Lærerinde Ester Schrøder, F.6

Kvinde 1876 - 1965  (89 år)


Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Lærerinde Ester Schrøder, F.6 blev født den 27 jan. 1876 i København, Skt. Johannes sogn (datter af Grosserer Johannes Elieser Schrøder, F og Anna Pauline Wagner); døde den 18 mar. 1965 i Frederiksberg Hospital.

    Notater:

    På Askov 1892-93, i 18 år på Faderens kontor,
    Gymnaskikeks.1899 fra Statens Kursus, Svømmeeksamen 1909,lærerinde ved Frk. P.Lønborgs (A.Barfods) Skole 1899-1910, Vikar ved Kbhvn.s Kommuneskoler 1909, fast Gymnastiklærerinde samme steds fra 1913-43.
    Deltager på Gymnastikhold i Stockholm 1903 og ved de olympiske Lege i London 1908.
    Næstformand i Kvindelig Idrætsforening fra dennes Dannelse i 1906 til 1937, Sekretær ved det første danske Kvindegymnastikstævne i København 1914.
    BM (kasserer) Nord.forb.for kvindegymnastik fra starten 1922-53, "De danske gymnastikfor." fra starten 1929-46.

    Ester døde på Frederiksberg hospital efter længere tids tiltagende skrøbelighed.
    Hendes ord formede sig ofte uvilkårligt i bogstavrim. Hun var reserveret, reel og redelig, bange for de stærke ord. Hun var redebon til at hjælpe. Det viste hun da Charlotte var så syg og nødig ville blive på sygehus, så påtog Ester sig nok så resolut at passe hende, skønt hun selv var på kontoret om formiddagen og på kursus senere på dagen, det var ved at overgå hendes kræfter.-
    Hun var rundhåndet, ikke mindst over for lillesøster, som hun tog med på rejser til Norge og Sverige. Fra de yngre år var hun vant til at Elisabeth blev syg om foråret,"så er det lettere, at jegbor hos dig". De flyttede sammen 1941.- Sit gamle felt fulgte Ester gennem "Ungdom og idræt" og bogen om Eli Björksteen, lige til hun kom på hospitalet. Salmer og sange kunne hun udenad fra barn, ja endog et langt digt som C.Plougs om Audun og bjørnen.


Generation: 2

  1. 2.  Grosserer Johannes Elieser Schrøder, FGrosserer Johannes Elieser Schrøder, F blev født den 13 jan. 1838 i Christianssæde skovriddergård (søn af Skovrider Jens Petersen Schrøder og Frederikke Lovise Hviid); døde den 23 okt. 1920.

    Notater:

    Grosserer, Missionskasserer.

    Privat undervist, til han ti år gammel kom i almueskole.
    Kontorist hos godsforvalter Trap, Ourebygaard 1853-56.exam.jur.58 Godsfuldmægtig Ourebygaard 59. Såret ved prøjsernes overgang til Als 29/6 1864. Birkefuldmægtig 1864-65.
    Elev og lærer på Askov 1865-67. ForstanderBrøderup højskole 1867-73
    Bogholder og forvalter ved kunstflidsbortlodningen 1873-87.
    Vinhandler 1880-1913, grosserer 1894.
    Grundlagde det første soldaterhjem 1873 kasserer for Kbhvn.s skyttefor. 1880-98, for St. Peders gæstehjem 1891-1900, for Santalmissionen 1896-1913, for Bethesdamøderne 1893-1913, forretningsfører for Kirkeligt Samfund 1898-1913, formand for Kbhvn.s afd. af Dansk Folkesamfund fra 1894, i styrelsen for S.-J.S. fra 1884, for den Grønlandske Kirkesag fra 1906 m.m. R.1904.

