| |
|
 |
|
Match 151 til 200 fra 509
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 151 |
Han blev undervist, først privat, siden i Mesterlektien, af sin senere Svoger, Magister Peder Clod, med hvem han sluttede et varmt Venskab, som senere blev fornyet, da de begge var brevet Rektorer i Nordsjælland.
I 1715 blev han Student. Allerede det følgende Aar blev han straks efter Filosofikum tredie Lectie-Hører i Helsingør, hvor han om Dagen arbejdede med at undervise andre i Skolen, og om Aftenen og Natten læste for sig selv, saa han i 1717 kunde tage theologisk Eksamen med Laud.
Hans Videlyst lod ham ikke slaa sig til Ro med de Kundskaber, han havde erhvervet. 1719 rejste han med sine foresattes Tilladelse udenlands. Her gæstede han flere berømte lutherske Universiteter, bl.a. Wittenberg, hvor han dyrkede de østerlandske Sprog og holdt en theologisk Disputats med Tanken paa at blive Præst.
1720 blev han kaldt hjem for at overtage Stillingen som fjerde Lectie-Hører i Helsingør. 1721 blev han Huslærer hos Biskop Deichmann i Christiania, der var gift med hans Moster; her gjorde han sig ikke alene elsket af Biskoppens Børn, men vandt ogsaa dennes Fortrolighed, saa Biskoppen ønskede at benytte ham som Skriver i en hemmelig Brevveksling med Kong Frederik IV.
Dette var imidlertid i høj Grad Johs. Schrøder imod.
Han søgte i Stedet det forfaldne Rektorat i Frederikshald 1722. "Her fandt han Skolen og Byen i en ynkelig Stand; Byen havde Borgerne selv nogle Aar forhen (under Karl Xll's Belejring) opbrændt for at udjage Fjenden.
Skolen var plat øde, Disciplines Tal var ej mere end syv ialt. Men den kom snart paa Fode igen ved hans berømmelige Flid."
Hvor smaat og besværligt det her har været, faar vi et indtryk af ved at høre, at han Gang paa Gang forgæves søger Præstekald, at det i de otte Aar, han er Rektor der, kun lykkes at dimittere én Student, og at han, for at bringe sig i Erindring, maa tage Magistergraden i 1726 og udgive: "Kort historisk Beskrivelse over Friderichshald" paa Riim (Kbhvn. 1727), hvorfor Holberg takker ham i sin Danmarks Riges Historie.
15/5 1730 opnaaede Johs. Schrøder endelig Forflyttelse, idet han da paa Anbefaling af Confessionarius Lintrup og Amtmand Fr. Gram blev kaldet til Rektor i Frederiksborg.
Som sin Tids betydeligste danske Skolemand øvede Johs. Schrøder en overordentlig Indflydelse.
Det blev en Blomstringstid for Frederiksborg lærde Skole som ingensinde tilforn.
"I Lærdom, Philosophie, Theologie og Philologie var han allerede en stor Mand, men i hans Embeds Flid og Nidkierhed, i en klog, almeennyttig og virksom Brug af sine Studeringer var han endnu større."
Som Lærer var han utrættelig; han lod det ikke være nok med den almindelige Undervisning paa Skolen, men læste ogsaa privat med de tungnemme Elever paa sit Studerekammer fra Kl. 5 om Morgenen til Skoletid, og fra dennes Slutning til Kl. 8 om Aftenen, saa længe hans Kræfter kunde slaa til.
"Faa skal kunne udholde hans Arbeyde, og faa kunde giøre dette Embede med de Sinds Gaver, med den Sagtmodighed og den Iver, med den Nedladenhed og Grundighed tillige."
Med sin medfødte Sagtmodighed var han paa Skoletugtens Omraade langt forud for sin Tid; "thi Barskhed, Strænghed, Riiset, som da var det almindelige Skole-Scepter, var ham altid modbydelig."
Johannes Schrøders Skolestyre i Frederiksborg falder i en Tid, hvor der herskede det stærkeste Røre indenfor den danske Kirke, hvor vidt forskellige Retninger og Livsanskuelser, fra stive Statskirkemænd til ukirkelige Separatister, fra dybt alvorlige Pietister til løsslupne Fritænkere, kappedes om Førerskabet.
Det var svært i saadanne Tider med Frisind og Mildhed at skærme den store Skolehjord bod Vranglærerne. Det synes dog, som om det er lykkedes Rektoren at holde den gyldne Middelvej.
I Præsten Nicolaj Brorsons Levned hedder det om de gudelige Forsamlinger, denne paa Søn- og Helligdage afholdt i Præstegaarden, at ogsaa en stor Del af Latinskolens Disciple indfandt sig der, "opmuntrede tildels af denne Skoles berømmelige Rector, Hr. Professor Schrøder, med sine Colleger." *)
*) Kh. S. 3. R. VI 673.
Takket være en Række udmærkede nidkære Slotspræster af udpræget pietistisk Farve bliver Frederiksborg et Brændpunkt for den halleske Pietisme i Nordsjælland, saa det bliver et Kendemærke paa en pietistisk Præst at være dimitteret fra Johs. Schrøders Skole.
Snart følger imidlertid en Flok kirkefjendske Fanatikere i de besindige Pietisters Kølvand for at fiske i rørte Vande; det er disse Folk, man i Datidens Sprog benævner "Pietister", og derfor ser vi det mærkelige, at Johs. Schrøder som oftest fremstilles som en orthodoks Modstander af Pietismen ("han vaagede over, at hans talrige Skoleflok ikke skulde blive et Rov for deres Fanatismum").
Rektor Schrøder maatte ofte prædike ganske uforberedt, naar Præsten var syg.
