Notater

Søg

Match 201 til 250 fra 509

#	Notater	Knyttet til
201	I følge brev fra Karl Schrøder udvandret sammen med broderen Jens til USA.	Schrøder, Fritz Ferdinand (I2412)
202	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Hagemann, Anders F.4.2.1.2 (I1600)
203	I malerlære hos Schmiegelow, svendestykke med medaille 1891. Afgang fra kunstakademiet 1898. Maler og keramiker i Lillerød fra 1902. Lærer v. teknisk skole, Kbhvn. 1898-1938 Lærer ved tegne-og kunstindustriskolen for kvinder 1909-41. Tegner på Fritz Hansens møbelfabrik fra 1912	Schrøder, Maler og Keramiker Karl F.2 (I577)
204	I sine yngre Aar til 1839 var hun i Huset hos Provst Barfod i Fakse. Hun styrede saa Hus for sin Fader til hans Død og traadte med Omhu og Kærlighed i Moders Sted for sine tre Halvbrødre; trods vedvarende Svagelighed passede hun Husholdningen med stor Dygtighed. Efter Faderens Død fik hun 5/11 1860 sammen med sin yngre Søster Trine et Ejendomshus i Maribo, hvor hun boede til sin Død. Hendes Forstand var lille, hendes Ærlighed, Troskab og Kærlighed var stor.	Schrøder, Sophie Frederikke Charlotte (I296)
205	Ib har altid været interesseret i Grønland, og efter pensionen i 1974, gik han til eskimologi og grønlandsk på ?	Schrøder, Oberst Ib Johannes F.2.2 (I1398)
206	Ifølge Folketælling 1855 i Tikøb har hun og datteren Ane skiftet fra lutheraner til mormon.	Petersen, Ane Cathrine Henriette (I2978)
207	Ifølge kgl. bevilling af den 3. Februar 1893, tillades, at han i fremtiden maa føre familienavnet Steensgaard, således hans fulde navn bliver: Hans Storm Munch Steensgard. Ved kgl.bevilling af den 17.Februar 1945 (læst i Vester Saaby, Københavns Amt) tillades navneændring til: Hans Storm Munch-Steensgaard. (Bindestreg)	Steensgaard, Skolelærer Hans Storm Munch (I2753)
208	Ifølge Kirkebogen for Helsinør er navnet indskrevet som: -Hilleborg Isabella- og forældrene som :Christian Ulrich Abelgaard og Christine Feilbere.	Abilgaard, Hylleborg Isabelle (I2362)
209	Ifølge skifte i Lejre herred 23. april 1842 skulle der også være en datter Mine. Ifølge Per Schrøder er hun død i Gundsømagle 19. april 1842, men hun anføres som snedker Christian Hansens hustru. I folketællingen 1840 i Gundsømagle anføres Snedker Christian Frederik Hansen og hustru Henr. Sophie Schrøder.	Schrøder, Elisabeth Sophie (I2970)
210	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Brunello, Ingeniør Poul Guiseppa E.5.4.2.5 (I723)
211	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Hansen, Ole Bjørn F.4.2.3 (I1577)
212	IT-specialist, Bankdata, Fredericia, 1995 - 2001	Nielsen, Bjarne Vestergaard (I2210)
213	IT-specialist, JN Data, Silkeborg, 2002 - ?	Nielsen, Bjarne Vestergaard (I2210)
214	IT-specialist, Nykredit Data, Aalborg, 2001 - 2002	Nielsen, Bjarne Vestergaard (I2210)
215	J. S. har Gjertrud.	Schrøder, Elisabeth Cathrine (I281)
216	J. S. har Julie.	Valentiner, Juliane (I311)
217	Jacob Christian Lindberg Appel var yngste søn af Cornelius Appel og blev født på Rødding Højskole i 1866. Han var blandt de første elever på Skibelund Friskole, der blev oprettet i 1874. Hans tre første navne henviser til Grundtvigs kampfælle i kirkekampen Jacob Christian Lindberg. Jacob Appel var elev ved Askov Højskole 1882-85 og blev efter en uddannelse ved Polyteknisk Læreanstalt i fysik, kemi og matematik fra 1890 først lærer og senere, fra 1906-28 forstander på Askov Højskole. Han var en af de mest fremtrædende højskoleforstandere i højskolehistorien og gav Askov Højskole en meget væsentlig rolle i nordslesvigernes nationale kamp. I perioden 1910-13 var han undervisningsminister i venstreministeriet Berntsen og igen 1920-24 i ministeriet Neergaard. Fra 1922 var han tillige kirkeminister. I disse perioder bar hans hustru Ingeborg Appel hovedansvaret for skolen, hvor hun