    Valgsprog:"Tro vel og vær tro", bomærke:
    Tir lægger hånden i Fenrisulvens gab.
    Hans liv var præget af, at han troede Gud og mennesker vel. Hans tro på Gud gav sjælsstyrke til at bære modgang under små kår og hustruens årelange sygdom. Hans tro til mennesker gav ham mod og udholdenhed til at tjene sit folk, især Danmarks ungdom. I sit livs aften kunne han vidne for slægten: "Livet er det dejligste eventyr i Vorherres navn og i det danske folk".- Han var en sjælden flittig mand.Når hjernen skulle hvile, tog han fat i haven eller huggede brænde. Han fortalte gerne historie, mytologi og folkeeventyr først for sine højskoleelever, siden for sine børn og for soldater gennem 45 år. Han var ydmyg, trofast og tjenstvillig. Livet lærte ham tålmod, og tålmodigheden voksede under hans sidste halvtredie år lange sygeleje,hvor han var ganske uarbejdsdygtig, men åndsfrisk. Den slægtsfølelse, der havde fået ham til at samle slægtebogen, var levende til det sidste.
    Den, der tror Vorherre vel, er den allerstørste sjæl.
    Elisabeth Schrøder: Johs E. Schrøders hjem i H.P.B. Barfod: Minder fra gl. grundtvigske hjem V (1925). Fr. Schrøder: Johs.E. Schrøder (1921)

    Johannes blev gift med Anna Pauline Wagner den 13 okt. 1868 i København, Vor Frelsers Kirke. Anna (datter af Oberstløjtnant Moritz Carl Friedrich August Wagner og Margrethe Sophie Charlotte Manthey) blev født den 13 okt. 1844 i Sølvgades kaserne; døde den 20 dec. 1900 i Frederiksberg, Dronning Olgas vej. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Anna Pauline WagnerAnna Pauline Wagner blev født den 13 okt. 1844 i Sølvgades kaserne (datter af Oberstløjtnant Moritz Carl Friedrich August Wagner og Margrethe Sophie Charlotte Manthey); døde den 20 dec. 1900 i Frederiksberg, Dronning Olgas vej.

    Notater:

    Søster til Ludvig Schrøders Hustru.
    Hun havde udpræget skønhedssans, spillede og sang, læste udtryksfuldt og smukt op i hjemmet, men var svag og led af periodiske depressioner.
    På hendes gravsten står Mt.5,4.

    Børn:
    1. Svend Trøst Schrøder, F.1 blev født den 03 aug. 1869 i Folkehøjskolen Frederik VII's minde i Brøderup; døde den 20 maj 1888 i Frederiksberg.
    2. Maler og Keramiker Karl Schrøder, F.2 blev født den 13 jul. 1870 i Snesere sogn, Brøderup; døde den 10 apr. 1943 i Lillerød; blev begravet i Lillerød kirkegård.
    3. Agnete Schrøder, F.3 blev født den 30 okt. 1871 i Brøderup; døde den 15 jul. 1941 i Nervesanatoriet v ed Dianalund; blev begravet i Vartov.
    4. Rolf Schroeder, F.4 blev født den 16 nov. 1872 i Brøderup; døde den 28 aug. 1948.
    5. Alf Schrøder, F.5 blev født den 05 sep. 1874 i København, Skt. Johannes sogn; døde den 21 sep. 1874.
    6. 1. Lærerinde Ester Schrøder, F.6 blev født den 27 jan. 1876 i København, Skt. Johannes sogn; døde den 18 mar. 1965 i Frederiksberg Hospital.
    7. Overlæge Knud Schroeder, F.7 blev født den 20 jul. 1877 i Frederiksberg sogn; døde den 29 dec. 1955.
    8. Charlotte Louise Schrøder, F.8 blev født den 14 dec. 1878 i Frederiksberg sogn; døde den 12 aug. 1907.
    9. Elisabeth Schrøder, F.9 blev født den 24 maj 1884 i Frederiksberg sogn; døde den 28 mar. 1971.


Generation: 3

  1. 4.  Skovrider Jens Petersen Schrøder blev født den 4 dec. 1782 i Stenderup (søn af Skovrider Peter Schrøder og Lene Andersdatter Andkier); døde den 20 apr. 1860 i Skørringe; blev begravet i Skjørringe Kirkegård.

    Notater:

    Han gik i Almueskole med tysk Undervisning, men lærte intet, hverken Dansk eller Tysk. Da Børneflokken vokser til derhjemme, maa Jens Peter ud i Verden for selv at tjene sit Brød. "Penge eller Penges Værdi arvede jeg ikke efter mine Forældre, men maaske arvede jeg det, der var bedre".
    Han bliver Skytte paa Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803), men det er betegnende for, hvor lavt Forstvæsenet dengang stod, at Skytten tillige maatte øve Tjenergerning paa Herregaarden.
    Jens Peter var en stræbsom ung Mand, og da han stærkt følte Savnet af Kundskaber (han kunde næppe skrive sit Navn, da han blev Skytte), faar han fat paa nogle danske Forskrifter for selv at lære sig at skrive, ligesom han ogsaa gør Forsøg paa at tilegne sig Begyndelsesgrundene i Læse- og Regnekunsten.
    Han kom saa som Skytte og Skovrider til Engestofte (1804 - 1813) hos Godsejer Wichfeld. Som ugift boede han paa Herregaarden; da han siden giftede sig med den derværende Husholderske, Johanne Elisabeth Waldner, blev den senere Godsforvalterbolig bygget til dem.
    Han vilde have Godsejeren til at prøve de nymodens Bøgekulturer, men det var ham ikke muligt at faa Penge til at købe Bøgeplanter for; saa "reddede" han nogle i sin Broders Planteskole paa Søholt, nær Maribo Sø, hvor der endnu staar smukke Bøgeskove fra den Tid.

    Selv maatte J. P. Schrøder klare sig med en ringe Løn; det var trange Tider under den langvarige Kamp med Englænderne, hvor Skovrideren forøvrigt var blandt de Herregaardsskytter, der blev purret ud paa Laaland i 1807, da man frygtede for engelsk Landgang, og som siden "dækkede" General Castenschiolds Tilbagetog til Smaaøerne efter Nederlaget ved Køge - et Felttog der minder lidt om Slavekrigen i Jylland i 1848.

    For at bjærge Livet slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter.
    Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow.
    Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige.

    J. P. Schrøder blev Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853), til han 70 Aar gammel trak sig tilbage til Fordel for sin Søn Anders. Sine sidste Leveaar (1/11 1853 - 20/4 1860) boede han i den tidligere Forpagterbolig til Frihedsminde (Sønnen Peter boede som Forpagter paa Hovedbygningen).
    Han led meget i de Aar, men hans Taknemlighed og kærlige Sind voksede med de svære legemlige Lidelser. Han ligger begravet med mange af sine nærmeste i Familiegravstedet paa Skjørringe Kirkegaard.

    Som sin Fader gik han med Liv og Sjæl op i Skovdyrkningen. Han sørgede, naar Skovene, som følge af Statsbankerottens Virkninger, paa Grev Ejnar Reventlows Ordre blev hugget til Upligt for at skaffe Penge, men arbejdede ivrig med Nyplantning, saa vidt mulig Bøg, hvor Jordsmonnet var tørt nok dertil.
    Der blev gravet Grøfter for at afvande den sumpede Skovbund og anlagt nye Veje.
    En af hans største Glæder var at køre Gæster rundt og vise dem Resultaterne af sit Skovarbejde.
    Selv skrev han, 71 Aar gammel: Min Gjerning har været mig let, thi den har været mit Livs Lyst."

    Det var endnu dengang almindeligt at lade Kreaturer, navnlig Svin, gaa paa Olden i Skovene. Omkring 1830 var der i Christianssæde Skov en Svineflok, som havde drevet om der i flere Aar og efterhaanden var bleven ganske vilde, saa der maatte holdes "Vildsvinejagt" paa dem.
    Navnlig var der en gammel Orne med vældige Hugtænder, som de ikke kunde faa Livet af, thi dens Flæskesvær var saa tyk, at Kuglerne sad fast i den uden at volde anden Skade end at gøre Ornen edderspændt rasende. En Dag havde den gamle Skovrider sine to Sønner, Anders og Peter, med ud paa Jagt; de blev posteret med Ryggen mod en stor Tykning, som Dyret skulde forbi.
    Da det nærmer sig og stiler lige hen imod Faderen, giver denne Drengene Tegn til, at de ikke maa skyde for ikke at hidse Dyret; han vil have det saa nær paa Livet, at han kan være sikker paa et dræbende Skud.
    De staar saa alle tre spændt og lurer, men til sidst kan Peter ikke dy sig, han giver Ild. Dyret blev paa Stedet.

    Der fandt hyppig Tyverier Sted i Skovene, saa der i lange Tider maatte holdes omhyggelig Vagt, hvad der ikke var nogen ufarlig Historie. Inden Skovrideren om Aftenen lagde sig til Ro, stillede han i de Dage et ladt Gevær ved Siden af sin Seng.

    Paa Grund af hans mangelfulde Skolekundskaber kneb det for ham at føre Skovregnskaberne, der med Aarene blev mere indviklede, saa han maatte overlade det til sine Sønner, navnlig Anders, at udarbejde dem.