Som den indsigtsfulde og lærde Mand blev han brugt til Raadgiver baade i pædagogiske Spørgsmaal (af Kronprins Frederik V's Lærere) og i videnskabelige Anliggender.
”22/10 1756, da et andet Embede var ham tilbudt (sc. Domprovstiet til Roskilde, hvortil han endog havde bekostet sig Præsteklæder), hvilket han for visse Aarsager ikke erholdt, blev han uden Ansøgning beskikket til Professor philosophiæ extraord. ved Kjøbenhavns Akademie, endskjønt han forblev fremdeles som Rektor ved Frederiksborg Skole.''
Hans lange Arbejdsdag, haard Sygdom og Alderdomssvaghed nødte ham til fra 1759 at dele Rektorforretningerne med en Conrektor, og til efter 50 Aars Skolegerning som "Jubellærer" at trække sig tilbage i 1766, idet han til sin Død beholdt sin fulde Rektorløn. *)
*) Af særlige Kilder til Rektor Johannes Schrøders Historie mærkes: Jens Worms Lexicon over lærde Mænd (1773) II 354-56, H. P. Dalhoff, Hvirring, Optegnelser fra 1784, trykt i Fredb. I. Skoles Program 1899, S. 37 f., A. Jantzen i biogr. Leks. XV 310, Bjørn Kornerup i Fredb. Amts Aarb. 1916, S, 30-32.
24/10 1724 ~ Gunnild Peders Datter Bendike af Frederikshald (1702 - 1747). Hendes Fader, Peder Pedersen, var Købmand og stammede fra Jylland. Hun blev Moder til 9 Sønner og 5 Døtre, hvoraf dog kun 4 Sønner og 3 Døtre overlevede hende.
Hans Tab var ham for føleligt, til at han kunde indlade sig i noget andet Ægteskab.
Han tilbragte i Rolighed sine seks sidste Leveaar hos sine Børn og døde i Slaglille Præstegaard 16/5 1774.
Paa Epitafiet i Slaglille Kirke over "den velfortiente og elskte fromme Gamle Herr Magister'' staar der: "Han var en ufortröden Lærer, en venlig og from Mand, Fader og Menneske-Ven, En god Christen, altid fornöyet med Guds Veye og tryg under hans Varetægt. Sov her hen i et fast Haab om det Tilkommende: Jeg veed, at min Frelser lever, Job. XIX, 25."
At det ikke har været lyse og milde Kaar, de yngre børn er vokset op under i den travle Enkemands Hus, hvor to unge Døtre maatte staa de fire mindre Brødre i Moders Sted, er let at forstaa.
Den yngste Søn vil dog mene, at alt gik ordentlig til og lykkedes vel.
H. P. Dalhoff derimod skriver, at hans gamle Rektor som Enkemand vel fik "et roligere Liv, men ikke i alle Dele fornøjeligere; thi næsten alle hans Børn udartede; af ingen havde han synderlig Glæde, og af nogle stor Sorg."
Det kunde maaske tænkes, at denne Dom udspringer af et akademisk Snæversyn, som regner det for et Fald, naar saa godt som alle Rektors Børn følger Tidens Feltraab, det Løsen, som den franske Filosof Rousseau gav Ord: "Lad os vende tilbage til Naturen". Udviklingen har i alt Fald vist, at det blev til Lykke og Helse, at denne gamle lærde slægt i de følgende Led fra Studerekamrene søgte ud i Skov og Mark.
Under en Voksbuste, som en af Rektors Elever har modelleret af ham i hans Alderdom, sattes følgende Vers:
Om en Discipel tør sin Lærers Værd bedømme,
Da kan et Hundrede Og Ti i Præstestand
Som og Tre Hundrede, Halvfems og een berømme
Professor Schrøder for en lærd og dydig Mand. | Schrøder, Johannes Johansen (I54)
|
| 152 |
Han boede i København og var tillige ejer af herregårdene Lystrup og Totterupholm, senere kaldet Rosenlund, nu Rosendal. Han forstrakte Kongen under belejringen i 1659 med 140.000 rigsdaler, som han aldrig forlangte tilbage. | Rosenmeyer, Groshandler Carl (I248)
|
| 153 |
Han fik navneforandring til Rosenmeyer med signet 3 roser og 1 le.
Den 21 Dec 1624 nævnes Københavns fornemste handelsmænd. Bland disse er Henrik Rosenmeyer i Højbrostræde, I 1632 er til Nicolai kirke skænket pragtfulde lysekroner af Hans Trægaard og Henrik Rosenmeyer. | Rosenmeyer f. Hansen, Groshandler Henrik (I3273)
|
| 154 |
Han gik i Almueskole med tysk Undervisning, men lærte intet, hverken Dansk eller Tysk. Da Børneflokken vokser til derhjemme, maa Jens Peter ud i Verden for selv at tjene sit Brød. "Penge eller Penges Værdi arvede jeg ikke efter mine Forældre, men maaske arvede jeg det, der var bedre".
Han bliver Skytte paa Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803), men det er betegnende for, hvor lavt Forstvæsenet dengang stod, at Skytten tillige maatte øve Tjenergerning paa Herregaarden.
Jens Peter var en stræbsom ung Mand, og da han stærkt følte Savnet af Kundskaber (han kunde næppe skrive sit Navn, da han blev Skytte), faar han fat paa nogle danske Forskrifter for selv at lære sig at skrive, ligesom han ogsaa gør Forsøg paa at tilegne sig Begyndelsesgrundene i Læse- og Regnekunsten.