var en dybt respekteret og afholdt leder. Som undervisningsminister efter Genforeningen i 1920 havde Jacob Appel et hovedansvar for den frisindede skolelovgivning i Sønderjylland, kaldet den sønderjyske skoleordning, som gav det tyske mindretal gode vilkår for skolevirksomhed. Skoleordningen var bl.a. bemærkelsesværdig, fordi der var 100 % statstilskud til de tyske skoler. Skoleordningen var endvidere kendetegnet ved, at der til hver skole var knyttet en skolekommission med ret til at ansætte og afskedige lærere. Både som politiker og forstander støttede han ud fra en grundtvigiansk livsholdning højskolebevægelsen, frimenigheds- og friskoletanken. Som lærer var han en meget søgt foredragsholder, der ud over sin undervisning i fysik, matematik og regning også inddrog psykologi og samfundslære. Hans lederegenskaber fik stor betydning for Askov Højskoles udvikling til landets mest søgte højskole. Mindesten i Skibelund Krat. Initiativet til at rejse stenen blev taget af en række sønderjyske kulturforeninger og Dansk Skoleforening i Flensborg og blev afsløret på Jacob Appels fødselsdag den 23. april 1944. Hans hustru Ingeborg Appels navn blev tilføjet i 1960. Kilde: Den Store Danske Encyklopædi	Appel, Jacob Christian Lindberg (I846)
218	JACOBs (C2.2.2.4.1.) MINDEORD Mindeord ved Saras bisættelse 16. august 2021 Der er nogen ting man ikke kan forberede sig på i forvejen ? den første kærlighed, det første barn og lignende situationer. Nu er vi her sammen i sådan en situation, bare ikke en af de lykkelige. Alle har vi med meget kort varsel mistet noget vi holdt meget af. Jeg har mistet min eneste søster, Karen og Svend har mistet deres eneste datter, Katrine og Johan deres eneste faster, og I andre har mistet en god veninde eller arbejdskollega, eller i mange tilfælde begge dele og for mange en I har kendt i mange år. Mange af os kender ikke meget til hinanden, sidst vi så hinanden var måske til Saras 50-års fødselsdag. Saras vennekreds er utrolig. Den er ikke et netværk af den slags man lærer om på management-kurser og holder levende gennem et par månedlige tweets om hvor godt det går, men en aktiv vennekreds som hun så i den virkelige verden og øste sin gavmildhed ud over. Al den gavmildhed og glæde hun på den måde har givet til sine omgivelser er blevet betalt tifold tilbage gennem det sidste halve år. Det har været en ubegribelig hård tid, for Sara og for os andre omkring hende. Men den varme og hjælpsomhed der uophørligt er strømmet ind fra alle sider fra start til slut er uden sidestykke. Uden jeres støtte og hjælp tør jeg ikke tænke på hvordan vi ville være kommet gennem foråret og sommeren. Nogle har ydet en ekstraordinær indsats, og der må jeg fremhæve Trine, Lone, Rikke, Mette og Christine, der altid var parat til at springe til og som også har hjulpet med at arrangere dagen i dag. Til alle I andre, der har sendt blomster, sms?er, været på besøg, gået tur med Sara osv.: vi er jer så taknemmelige for hvad I har gjort for Sara. Det var en stor glæde for hende og det bliver ved med at gøre os andre varme om hjertet. Sara voksede som jeg op på Parkvej i Esbjerg, omgivet af fiskere og andet godtfolk. Det var en anderledes tid og en anden verden. Hvis nogen vil vide hvordan det var, så skal man se Lotte Svendsens film Bornholms Stemme. Hvis man vil vide hvordan det lugtede, så skal man ifølge Sara bare drikke en lunken proteindrik af den slags hun levede af i perioder under sin sygdom. Der boede vi så, i vores lille parcelhus, med underlige akademikerforældre, der gik med hhv. rødstrømpesmykker og langt skæg og dyrkede kartofler i forhaven. En overgang var naboerne overbevist om at vi også dyrkede hamp, men det var dog bare jordskokker. Ikke så underligt at Sara ikke kunne komme hurtigt nok væk da hun var færdig