    Overfor Skovbetjente som i sit Hjem var han streng, men omsorgsfuld og retfærdig. Opdagede han, at det kunde være til Fordel for hans underordnede at faa en anden Tjeneste, tog han intet Hensyn til sit eget Bedste, men var selv den ivrigste for at skaffe dem den attraaede Plads.
    Han var opvokset under Rationalismens Indflydelse og synes at have taget Udtryk som: Djævelen gaar omkring som en brølende løve o.l. bogstavelig, og det forargede ham.
    Han talte højt og dominerende, og han talte meget og gerne; han bandede som almindeligt i Datiden, og ikke mindst i hans Slægt, men uden at tænke derved. *)

    *) Han gik ret almindelig under Navnet "Lyne-Jens" eller "Lyne-Schrøder''.

    Han var gudhengiven og meget taknemlig for sin Lod paa Jorden og haabede paa, at hans gode Vilje, Troskab og Pligtopfyldelse skulde blive taget for god af den kærlige Gud i Evigheden.
    Hans Børn blev opdraget i streng Lydighed, men han elskede dem, og i Følelsen af sine egne Mangler dér ofrede han alt, hvad han kunde, paa at skaffe dem en Undervisning, der svarede til deres forskellige Evner.
    Han kunde fortælle Eventyr og mange Træk fra sin Barndom og Ungdom; han sang Viserne fra Tiden omkring 1800 og Salmerne i Kirken med kraftig Røst.
    Adskillige Fyndsprog laa ham let paa Tungen:
    Hvad du kan gøre idag, sæt ej op til imorgen.
    Det er en daarlig Mus, der kun har eet Hul at krybe i.
    Tænk, før du handler.
    Vorherre er alle Daarers Formynder, o.lign.

    I sin Ligtale over J. P. Schrøders anden Hustru omtalte Sognepræsten "hans faste Retsindighed, sjeldne Virkelyst og store praktiske Dygtighed."
    Og hun har i et Brev kort før deres ægteskab tegnet ham som "den kraftfulde, sandhedskjærlige og godmodige Mand."

    Jens blev gift med Frederikke Lovise Hviid den 20 sep. 1833. Frederikke (datter af Gæstgiver Peder Hviid og Ide Margrethe Jokumsen) blev født den 16 jan. 1803 i Nakskov; døde den 18 jul. 1839. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Frederikke Lovise Hviid blev født den 16 jan. 1803 i Nakskov (datter af Gæstgiver Peder Hviid og Ide Margrethe Jokumsen); døde den 18 jul. 1839.

    Notater:

    Hun var født i Nakskov som Datter af Gæstgiver Peder Hviid (1772-1816) og Ide Margrethe Jokumsen (d. 1831). Hendes Frænder var mest Selvejerbønder i Nørreherred. Faderen blev i 1809 Gæstgiver og Færgeforpagter i Taars ved Nakskov.
    Da Moderen giftige sig igen 1821, blev der skiftet mellem hende og Datteren.
    Ved Konfirmationen 1817 omtales Frederikke Lovises særdeles fortrinlige Kundskaber og meget rosværdige Forhold. Hun kom saa i Halsted Præstegaard og derpaa 1820 til Clausen-Bagge i Utterslev; hun fulgte med ham, da han 1827 blev Sognepræst i Tirsted, Skjørringe og Vejleby med Bolig i Rubbelykke.
    Det fremgaar af hendes Dagbog fra 1826 - 1827, at hun var Gud meget taknemlig for at være kommen fra raa til dannede Omgivelser. Her blev hun, til hun blev gift med Enkemand Skovrider J. P. Schrøder.
    Hun blev en omsorgsfuld og god Stedmoder, som Stedbørnene kom til at elske. Den sidste Dag, hun levede, begyndte hun at læse med sine smaa Drenge, hveraf den ældste da var fem, den næstældste 3½ Aar. Hvor meget hun betød for sin Mand, fremgaar af, hvad han et halvt Aar efter hendes Død skrev til sin ældste Søns Kone: "at jeg ofte føler Sorg og Savn, og dog har jeg aldrig turdet knurre eller klage, jeg maa med den højeste Grad af Ydmyghed takke Almagtens Gud, at jeg i den korte Tid var forenet med et saa ædelt Menneske .... hun var for god til denne Jord og et ægte Guds barn."