Han kom saa som Skytte og Skovrider til Engestofte (1804 - 1813) hos Godsejer Wichfeld. Som ugift boede han paa Herregaarden; da han siden giftede sig med den derværende Husholderske, Johanne Elisabeth Waldner, blev den senere Godsforvalterbolig bygget til dem.
Han vilde have Godsejeren til at prøve de nymodens Bøgekulturer, men det var ham ikke muligt at faa Penge til at købe Bøgeplanter for; saa "reddede" han nogle i sin Broders Planteskole paa Søholt, nær Maribo Sø, hvor der endnu staar smukke Bøgeskove fra den Tid.
Selv maatte J. P. Schrøder klare sig med en ringe Løn; det var trange Tider under den langvarige Kamp med Englænderne, hvor Skovrideren forøvrigt var blandt de Herregaardsskytter, der blev purret ud paa Laaland i 1807, da man frygtede for engelsk Landgang, og som siden "dækkede" General Castenschiolds Tilbagetog til Smaaøerne efter Nederlaget ved Køge - et Felttog der minder lidt om Slavekrigen i Jylland i 1848.
For at bjærge Livet slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter.
Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow.
Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige.
J. P. Schrøder blev Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853), til han 70 Aar gammel trak sig tilbage til Fordel for sin Søn Anders. Sine sidste Leveaar (1/11 1853 - 20/4 1860) boede han i den tidligere Forpagterbolig til Frihedsminde (Sønnen Peter boede som Forpagter paa Hovedbygningen).
Han led meget i de Aar, men hans Taknemlighed og kærlige Sind voksede med de svære legemlige Lidelser. Han ligger begravet med mange af sine nærmeste i Familiegravstedet paa Skjørringe Kirkegaard.
Som sin Fader gik han med Liv og Sjæl op i Skovdyrkningen. Han sørgede, naar Skovene, som følge af Statsbankerottens Virkninger, paa Grev Ejnar Reventlows Ordre blev hugget til Upligt for at skaffe Penge, men arbejdede ivrig med Nyplantning, saa vidt mulig Bøg, hvor Jordsmonnet var tørt nok dertil.
Der blev gravet Grøfter for at afvande den sumpede Skovbund og anlagt nye Veje.
En af hans største Glæder var at køre Gæster rundt og vise dem Resultaterne af sit Skovarbejde.
Selv skrev han, 71 Aar gammel: Min Gjerning har været mig let, thi den har været mit Livs Lyst."
Det var endnu dengang almindeligt at lade Kreaturer, navnlig Svin, gaa paa Olden i Skovene. Omkring 1830 var der i Christianssæde Skov en Svineflok, som havde drevet om der i flere Aar og efterhaanden var bleven ganske vilde, saa der maatte holdes "Vildsvinejagt" paa dem.
Navnlig var der en gammel Orne med vældige Hugtænder, som de ikke kunde faa Livet af, thi dens Flæskesvær var saa tyk, at Kuglerne sad fast i den uden at volde anden Skade end at gøre Ornen edderspændt rasende. En Dag havde den gamle Skovrider sine to Sønner, Anders og Peter, med ud paa Jagt; de blev posteret med Ryggen mod en stor Tykning, som Dyret skulde forbi.
Da det nærmer sig og stiler lige hen imod Faderen, giver denne Drengene Tegn til, at de ikke maa skyde for ikke at hidse Dyret; han vil have det saa nær paa Livet, at han kan være sikker paa et dræbende Skud.
De staar saa alle tre spændt og lurer, men til sidst kan Peter ikke dy sig, han giver Ild. Dyret blev paa Stedet.
Der fandt hyppig Tyverier Sted i Skovene, saa der i lange Tider maatte holdes omhyggelig Vagt, hvad der ikke var nogen ufarlig Historie. Inden Skovrideren om Aftenen lagde sig til Ro, stillede han i de Dage et ladt Gevær ved Siden af sin Seng.
Paa Grund af hans mangelfulde Skolekundskaber kneb det for ham at føre Skovregnskaberne, der med Aarene blev mere indviklede, saa han maatte overlade det til sine Sønner, navnlig Anders, at udarbejde dem.
Overfor Skovbetjente som i sit Hjem var han streng, men omsorgsfuld og retfærdig. Opdagede han, at det kunde være til Fordel for hans underordnede at faa en anden Tjeneste, tog han intet Hensyn til sit eget Bedste, men var selv den ivrigste for at skaffe dem den attraaede Plads.
Han var opvokset under Rationalismens Indflydelse og synes at have taget Udtryk som: Djævelen gaar omkring som en brølende løve o.l. bogstavelig, og det forargede ham.
Han talte højt og dominerende, og han talte meget og gerne; han bandede som almindeligt i Datiden, og ikke mindst i hans Slægt, men uden at tænke derved. *)
*) Han gik ret almindelig under Navnet "Lyne-Jens" eller "Lyne-Schrøder''.
Han var gudhengiven og meget taknemlig for sin Lod paa Jorden og haabede paa, at hans gode Vilje, Troskab og Pligtopfyldelse skulde blive taget for god af den kærlige Gud i Evigheden.
Hans Børn blev opdraget i streng Lydighed, men han elskede dem, og i Følelsen af sine egne Mangler dér ofrede han alt, hvad han kunde, paa at skaffe dem en Undervisning, der svarede til deres forskellige Evner.
Han kunde fortælle Eventyr og mange Træk fra sin Barndom og Ungdom; han sang Viserne fra Tiden omkring 1800 og Salmerne i Kirken med kraftig Røst.
Adskillige Fyndsprog laa ham let paa Tungen:
Hvad du kan gøre idag, sæt ej op til imorgen.
Det er en daarlig Mus, der kun har eet Hul at krybe i.