med skolen. Ingen tvivl om at hun søgte efter noget andet og mere end hvad Esbjerg kunne byde på. En ting er jeg dog sikker på at hun tog med sig: den åbenhed og accept vi blev mødt med af naboerne på Parkvej. Nok var vi meget anderledes, men vi var en del af deres flok, et begreb jeg har taget til mig fra Sara. De tog os under deres vinger, holdt øje med os på den gode måde og passede på os, på trods af vores åbenlyse særheder. Det var også Saras tilgang til mennesker: man er ikke selv herre over hvad man har med i bagagen, men man kan selv beslutte hvad man vil gøre med den. Og hun besluttede at dele ud af det hele. Sin viden og indsigt, både den faglige og menneskelige, sit humør og sin skarpe humor. Og dertil delte hun ud af den endeløse produktion af egne kreationer i stof, læder og skin, der kom ud af den lille lejlighed i Stefansgade. Om det var i Esbjerg hun fik grundlagt sin interesse for pædagogik og didaktik ved jeg ikke, men det er ikke utænkeligt. Hun mødte i hvert fald didaktikken eller måske netop fraværet af den fra 1. klasse, med lærere der tolkede hendes tunghørhed som dumhed eller ligegyldighed, og lærere der i det hele taget ikke interesserede sig for hvad eleverne lærte. Under alle omstændigheder så blev det det, der kom til at dominere hendes faglige liv: ønsket om at hjælpe andre med at blive bedre til at undervise og formidle. Jeg er jo selv underviser og kan skrive under på at det er vanskeligt at ramme skiven hver eneste gang. Jeg tror Stephen Fry, som jeg ved Sara holdt meget af, udtrykker det meget klart og helt i Saras ånd, når han siger at ?Uddannelse er summen af det studenterne formår at lære hinanden, i pauserne mellem forelæsninger og seminarer?. Den slags, og meget andet til, har jeg med fornøjelse diskuteret med Sara gennem årene, men det underlige er at jeg i virkeligheden ikke kendte den professionelle Sara særligt godt: hende der stillede sig op til møder og arrangementer og gav folk tørt på når de ikke havde styr på deres ting; som den, der nådesløst pointerede hullerne i logikken når en lærerstuderede eller en kollega bevægede sig ud på tynd is og ikke havde argumenterne i orden og havde læst på lektien. Men også hende, der fungerede som skattet mentor for kolleger og altid bidrog med skarpe perspektiver, stærke holdninger og fagligt overskud. Altid med fokus på flokken. Aldrig for at hævde sig selv, men for at bidrage til at den flok hun var i lige nu, samlet set skulle blive bedre. Alt dette ved jeg fra hendes nuværende og tidligere kolleger, og at det gjorde hende til en skattet kollega og samarbejdspartner. På grund af hendes faglige dygtighed og unikke baggrund med rod i naturvidenskab, etnologi og didaktik på en gang, ved jeg at hun kommer til at efterlade et stort hul, der bliver vanskeligt at udfylde. Sara var ikke bange for døden. Det sagde hun selv flere gange under sin sygdom. Det virker dog som en umenneskelig opgave at skulle se sin egen død i øjnene i en alder af kun 51 år og det er svært at forstå hvordan Sara fandt kræfterne til det. På den anden side, når man som os kendte Sara, så ved man hvor skarpt rationelt tænkende hun var, i alle livets forhold. Sara troede, ligesom mig, ikke på noget liv efter døden eller på en større organiserende kraft i universet. Jeg har selv under hendes sygdom tænkt meget på om det mon er nemmere at se døden i øjnene for dem, der tror stærkt på en gud, men er kommet frem til det modsatte. For mig må det være en rent ud sagt skræmmende tanke at tro på at man efter døden skal møde sin skaber og stilles til regnskab for alle sine gerninger. For os andre er der en stor sorg forbundet med at livet er slut, men ingen usikkerhed om fremtiden. Døden er fravær af liv, intet andet. Jeg har aldrig talt direkte med Sara om