    Præsten Clausen-Bagge giver hende i sin Ligtale (22/7 1839) følgende Vidnesbyrd: ”Hun var ualmindelig agtet og elsket, udstyret med mere end almindelige Aandsevner, aaben Sans for alt videværdigt, ædelt og godt, med Aandens Livlighed og Bøjelighed, en let Opfattelse. Livet var hende en Skole, hvori hun med Lyst og Lethed samlede Kundskab, Indsigt og Dannelse. Hun havde lyst Blik, var fordomsfri og havde sund Dømmekraft, et ædelt Hjærte, var kjærlig, velvillig, mild og blid. Religionen var hendes Hjærtes Sag, hun var gudfrygtig og samvittighedsfuld, opofrende i høj Grad og kunde, naar det gjaldt, tage sig sammen og udfolde en stor, kraftig Virksomhed.'' *)

    *) Om Hjemmet i Skørringe Skovridergaard se iøvrigt Fr. Schrøder: Ludvig Schrøders Liv og Gerning I 9-22, hvor bl. a. Lovise Hviids Jaord er meddelt.

    Børn:
    1. Skovrider Christian Ditlev Frederik Schrøder, D blev født den 16 jul. 1834; døde den 15 okt. 1886.
    2. Ludvig Peter Schrøder, E blev født den 19 jan. 1836 i Skørringe Sogn; døde den 8 feb. 1908.
    3. 2. Grosserer Johannes Elieser Schrøder, F blev født den 13 jan. 1838 i Christianssæde skovriddergård; døde den 23 okt. 1920.

  3. 6.  Oberstløjtnant Moritz Carl Friedrich August Wagner blev født den 14 feb. 1798 i Rendsburg, Schleswig-Holstein (søn af Carl Friedrich v. Wagner og Marie Elisabeth Avgusta Müller); døde den 02 maj 1849 i Odense.

    Moritz blev gift med Margrethe Sophie Charlotte Manthey den 19 sep. 1834 i Sludstrup, Sorø. Margrethe (datter af Etatsråd Johan Georg Ludvig Manthey og Ane Pauline Holten) blev født den 27 jun. 1811 i Søllerødgård, Rensborg; døde den 16 apr. 1897 i Askov. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Margrethe Sophie Charlotte Manthey blev født den 27 jun. 1811 i Søllerødgård, Rensborg (datter af Etatsråd Johan Georg Ludvig Manthey og Ane Pauline Holten); døde den 16 apr. 1897 i Askov.
    Børn:
    1. Præst Ludvig Carl Moritz Wagner blev født den 25 jun. 1838 i Rendsburg, Schleswig-Holstein; døde den 13 apr. 1919 i Århus; blev begravet den 22 apr. 1919 i Lynge Sogns gamle Kirkegård.
    2. General Frederik August Hartvig Wagner blev født den 29 jul. 1840 i Rendsburg, Schleswig-Holstein; døde i 1923.
    3. Charlotte Caroline Eliza Johanne Wagner blev født den 29 sep. 1842 i Rendsburg, Schleswig-Holstein; døde den 11 nov. 1904 i Askov.
    4. 3. Anna Pauline Wagner blev født den 13 okt. 1844 i Sølvgades kaserne; døde den 20 dec. 1900 i Frederiksberg, Dronning Olgas vej.
    5. Oberstløjtnant Carl August Wagner blev født den 12 jan. 1847 i København.


Generation: 4

  1. 8.  Skovrider Peter SchrøderSkovrider Peter Schrøder blev født den 24 apr. 1741 i Frederiksborg Latinskole (søn af Johannes Johansen Schrøder og Gunnild Pedersdatter Bendike); døde den 13 mar. 1825 i Hammelev sogn.

    Notater:

    Han mistede sin Moder, da han var syv Aar gammel. Uagtet han ikke havde Lyst til det stillesiddende Skolearbejde, blev han dog holdt i Latinskolen alle Klasserne igennem. Men han har været en vanskelig Discipel, der lavede mange Spilopper.