Tænk, før du handler.
Vorherre er alle Daarers Formynder, o.lign.
I sin Ligtale over J. P. Schrøders anden Hustru omtalte Sognepræsten "hans faste Retsindighed, sjeldne Virkelyst og store praktiske Dygtighed."
Og hun har i et Brev kort før deres ægteskab tegnet ham som "den kraftfulde, sandhedskjærlige og godmodige Mand." | Schrøder, Skovrider Jens Petersen (I48)
|
| 155 |
Han kristnedes den 11.Jan.1766 i Kellerød -Tystrup Sogn | Andersen, Jakob (I2725)
|
| 156 |
Han mistede sin Moder, da han var syv Aar gammel. Uagtet han ikke havde Lyst til det stillesiddende Skolearbejde, blev han dog holdt i Latinskolen alle Klasserne igennem. Men han har været en vanskelig Discipel, der lavede mange Spilopper.
En Dag havde Peter samlet Oldenborrer og puttet dem ind i Buklerne paa Conrektors Paryk. Efterhaanden som der bliver varmt i Klassen i Timens løb, begynder Oldenborrerne at fare ud af Parykken og summe om Conrektors Hovede til stor Forbavselse for Conrektor og endnu større Moro for Disciplene, der hurtig kom under Vejr med, hvor de kom fra.
En anden Gang havde Knægten spændt en Snor ud i Klasseværelset, saa den nærsynede Conrektor faldt over den, da han skulde op paa Katederet.
Da Conrektor beklagede sig overfor Rektor, tog denne ham med ind paa sønnens Kammer; her sad Peter dydig begravet i sine Bøger. "Der kan De selv se, hvor flittig Peter er," erklærede Rektor.
Som Skovrider skal P. Schrøder have sagt: "Naar jeg rider forbi en Skole, rider jeg for en Ulykke alt hvad min Hest kan rende, for jeg kan ikke holde ud at høre paa den Mumlen i Skolen" (indbyrdes Undervisning).
1761 blev Peter Student, men først efter et Aars Tid at have været Lærer fik han Lov at blive Forstelev; maaske er det Svogerskabet med de to Skovridere Wegge, der har vakt Lysten til dette Liv hos ham, og det har rimeligvis været hos Skovrider A. Wegge i Haderslev Amt, han er begyndt som Jagtlærling.
Det var en haard Overgang for Studenten at skulle begynde forfra som "Hundedreng" i Ordets bogstavelige Betydning; den Gang gjaldt det jo mere om at blive en dygtig Jæger end en god Forstmand, saa det første, Peter maatte lære, var at føre et Kobbel Jagthunde.
Her var han i syv Aar, blev derefter Jæger paa et adelige Gods i Jylland i halvandet Aar, saa kgl. Skovfoged i Stenderup (1770 - 1784) og senere i Aabenraa Amt (1784 - 1794), til, han sluttelig blev kgl. Skovrider i Ulfshus under Haderslev Amt (1794 - 1821).
Naar han færdedes i Mark og Skov, havde han ofte sin Søn Jens Peter med, der tidlig selv fik Jagtgevær paa. De jævne sønderjyske Bønder, som mødte Fader og Søn fuldt udrustende, spurgte da ofte: "Men ka' den bæt' Knejt da åsse skyj'?'' "Ja," svarede faderen, "han skyder lige saa godt som jeg." Ofte tilføjede han med et lunt Smil: "Men det er ikke sagt, han rammer lige saa godt."
Da Peter Schrøder 1821 fratraadte sit Embede, tilstod Kongen ham i Naade en Pension paa 400 Rdlr. i Sølv. Han døde uden forudgaaende Sygdom af et Slag 83 Aar gammel paa Tørning Mølle i Hammelev Sogn 13/3 1825. *)
*) Skildringen af Peter Schrøders Liv er delvis bygget over hans egne Optegnelser, som vi har i Afskrift efter en tysk Oversættelse, der slutter saaledes: "Geschrieben In dänischer Sprache von meinem Urgrossvater, Peter Schröder, bald nach 1821, als er über 80 Jahre alt war."
Hadersleben, 8. April 1898. N. A. Schröder.
1767 ~ Lene Andersdatter Andkier, Datter af en kgl. Skolelærer i Vester Vamdrup. Med hende levede han 58 Aar; de fik 7 Sønner og 4 Døtre, hvoraf dog en døde før Faderen.
Sønnerne blev alle Forstmænd, og Døtrene giftede sig næsten alle med Forstmænd.
Med Peter Schrøder vendte Slægten saaledes tilbage til sit Hjemland. | Schrøder, Skovrider Peter (I52)
|
| 157 |
Han omkom på vej til Jægerspris, idet han uden egen skyld blev kørt ned af en motorcyklist. | Schrøder, Arkitekt Sven Drewes F.2.1 (I1397)
|
| 158 |
Han var først forpagter af Tranbjerggård ved Mårslet, senere forpagter af en gård under baroniet Krabstrup i Skåne ved Høganäs.
Han emigrerede til USA, men det gik ham ikke godt. Vi ved fra et enkelt bevaret brev antageligt fra Wisconsin, af han flere gange er blevet hjulpet af sin yngste bror skovrider Henrik Schrøder på Wilhelmsborg.
Brevet er udateret, sansynlig skrevet mellem 1895 og 1900 da han år 1900 ville have fyldt 70 år. | Schrøder, Forpagter Fritz Ferdinand (I2417)
|
| 159 |
Handelsmand og Raadmand i Haderslev.