livsfilosofi, men efter hendes sygdomsforløb og død er jeg ikke i tvivl om at hun var stoiker. Stoicismen er beundringsværdig i sin rationalisme og skræmmende i den kynisme, der ofte følger af at tænke og handle rationelt. Et centralt begreb for de antikke stoikere var memento mori ? husk at du skal dø. Det blev senere overtaget af den kristne kirke, hvor det er blevet en moraliserende påmindelse om regnskabets time. Men for stoikerne havde det en helt anden og mere positiv betydning. Kun ved at huske på at vi skal dø kan vi sætte pris på livet og leve et dydigt liv. Og med et dydigt liv mente de et liv med vægt på klogskab, retfærdighed, besindighed og modighed. Alt sammen passer på Sara. Og dertil kan man passende tilføje trofasthed, oprigtighed og gavmildhed overfor venner og familie. Den største af stoikerne, den romerske senator Seneca, skriver om sorgen ved at miste andre til døden i et brev til Marullus, der har mistet en søn. Han irettesætter Marullus for at have sat sig for at leve sit liv i sorg og skriver om det at miste en ven, som Seneca selv anser for det største tab. Det er barske sager, men jeg synes der er stor visdom i ordene. ?... du burde bestræbe dig på at glæde dig mere over at du har haft hende som ven end at sørge over tabet. Men de fleste mennesker regner ikke med hvor store goder de har modtaget og hvor store glæder de har haft: det slemme ved denne sorg er nemlig at den ikke blot er overflødig og unyttig, den er også utaknemmelig. Jeg ville jo med rette kunne sige: Er det da helt spildt at du har haft en sådan ven? Er der slet ikke kommet noget ud af denne tætte forbindelse gennem mange år, ved dette så fortrolige fællesskab i interesser og bestræbelser? Bærer du dit venskab til graven sammen med hende? Og hvad er det du sørger over at have mistet, hvis det ikke kommer dig til gavn at have ejet det? Tro mig: overmåde meget af dem vi har elsket forbliver hos os, selvom tilfældet har revet dem bort. Hele den tid der er gået er vores ejendom og intet som helst er mere sikkert gemt end det der har været. Vores forventning om det der skal komme gør os utaknemmelige over for det, vi allerede har modtaget, selvom det der kommer ? hvis vi er heldige ? hurtigt derefter vil gå over til at være en del af fortiden.? (Breve til Lucillus nummer 99, delvist efter dansk oversættelse (Gertz, 1927), delvist efter engelsk udgave). Og et par linjer senere: ?Lad os slå os til ro ved det vi allerede har fået, når blot vi ikke har øst det op i en gennemhullet sjæl, som lader alt der kommer ind slippe ud igen?. Med andre ord: Sara, du lever videre i os og vi får ikke noget større end minderne om dig; den viden og visdom vi fik fra dig og det fællesskab vi havde sammen med dig og omkring dig. Jeg er glad for, og stolt over at have kendt dig hele mit liv. Jeg vil savne dig og du vil være med mig resten af livet. Æret være Saras minde, du vil forblive et forbillede for os alle sammen! Jakob	Tougaard, Sara C.2.2.2.4.2 (I1197)
219	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Dinsen f. Dinsen Hansen, Jens C.2.2.2.3 (I864)
220	Johannes Hansen Schrøder blev født i Fakse 18/10 1650, elleve Uger efter sin Faders Død. For at oprette sin Mands Minde i Sønnen gav Moderen ham Faderens Navn og bestemte ham næsten af Moders Liv til Herrens Tjeneste. Efter Tidens Skik ægtede hun Eftermanden i Kaldet, Hans Rostrup, som, da han ikke selv blev Fader, tog sig desto kærligere af sin Stifsøn. Johannes blev privat undervist i Hjemmet til sit 13. Aar og kom saa i Herlufsholm Skole; paa Grund af Sygdom maatte han i to Aar forlade Skolen, og i de Aar underviste Rostrup ham selv. Ved Moderens Død 13/4 1669 beredte man sig i Præstegaarden til et større Gravøl; da kom der Natten før Jordefærden Brand i Præstegaarden, som brændte fuldstændig med al deres rige Formue, saa "ikkun en Ørken og Liigkisten med Liiget i blev reddet, hvortil endog Laaget blev brændt." Aaret efter døde Stiffaderen. Johannes kom nu i Metropolitanskolen, boede hos Rektor Bornemann, og blev her efter tre Aars Læsning Student 1673. I sine Universitetsaar maatte han slide haardt i det som Huslærer. 