    En Dag havde Peter samlet Oldenborrer og puttet dem ind i Buklerne paa Conrektors Paryk. Efterhaanden som der bliver varmt i Klassen i Timens løb, begynder Oldenborrerne at fare ud af Parykken og summe om Conrektors Hovede til stor Forbavselse for Conrektor og endnu større Moro for Disciplene, der hurtig kom under Vejr med, hvor de kom fra.
    En anden Gang havde Knægten spændt en Snor ud i Klasseværelset, saa den nærsynede Conrektor faldt over den, da han skulde op paa Katederet.
    Da Conrektor beklagede sig overfor Rektor, tog denne ham med ind paa sønnens Kammer; her sad Peter dydig begravet i sine Bøger. "Der kan De selv se, hvor flittig Peter er," erklærede Rektor.
    Som Skovrider skal P. Schrøder have sagt: "Naar jeg rider forbi en Skole, rider jeg for en Ulykke alt hvad min Hest kan rende, for jeg kan ikke holde ud at høre paa den Mumlen i Skolen" (indbyrdes Undervisning).

    1761 blev Peter Student, men først efter et Aars Tid at have været Lærer fik han Lov at blive Forstelev; maaske er det Svogerskabet med de to Skovridere Wegge, der har vakt Lysten til dette Liv hos ham, og det har rimeligvis været hos Skovrider A. Wegge i Haderslev Amt, han er begyndt som Jagtlærling.
    Det var en haard Overgang for Studenten at skulle begynde forfra som "Hundedreng" i Ordets bogstavelige Betydning; den Gang gjaldt det jo mere om at blive en dygtig Jæger end en god Forstmand, saa det første, Peter maatte lære, var at føre et Kobbel Jagthunde.
    Her var han i syv Aar, blev derefter Jæger paa et adelige Gods i Jylland i halvandet Aar, saa kgl. Skovfoged i Stenderup (1770 - 1784) og senere i Aabenraa Amt (1784 - 1794), til, han sluttelig blev kgl. Skovrider i Ulfshus under Haderslev Amt (1794 - 1821).

    Naar han færdedes i Mark og Skov, havde han ofte sin Søn Jens Peter med, der tidlig selv fik Jagtgevær paa. De jævne sønderjyske Bønder, som mødte Fader og Søn fuldt udrustende, spurgte da ofte: "Men ka' den bæt' Knejt da åsse skyj'?'' "Ja," svarede faderen, "han skyder lige saa godt som jeg." Ofte tilføjede han med et lunt Smil: "Men det er ikke sagt, han rammer lige saa godt."

    Da Peter Schrøder 1821 fratraadte sit Embede, tilstod Kongen ham i Naade en Pension paa 400 Rdlr. i Sølv. Han døde uden forudgaaende Sygdom af et Slag 83 Aar gammel paa Tørning Mølle i Hammelev Sogn 13/3 1825. *)

    *) Skildringen af Peter Schrøders Liv er delvis bygget over hans egne Optegnelser, som vi har i Afskrift efter en tysk Oversættelse, der slutter saaledes: "Geschrieben In dänischer Sprache von meinem Urgrossvater, Peter Schröder, bald nach 1821, als er über 80 Jahre alt war."
    Hadersleben, 8. April 1898. N. A. Schröder.

    1767 ~ Lene Andersdatter Andkier, Datter af en kgl. Skolelærer i Vester Vamdrup. Med hende levede han 58 Aar; de fik 7 Sønner og 4 Døtre, hvoraf dog en døde før Faderen.
    Sønnerne blev alle Forstmænd, og Døtrene giftede sig næsten alle med Forstmænd.
    Med Peter Schrøder vendte Slægten saaledes tilbage til sit Hjemland.

    Peter blev gift med Lene Andersdatter Andkier den 25 sep. 1767 i Skrave sogn. Lene (datter af Anders Sørensen Andkier og Anne Cathrine Nisdatter Dall) blev født den 08 okt. 1744 i Vamdrup sogn; døde den 06 jun. 1826 i Hammelev sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Lene Andersdatter Andkier blev født den 08 okt. 1744 i Vamdrup sogn (datter af Anders Sørensen Andkier og Anne Cathrine Nisdatter Dall); døde den 06 jun. 1826 i Hammelev sogn.

    Notater:

    Datter af en Kgl. Skolelærer i Vester Vamdrup.

    Notater:

    Gift:
    Viet i svogeren Skovrider Ole Wegges Hus i Skrave sogn.