Anna var datter af Handelsmand Christian (Carsten) Tanck, d. 1611. Hendes Forældres Navne er bevaret paa Lysekronerne i Vor Frue Kirke i Haderslev. *)
*) Dr. T. O. Achelis har oplyst, at Anders Jessen Schrøder er nævnt i Kancelliets Brevbøger 19/8 1598, fundet Navnene paa hans Forældre og rettet hans Hustrus Navn. (Mdm. 27/5 35).
Da de kejserlige Tropper i 1627 hærgede Jylland, blev Haderslev ødelagt af Brand og Pest, saa Familien maatte flygte til Svendborg. Mismodig over denne Ulykke kom Købmanden i Tvivl, om han skulde lade sin Søn fortsætte Studierne eller sætte ham til et Haandværk. Han forblev Enkemand til sin Død. | Schrøder, Andreas Jessen (I57)
|
| 160 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Ravn, Anne-Marie Konstantin E.2.1.5.7 (I2178)
|
| 161 |
Handelsuddannet, bor i udlandet fra 1940. | Schrøder, Arne Axel E.7.4 (I506)
|
| 162 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kristensen, Hanne Lakkenborg (I1215)
|
| 163 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nielsen, Bjarne Konrad (I1607)
|
| 164 |
Hans har taget efternavnet Dinsen-Hansen | Dinsen Hansen, Hans C.2.2.2.2 (I862)
|
| 165 |
Hans mistede sin Moder, da han var l½ Aar gammel, gik i Byens Latinskole. Trods de store Tab i 1627 faar han Lov at følge sin Læselyst gennem tre Aars Studium ved Akademiet i Lybæk.
Sidst paa Aaret 1629 blev han indskrevet som Student ved Universitetet i Rostock, men af Frygt for de kejserlige Tropper, som overvintrede der, vendte han tilbage til Lybæk.
Herfra blev han ved Faderens Død kaldt hjem af sin Morbroder, Borgmester Hans Tanck, som skiftede mellem ham og hans Søskende og tilraadede ham at fortsætte sine Studier ved Universitetet i Wittenberg. Her blev han indskrevet 3/5 1632 og tog Magistergraden i 1635. Kort efter drog han til København, hvor han tog theol. Embedseksamen 1646 og fik Vidnesbyrd af Dr. Caspar Brochmand som en af de grundlærdeste Kandidater.
29/6 1646 blev han kaldet af Professorerne ved Universitetet til Sognepræst i Fakse.
Tre Sønner, hvoraf den ældste var dødfødt, den anden døde 7 Aar gammel af Pest 1656
I sit Dødsaar skænkede han Fakse Kirke en Sølvalterkande, der bar hans og Hustrus Navne, Aarstal og en latinsk Indskrift om, at den maa vare et Kærlighedspant for hans Sognebørn; da den var bleven ødelagt ved Præstegaardens Brand 1669, fornyede hans Søn denne Gave i 1693.
Et Maleri af dette Ægtepar og Anna Jens-Dotters anden Mand, Hans Thomsen Rostrup, findes i Fakse Kirke med flg. Omskrift: "Jeg tørstede efter Herren, og Han bøjede sig til mig og hørte mit Raab, Han gav mig en ny Sang i min Mund, at jeg skal love vor Gud. Det skulle mange se og frygte Herren og haabe til Ham. Jeg skjuler ikke din Retvished i mit Hjerte, Jeg taler om din Sandhed og Salighed. Jeg dølger ikke din Miskundhed og Trofasthed for den store Menighed." | Schrøder, Hans Andresen (I56)
|
| 166 |
Hans var uddannet møbelsnedker og virkede som sådan hele sit voksenliv. | Alkjær, Hans Gram (I2888)
|
| 167 |
Har bl.a. iscenesat Camus "Caligula", Noel Coward "Faldne engle", Stephan Zweig "Valpone"
O´Neill "Lang dags rejse mod nat"(Det kgl.Teater)1957.
Teaterpokalen 1959,Teaterkatten 1960. Antikvitetsforretning, Grønnegade 27, fra 1961. | Schroeder, Skuespiller Poul Erling Rolf F.4.1 (I1570)
|
| 168 |
Har haft flg.større roller: Hamlet, Aladdin, uge Woodley i "18 år", dÁrtagnan i "De tre Musketerer",og Mac Heath i "Laser og plalter".
Prinsen i "Der var engang", Danilo i "Den glade Enke", prins Henrik i "Henrik IV", marki Posa i "Don Carlos".-Weyse i Weysefilmen.
| Schroeder, Skuespiller Poul Erling Rolf F.4.1 (I1570)
|
| 169 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Skov f. Christensen, Søren Foged E.5.5.3.3 (I778)
|
| 170 |
Har skrevet om tipoldefaderen oberst F.C.Wagner (1766-1844) i "Fra Viborg Amt"1967. | Schroeder, Paul Pierre Courtonne Salicetti F.7.2 (I1633)
|
| 171 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Guttesen, Solva Gunnarsdóttir Gravgaard (I3010)
|
| 172 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Graugaard, Niels E.6.2.1.5 (I44)
|
| 173 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christensen, Peter Foged E.5.5.3.2 (I777)
|
| 174 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brunello, Ingeniør Poul Guiseppa E.5.4.2.5 (I723)
|
| 175 |
Havde en større elektrikervirksomhed i Stubbekøbing og 7 børn. | Christensen, Thorkild Ejvind (I3423)
|
| 176 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Schrøder, Brygmester Peter Anker B.2.4.1.6 (I454)
|
| 177 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Oksen, Tine E.1.3.2.1 (I1388)
|
| 178 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Callesen, Kirsten Marie E.2.1.1.4.2 (I2326)
|
| 179 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Schrøder, Art director Anders C.2.5.3.1.1 (I1887)
|
| 180 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hansen, Anne Mette Tarp F.4.2.3.1 (I1624)
|
| 181 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Korgård, Asger E.2.1.1.5.1 (I2333)
|
| 182 |
HISTORIE FRA KULGRAVGÅRD
v/ Edel Schrøder C.2.3. udlånt at C.2.3.1.2 Helen Major
(Om en hest og hendes fader (C.2.) på hendes fødegård)
Der var engang en gammel gård på Sjælland, den var cirka ¾ km fra stranden ved Smålandshavet og måske 2 km fra det gamle slot som hed Holsteinborg Slot, med voldgrav endnu fra gamle dage med vand i. Voldgraven var vist nok ældre end selve bygningen og i slotshaven var der mange skønne gamle træer også. Når man gik forbi om sommeren ned til stranden, duftede der så dejligt af lindeblomsterne, at duften hang i næsen længe efter; ja, man kunne sige i mange år. Selvom man var langt borte i udlandet på den anden side af Nordsøen eller helt nede i Nordafrika.