23/6 1675 tog han theologisk Embedseksamen. I 1677 drog han udenlands, til Nederlandene, England og Sachsen (Universiteterne i Leipzig og Wittenberg), hvorfra han først vendte hjem i 1680. 20/9 1684 blev han af Kongen kaldet til nederste Kapellan ved St. Olai danske Kirke i Helsingør, 30/5 1692 Enekapellan sammesteds, og endelig Sognepræst 7/8 1711 ved Formandens Død under Pesten. Da den danske Hær 1710 var bleven oprevet og slaaet af Stenbock ved Helsingborg, blev Præstegaarden i Helsingør et Herberg for Flygtninge, særlig gejstlige. Blandt de saarede og udmattede Soldater udbrød der en heftig Forraadnelsesfeber, der i Begyndelsen af Aaret 1711 antog en pestagtig Karakter og alene i Helsingør bortrev ca. 1500 Mennesker. Under Pesten besøgte Schrøder uforsagt og utrættelig de syge og tilbragte halve Dage paa Kirkegaarden med at begrave de døde. Til sidst blev han selv smittet og maatte, selvtredie i Præstegaarden, (11/8) bukke under for denne frygtelige Sygdom, der allerede to Gange tidligere havde grebet ind i Slægtens Historie. Hans Lig blev sammen med to Børns nedsat imellem Skrifte-Stoelene op til nørre Muur. Om hans mandige Færd som Præst vidner ogsaa følgende Træk. I Embeds Medfør havde han maattet mægle imellem et Par Ægtefolk, hvorover Manden bar hemmelig Nag til ham. En Dag, da Præsten gik i dybe Tanker og ventede paa et Ligtog ude paa de fattiges Kirkegaard, kommer Manden springende ham hovedkulds i møde med en Kniv i Haanden, som han satte mod Præstens Bryst, idet han fraadende raabte: "Hvad kunde jeg nu gøre ved Jer, Hr. Johannes?" Men denne svarede nok saa frimodigt: ”Gør, hvad Gud befaler dig." Da blev Manden saa beskæmmet, at han slap Kniven og løb sin Vej; men han kom siden og bad om Tilgivelse, hvad der sagtmodig blev ham forundt. 23/9 1685 holdt han Bryllup med sin Barndoms trolovede, Sophie Carlsdatter Rosenmeyer, Datter af Carl Rosenmeyer Groshandler og Ejer af Rosenlund og Lystrup, der under Københavns Belejring 1658 havde forstrakt Kongen med 140,000 Rdlr., men aldrig lod sig sin Fordring betale. Hun hørte til en af de fornemste københavnske Familier paa den Tid; hendes Søster var gift med Biskop Deichmann, en Moster med Præsident Hans Nansen den yngre, i hvis Hus Brylluppet stod. Hun blev Moder til ti Børn, hvoraf fire døde som smaa af Pest. Selv døde hun 1732.	Schrøder, Johannes Hansen (I55)
221	Johannes Hansen Schrøder. stud. 19. Juli 1673, kapellan i Helsingør 20.sept. 1684, sognepræst 7.aug. 1711, 3' lektie-hører i Helsingør 1716, Rektor i Frederikshald i Norge 1722, Rektor i Frederiksborg (Hillerød) 1730, 1756 Professor; han nedlagde embedet i 1766. Er optaget i Giessings Jubel-lærere, udgivet i 1781. Der er heri en meget lang og fyldig beskrivelse af hans store dygtighed og indsigt i videnskabelige forhold. Sine sidste år levede han hos sønnen Christoffer, der dengang var præst i Slaglille lige øst for Sorø.	Schrøder, Johannes Johansen (I54)
222	Jon Iversen blev født som den næstyngste i søskendeflokken. Da familien i starten af det nye århundrede flyttede til København blev han student fra Øster Borgerdyd, hvorefter han startede sin teaterkarriere. I begyndelsen sammen med sin yngre bror på turneèr og i revyer rundt i landet. Senere blev han fast knyttet til den københavnske teaterverden, både som skuespiller og som instruktør ved ASA. I de senere år boede han sammen med sin mor på Vodroffslund, Kbh F.	Iversen, Jon (I2806)
223	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Ravn, Anne-Marie Konstantin E.2.1.5.7 (I2178)
224	Kammerraad og Amtsforvalter paa Bornholm.	Schrøder, Christopher (I252)
225	Kannik og Domdekan i Verden.	Mandelslo, Andreas v. (I3145)
226	Kaptajn i Artilleriet, R. a. Db. og Æreslegionen.	Wagner, General Frederik August Hartvig (I339)
227	Kaptajn, Major og Strandinspektør	Darre, Johan Henrik (I3064)
228	Karen (karen@s-tougaard.dk) Karen (C.2.2.2.4.) skiver til Jens (C.2.2.2.3.) i feb. 2017 Og her er lige de få datoer jeg fik skrevet ned. Jeg kunne ikke holde styr på datoerne efter krigens slutning og nåede ikke at kigge ret meget i alle de mange breve fra München. Sidste dage i august 1939 ? indkaldelse som rekrut. 6.dec. 1939 sidste brev fra F før lang pause, hjemsendt? 1.juli 1941 Indkaldelse igen. Frem til ca. 1. okt. i Eggebek, derefter transport med tog til Paris og videre til Cognac. Fremme 6. okt. 1941. 28. feb. 1942 sender F. brev fra tog på vej hjem på orlov. 1. marts 1942. På vej tilbage til Cognac. 6. marts flytter på kaserne. Perioden omkring 19. aug. rejser med tog og skib til Finland. Ankommer med skib til Jakobstad, derefter måske til Rovaniemi i Lapland. 18. dec. 1942 Rejser fra Finland 25. dec. Ankommer Rosenheim, Bajern. 22. jan. 1943 hjemme på orlov Udført af Karen Tougaard (C.2.2.2.4) og Jakob (C.2.2.2.4.1) 18/2 2017 på Biblioteket i Flensborg JD (C.2.2.2.3.) supplerer. Far blev taget til fange af amerikanerne i München i 1945 og kom i fangelejr i Marburg. Gennem ambassaden i Flensborg og gennem forbindelser søgte mor at få ham frigivet, idet han jo var dansksindet. Rektor på Duborgskolen Bernhard Hansen gjorde en stor indsats. Far gik i øvrigt med et lille dannebrogsflag i sin kasket i fangelejren. Han blev løsladt i efteråret 1945 og uden penge lykkedes det ham at komme til Flensborg jule aftens dag 1945 hvor han overnattede hos sine forældre - vores "Mamma & Pappa". Juledag kom han til Rødding hvor vi fejrede julen og vi blev genforenet. (Det var et held at far ikke blev taget af russerne, idet de antageligt ville have beholdt ham i mage mange år. I Ladelund var det sådan at de tysksindede (nazister) kom hjem fra sovjet fangenskab efter nogle år. De dansksindede derimod blev holdt i fangenskab i over ti år. Det siges at russerne gemte dem til evt. senere brug i efterretningsvæsnet. I så henseende var personer med to nationaliteter og sprog værdifulde.)	Dinsen Hansen, Skoleinspektør i Sydslesvig Frederik (I860)
229	Karen var lektor, civilingeniør. Kemiingeniør. Arbejdede som gymnasielærer på Holte Gymnasium det meste af sit arbejdsliv. underviste i fysik og kemi. Jeg har en mindeartikel fra lokalavisen, som du kan få kopi af ved lejlighed, skriver Mette til Jens C.2.2.2.3. i dec 2010	Møller f. Møller Jørgensen, Karen (I2887)
230	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Rostrup, Instruktør Kaspar (I627)
231	Kejserlig Østerrigsk Råd og "Landrechner". Sønnerne udvandrede til troens skyld fra Østerrig. Johan Wilhelm Tafinger, Købmand i Nürnburg, grundede 5. Okt. 1749 det Taftinske Universitetsstipendium i Tübingen.	Taftinger, Johan Baptista v. (I3171)
232	Kilden siger 30 maj 1864, men det kan ikke passe.	Evertz, Dagmar Frederikke Schrøder (I2514)
233	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Familie F1042
234	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Nielsen, Jeppe Steen F.4.2.2.2 (I1609)
235	Knud havde en stærk slægtsfølelse, både hvor det gjaldt den fædrene og den mødrende slægt (Holtensamfundet). I de unge år var han hyppig gæst på Askov, hvor han ordnede den lille naturhistoriske samling, og "Grüner" kunne føre an i legen og sætte humøret op med sit vid. Han blev i sin tid ansat som Danmarks yngste overlæge; at det ikke var ufortjent, viser den tillid, hans kolleger viste "Fyns Faber".	Schroeder, Overlæge Knud F.7 (I1289)