Den gamle gård hed Kulgravgård, og der var der altid godt at være. Haven var stor, og havde flere lysthuse, græsplæner, æbletræer af mange slags, kirsebær, jordbær, solbær, ribs næsten så store som små vindruer.
En blodbøg stod stolt på græsplænen, og mange buske og en lang syren hæk, og roser i et bed udenfor havedøren. Husets herre havde plantet en hvid Frau Karl Drusski, en lyserød Caroline Teslaut og en meget smuk La France rose.
Ude i gården var en stor jernpumpe hvor man have dejlige kolde frisk vand fra, hvornår man ville.
På stor vask dagen, kom vaskekonerne og vaskede tøj i lange baner til hele huset, og børnene var glade når der skulle pumpes vand til vaskekonerne.
Der var også en stor lade bag ved og bagved den fire store poppel træer, store brede nogle hvis blade raslede næsten altid når luften rørte sig.
Der var også hestestalden, kostalden og svinehuset. Svinehuset var, hvad man kunne godt tør sige, var i forhold til resten, meget moderne og ny.
Så, nu kan jeg fortælle om Ulle.
Ulle var en hest som var født på gården og kendte ikke andre, og han var et meget intelligent dyt, men han havde også sin egen mening om hvad og hvortil han skulle køre sine folk til.
Der skulle altid køres til slottet til gudstjeneste.
Riddersalen havde været lavet til den nærmeste kirke og folk i omegnen brugte den som sognekirke.
Men når man ville køre til stranden på skovtur eller badning, måtte man også køre forbi slotskirkens indgang over broen.
Det kunne godt ske når familien var søndagsklædt med salme bøger og i sinde til gudstjeneste, at Ulle havde andre ideer i sit hoved.
Han syntes nok at det var dejligt vejr til en badetur og vendte ved broen og kørte til stranden, lige meget hvor meget han blev råbt til eller noget.
Det kunne også ske at når de var parat til en skov- eller badetur med mad kurve og øl og varm kartoffelsalat i en stor blik dåse viklet om med mange hold aviser for at holde varmen inde, og badetøj med, og slet ikke passede i tøjet til kirkegang, at Ulle syntes bestemt, at nu skulle de ud af vognen i slotsgården, hvor han havde bestemt kørt ind over broen for at nu skulle familien love og prise Vorherre i kirken.
Han så altid glad og sød ud i hans væsen, og sit hesteansigt, at ingen kunne finde det i deres hjerte at skælde ud på ham.
Men så kom der en dag at hans ejer havde pengemangel, og det havde han ofte på grund af at han havde stor gæld fra en bund uheldig periode i hans tidligere liv, og da han var en meget ærlig mand sled han næsten ind til hans død med at betale hans gæld af.
Da han omsider døde i en alder af 64 havde han betalt det hele, og der var 200 kr. til overs.
Så I kan godt forstå, at han var nødt til at sælge Ulle.
Ulle løb rask og glad med vognen til den nye ejers gård flere km væk. Han anede ikke (klog som han var) at han skulle til et nyt hjem. Han blev sat i den nye stald, og fik hø og vand og de lukkede døren fast.
Så kom natten, Ulle tænkte til sig selv, de måtte have glemt mig, jeg vil ikke blive her, her hører jeg ikke til, jeg vil hjem. Men døren var fast lukket, der var ikke andet at gøre, den måtte sparkes op, og det blev den også.
Næste morgen Ulle var stående ude i hans hjem-gård og vrinskede og stampede med hovene i gårdens stene.
Ja, jeg har fået penge for dig, det kan ikke gå an, at du står der og taler sødt til mig, nu skal vi køre igen. Men det samme skete igen med lidt mere mellemrum, fordi Ulle skulle sparke kengre? med endnu mere fast låst udgang. Efter tredje gang sagde husets herre, nu vil jeg give pengene tilbage, jeg kan ikke gøre den slags fortræd til Ulle. Han skal blive hvor han hører hjemme i hans fødested, og det blev han.
(Afskrift dec. 2008 af C.2.2.2.3.) | Schrøder, Carl Christian C.2 (I581)
|
| 183 |
Historiker - objektiv, systematisk og trofast i sin gengivelse.
Genealog - nok var det Johannes Schrøders tanke af samle slægtsbogen, men Frederiks flid og møje skabte det værk, som ingen af os i slægten kan vurdere højt nok.
Rationalist, men samtidig den mest varmhjertede grundtvigianer. Stærk ! Hvem har set ham skælve - ukuelig, som han var i sin ydmyghed overfor det højeste. Fast i sin tro. Udstråling af noget fængslende, men alligevel lidt kølig afstand.
Sin arv som Ludvig Schrøders søn var han sig bevist. Fandt dog, at han var bedre tilat forkynde end til at undervise. Derfor valgte han præstegerningen efter nogle år som højskolelærer.
Beskeden og tålmodig. Meget skrivende og af sine læsere særdeles påskønnet.
"Smuler" - den gamle præsts testamente - en værdifuld arv til os alle. Hver eneste side i de to små hefter bærer vidnesbyrd om hans fortælleevne og om varmen i hans væsen. | Schrøder, Christian Ditlev Frederik E.12 (I209)
|
| 184 |
Hjemmedøbt den: 27.May.1871
Fremstillet i Frederiksberg Kirke den: 25.Aug.1872 | Schrøder, Musiklærinde Kirstine Johanne (I2381)
|
| 185 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kellebjerg Andersen, Kirsten (I1411)
|
| 186 |
Hjemmeundervist bl.a. af løjtnant H. Rosenstand og cand. teol. Nissen, på Herlufsholm 1848-54, cand. teol. 1860, forstander for Rødding 1862-64, forstander for Askov 1865-1906, Ridder af Dannebrog, Nordstjernen og St. Olav, tit. prof. 1906.
Medlem af Landstinget 1886-90, af det kirkelige udvalg 1904-07, BM Det danske hedeselskab, Kirkeligt samfund af 1898, Dansk skolefor., private nordiske skolemøder, form. Ribe Amts plejehj. for. m.m. Medudgiver Nordisk Maanedsskrift 1883-88, Danskeren 1888-94, medarbejder ved ”Højskolebladet”.
Biografier om P. Larsen-Skræppenborg, Mads Melbye, Ludv. Helveg, Ewald og Baggesen, Oehlenschläger, Grundtvig. ”Menneskeslægtens Levnedsløb”, ”Det danske hedeselskab”, ”Danmarks hjælpekilder og næringsveje”, ”Den nordiske folkehøjskole” m.v.
Fra Herlufsholm fik han engang det vidnesbyrd, at han havde ingen god hukommelse, men et godt judicium. Denne evne til at skønne, ikke mindst om åndelige værdier, kom ham i høj grad til gode i hans manddomsgerning, den gav ham sporsans til at finde frugtbare emner til sine foredrag; ingen har bedre evnet at udmønte Grundtvigs tanker til folkegavn. Den hjalp ham til at se sundt på sine lærlinge, så han kunne kalde de gode spirer frem hos dem, og til at knytte en stab af dygtige lærere og selvstændige personligheder til skolen. Hans jævne, stille, myndige tale var ikke smykket med ydre veltalenhed, men bygget på omhyggelige studier og fordybelse i emnet, så ordet blev dåd for lydhøre modne tilhørere. Han favnede vidt, men forstod at samle alt – arbejdet på at skabe skov på Jyllands hede, den lille mønstergård ”Damhus” samfølelsen med det virksomme borgerliv (”hjælpekilder og næringsveje”) – om sin livsgerning i Askov. Det var et hårdt slag for ham og hans hustru, at de måtte forlade deres gerning Sønderjylland, men de blev så nær grænsen som muligt, så de kunne holde levende forbindelse med vennerne sønden å.
Han var en ”Johannesnatur”, noget af en tordensøn i de yngre dage, af kærlighedens apostel i de ældre år, ikke mindst da han også måtte træde i mors sted for sine børn. Han var en taknemmelig mand og trængte til at møde folks taknemmelighed, ikke så meget for sin egen skyld, som for den sag, han repræsenterede. Han var glad for sine børn og holdt sig ung med dem.
Død i sit hjem i Askov.
| Schrøder, Ludvig Peter E (I31)
|
| 187 |
Hohenlohesk Geheimeråd.
Foged i Gyzlingen.
Gift 4. S. e. Trin. 1639 | Tafinger, Johann Wilhelm (I3169)
|
| 188 |
Hun blev født som næstyngste datter af marstalskipperen Albert Hermansen Gotthardt og hustru Maren Boye.
Blev gift med Carl Emil Wolsgaard og bosatte sig i Sakskøbing, hvor de nåede at få 2 døtre før mandens tragiske død på havet.
I 1886(?) købte hun et ledvogterhus på den af CF. Tietgen, netop anlagte jernbane mod Gedser.
Hendes døtre var nu voksne og gifte.
Gotharmine Claudine besøger Agnes og Sofus i deres hjem: Vänbergagård i Skåne hvor hun dør af akut lungebetændelse.
| Gotthardt, Gotarmine Claudine (I2794)
|
| 189 |
Hun døde, alt for tidligt, af kræft i lunger og lever, ca. et halvt år efter, hun fik sygdommen konstateret omkring nytår 2004/2005. | Jensen, Grethe (I320)
|
| 190 |
Hun var distriktssygeplejerske ved Odder, Hov, Malling og Halling. Ugift. Hun var også en tur i Amerika, da hun er først i tyverne. | Christensen, Erna Hertha (I3426)
|
| 191 |
Hun var født i Nakskov som Datter af Gæstgiver Peder Hviid (1772-1816) og Ide Margrethe Jokumsen (d. 1831). Hendes Frænder var mest Selvejerbønder i Nørreherred. Faderen blev i 1809 Gæstgiver og Færgeforpagter i Taars ved Nakskov.
Da Moderen giftige sig igen 1821, blev der skiftet mellem hende og Datteren.
Ved Konfirmationen 1817 omtales Frederikke Lovises særdeles fortrinlige Kundskaber og meget rosværdige Forhold. Hun kom saa i Halsted Præstegaard og derpaa 1820 til Clausen-Bagge i Utterslev; hun fulgte med ham, da han 1827 blev Sognepræst i Tirsted, Skjørringe og Vejleby med Bolig i Rubbelykke.