236	Kobberstikker i Heidenheim	Wagner, Kobberstikker Bernhard (I3134)
237	Kobberstikker i Nördlingen	Wagner, Kobberstikker Tobias (I3135)
238	Kom til Danmark med Dronning Sophie Magdalene (Chr.VI)	Kühner, Anna Henrichjette (I2368)
239	Komponist, pianist, dirigent, musikpædagog, fra 57 tilknyttet Musikhøjskolen Kbh./Frbg. I perioder som leder eller formand f. bestyr., fra 67 desuden tilknyttet Det Kgl. danske Musikkonservatorium, docent og leder af Almen Musikpæd.-udd. fra 72, prorektor 91-94, en årrække landsdirigent for Danske Folkekor, stifter og leder af Tingluti Ensemblet 51, Alterna koret 78, udgivet sangbøger ,bøger m. folkemusik, lærebøger og kormusik, flere sange i Højskolesangbogen, ledet og medvirket ved radio og TV-udsendelser og indspilninger af bånd, plader og CDer.1/10 98 pensioneret fra Musikkonservatoriet.	Kampp, Ejnar E.2.3.6 (I1683)
240	Konfirmeret 24.Oktober 1880. Frederiksberg Kirke (Mohr)	Schrøder, Skoleinspektør Catharina Margrethe (I2379)
241	Kontreadmiral	Koefoed, Vilhelm F. (I2592)
242	Købmand i Flensburg Borgerbrev dat. 9. juni 1856. Grosser borgerbrev udstedt af Magistraten i København den 20. November 1866. Ansættelse som toldassistent i København 30. November 1871. Konglig udnævnelse som Tolsasssistent den 8. August 1881. I Oktober 1876 tildelt erindringsmedaille for deltagelse i "Kampen for Fædrelandet 1848 - 50". Gjorde i krigsaaret 1850 tjeneste ved: 3die Linie Inf. Bataillons 4de Compani Den 1. Juki 1873 optaget i "De Københavnske Toldassistenters Forening"	Schrøder, Grosserer Frederik Peter Ludvig (I2376)
243	Købmand og bankdirektør i Nibe. Borgmester og Kancelliråd.	Schiørring, Købmand Henrik Emil Gustav (I2500)
244	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Frederiksen, Kristian E.2.1.1.2.3 (I2311)
245	Landråd i Preussen, Arveherre til Knauten.	Kunheim, Georg v. (I3151)
246	Ligesom sin mand elskede Vitte det smukke i naturen og lærte sine børn det samme. Hendes kunstnersind fik udløsning i musik, som hun delte med sine børn. Det traditionsrige, gæstfrie hjem stod altid åbent for den store vennekreds, deriblandt adskillige kunstnere, og var et fristed for familiens unge. Hun var et lykkeligt menneske,fordi hun kunne give. En af husets venner skrev ved hendes død:"Vi har modtaget så meget vidunderligt fra jeres mor, så jeg er sikker på, hun i fremtiden vil stå klart for os, at vi i tankerne ofte vil spørge hende til råds, høre hendes små opmuntrende bemærkninger og se med hendes øjne de smukke tildragelser blandt vore medmennesker.... Tante Vitte skabte hygge i et højere plan end sædvanligt, så man altid følte sig rigere, når man gik derfra" -	Drewes, Ovidia Frederikke (I1285)
247	Lise Ottars cellospil, båret af et fint og sjælfuldt musikersind, førte hende i 1927 til Hovmarksvej. Hun tog studentereksamen fra Akademisk kursus i 1930 og var begyndt på sine studier (psykologi og historie), da hun og Carl mødtes. Det førte til et rigt samliv mellem de to, der på smukkeste måde respekterede og supplerede hinanden, og siden med børn og børnebørn. Lise var et sjældent og yndefuldt menneske. Carls død tilføjede hende et sår, hun ikke kunne komme over. Hun stolede på det forår, der kommer. Død i sit hjem i Gentofte.	Ottar, Lise Briem (I24)
248	Liz nød megen anseelse for sit arbejde ved Social Services, West Sussex, og hendes eksempel gav til det sidste inspiration til hendes nærmeste.	Harris, Elisabeth E.2.1.3.3 (I2222)
249	Læge 92, ansat. på Holbæk sygehus 94, reservelæge Allergiklinikken, Rigshospitalet 94-, Ph.D. stud. KU, studier ved Rigshospitalets Allergiklinik 96.	Hansen, Anita Begtrup E.3.2.3.3 (I951)
250	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Ravn, Anne-Marie Konstantin E.2.1.5.7 (I2178)