Det fremgaar af hendes Dagbog fra 1826 - 1827, at hun var Gud meget taknemlig for at være kommen fra raa til dannede Omgivelser. Her blev hun, til hun blev gift med Enkemand Skovrider J. P. Schrøder.
Hun blev en omsorgsfuld og god Stedmoder, som Stedbørnene kom til at elske. Den sidste Dag, hun levede, begyndte hun at læse med sine smaa Drenge, hveraf den ældste da var fem, den næstældste 3½ Aar. Hvor meget hun betød for sin Mand, fremgaar af, hvad han et halvt Aar efter hendes Død skrev til sin ældste Søns Kone: "at jeg ofte føler Sorg og Savn, og dog har jeg aldrig turdet knurre eller klage, jeg maa med den højeste Grad af Ydmyghed takke Almagtens Gud, at jeg i den korte Tid var forenet med et saa ædelt Menneske .... hun var for god til denne Jord og et ægte Guds barn."
Præsten Clausen-Bagge giver hende i sin Ligtale (22/7 1839) følgende Vidnesbyrd: ”Hun var ualmindelig agtet og elsket, udstyret med mere end almindelige Aandsevner, aaben Sans for alt videværdigt, ædelt og godt, med Aandens Livlighed og Bøjelighed, en let Opfattelse. Livet var hende en Skole, hvori hun med Lyst og Lethed samlede Kundskab, Indsigt og Dannelse. Hun havde lyst Blik, var fordomsfri og havde sund Dømmekraft, et ædelt Hjærte, var kjærlig, velvillig, mild og blid. Religionen var hendes Hjærtes Sag, hun var gudfrygtig og samvittighedsfuld, opofrende i høj Grad og kunde, naar det gjaldt, tage sig sammen og udfolde en stor, kraftig Virksomhed.'' *)
*) Om Hjemmet i Skørringe Skovridergaard se iøvrigt Fr. Schrøder: Ludvig Schrøders Liv og Gerning I 9-22, hvor bl. a. Lovise Hviids Jaord er meddelt. | Hviid, Frederikke Lovise (I49)
|
| 192 |
Hun var hjemme, da hendes Stedmoder døde 1839, men havde ellers forskellige Tjenester, bl.a. som Lærerinde paa Nørregaard ved Bandholm, og Ørebygaard nær Juellinge.
Senere var hun i en Aarrække Oldfrue hos Baron Bertouch-Lehn paa Lungholm, derefter styrede hun Hus for sin Halvbroder Christian paa Jægersbo.
Efter Faderens Død boede hun dog den meste Tid i Maribo.
Hun var meget munter og frisk, havde en ret god Sangstemme og kunde en Mængde Viser, som hun gerne sang; hun havde ogsaa læst en Del. Hun sagde om sig selv, at Vorherre havde taget fejl, da han lod hende blive en Pige, "jeg skulde have været en Dreng".
Ogsaa hun var duelig og pligttro i sin Gerning, opofrende overfor sine Halvbrødre og især paa de gamle Dage kærlig overfor dem og sine Omgivelser, hvis Venskab hun vandt. | Schrøder, Jensine Catrine (I299)
|
| 193 |
Hun var sygeplejerske i København, ugift og døde af den spanske syge i 1918 | Christensen, Helga Katrine (I3419)
|
| 194 |
I anlednings af afstemningen om Sønder-Jyland 1920,blev der udstedt legitimationsbeveis og blev således påført afstemningslisterne i Flensburg. Dat. Flensborg d. 15.Feb.1920. | Schrøder, Husholdningslærinde Friederike Dorothea Elise (I2380)
|
| 195 |
I de 7 år Sven boede i Fred.sund skabte han sig en stor og smuk virksomhed i by og opland (Lillerød og Stenløse m.v.) bl.a. ved kommunalt byggeri og andelsboligforeninger ("Nørreparken", aldersrenteboliger i Fred.sund, 32 rækkehuse i Lillerød) - Håndværkets mag. nov. 1948
Han var i lige grad afholdt af håndværkere og bygherrer, BM i byens kunstfor, og museumsfor.og et virksomt medlem i St. Georgsgildet.
Venner satte ham et smukt minde i Nordsj.Venstreblad 30/8, hvor det hedder: "Hans mange venner vil savne hans ærlige, ligefremme sind, vid og humor og store menneskelighed. Med ham kunne man ikke føre en tom samtale. Hans levende personlighed, vidtfavnende interesser og viden gav altid et samvær med ham værdi. Hans redelighed, hjælpsomhed og medfølelse var stor. Med usædvanlig flid og viljestyrke gik han frem mod sine mål." | Schrøder, Arkitekt Sven Drewes F.2.1 (I1397)
|
| 196 |
I en periode fra 1967 formand for Nørre Rangstrup Herreds skattekreds.
Formand for den konservative vælgerforenng for Haderslev amt.
Hans Christian var desuden stærkt engageret i byens liv. Han var i flere år næstformand i sognerådet, var en periode formand for Hotel Rødding og Rødding teaterforening. | Schrøder, Revisor Hans Christian C.2.5.3 (I1882)
|
| 197 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Graugaard, Carl Christian E.6.2.1.3 (I42)
|
| 198 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Graugaard, Inger E.6.2.1.4 (I43)
|
| 199 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bæk, Lone E.6.2.1.2 (I41)
|
| 200 |
I følge brev fra Karl Schrøder udvandret sammen med broderen Fritz til USA. | Schrøder, Jens Lauritzen (I2411)
|
|
|
|