    Børn:
    1. Skovfoged Johannes Schrøder blev født i i Københoved, Skrave sogn; blev døbt den 10 apr. 1768 i Skrave kirke.
    2. Gunild Schrøder blev født i 1769; døde den 01 dec. 1841 i Aabenraa.
    3. Anne Cathrine Schrøder blev født den 08 mar. 1771 i Stenderup.
    4. Andreas Schrøder blev født den 23 nov. 1772 i Stenderup; døde den 18 feb. 1784 i Aabenraa.
    5. Skovrider Christopher Vilhelm Schrøder blev født den 14 nov. 1774 i Stenderup, Nørre Tyrstrup, Vejle; blev døbt den 15 nov. 1774 i Stenderup, Nørre Tyrstrup, Vejle; døde den 29 nov. 1839 i Bursø Sogn, Maribo Amt; blev begravet den 6 dec. 1839 i Stenderup, Nørre Tyrstrup, Vejle.
    6. Anna Sophia Schrøder blev født den 24 apr. 1778 i Stenderup; døde den 04 feb. 1862 i Erløv; blev begravet i Hoptrup sogn.
    7. Skovrider Nis Andkier Schrøder blev født den 01 jun. 1780 i Stenderup; blev døbt den 02 jun. 1780 i Stenderup; døde den 16 jan. 1853 i Maarslet sogn, Frederiksdal Skovridergaard; blev begravet den 24 jan. 1853 i Maarslet.
    8. 4. Skovrider Jens Petersen Schrøder blev født den 4 dec. 1782 i Stenderup; døde den 20 apr. 1860 i Skørringe; blev begravet i Skjørringe Kirkegård.
    9. Skovrider Anders Schrøder blev født den 20 dec. 1784 i Aabenraa; døde den 1 nov. 1857.
    10. Elisabeth Cathrine Schrøder blev født den 25 sep. 1787 i Aabenraa.
    11. Skovfoged Friederich Ferdinand Schrøder blev født den 03 feb. 1790 i Aabenraa; døde den 24 apr. 1856 i Stenderup.

  3. 10.  Gæstgiver Peder Hviid blev født i 1772; døde i 1816.

    Peder blev gift med Ide Margrethe Jokumsen. Ide døde i 1831. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  Ide Margrethe Jokumsen døde i 1831.
    Børn:
    1. 5. Frederikke Lovise Hviid blev født den 16 jan. 1803 i Nakskov; døde den 18 jul. 1839.

  5. 12.  Carl Friedrich v. Wagner blev født den 17 mar. 1766 i Königsbronn (søn af Johann Ludwig Wagner og Elisabeth Maria Sophia Gottlieb); døde den 5 jul. 1847 i Husum.

    Notater:

    Trådte i Kongen af Danmarks tjeneste den 24 oktober 1783.
    Dansk Oberst, R. a. D. og Dbmd.

    Carl blev gift med Marie Elisabeth Avgusta Müller den 24 apr. 1796 i Fellbach. Marie (datter af Præst Johann Georg Müller og Henrica Regina Krummbein) blev født den 15 aug. 1770 i Fellbach; døde den 19 nov. 1847 i Husum. [Gruppeskema] [Familietavle]


  6. 13.  Marie Elisabeth Avgusta Müller blev født den 15 aug. 1770 i Fellbach (datter af Præst Johann Georg Müller og Henrica Regina Krummbein); døde den 19 nov. 1847 i Husum.
    Børn:
    1. 6. Oberstløjtnant Moritz Carl Friedrich August Wagner blev født den 14 feb. 1798 i Rendsburg, Schleswig-Holstein; døde den 02 maj 1849 i Odense.
    2. Friedrich Wagner blev født den 1 maj 1800 i Rendsburg, Schleswig-Holstein; døde den 15 dec. 1879 i Hechingen.
    3. Caroline Henriette Eleonore Wagner blev født den 21 feb. 1811 i Rendsburg, Schleswig-Holstein; døde den 11 apr. 1868 i Slesvig.

  7. 14.  Etatsråd Johan Georg Ludvig Manthey blev født den 03 jun. 1769 (søn af Ludvig Manthey og Sophia Dorothea Hermes); døde den 19 jan. 1842.

    Notater:

    Var læge, Professor i kemi, ejer af Løveapoteket i København, Administrator for den Kgl. Porcelænsfabrik, sidste ejer af Falkensten, Etatsråd, R.a.D.

    Johan blev gift med Ane Pauline Holten den 24 jan. 1808. Ane (datter af Toldkontrollør Hans von Holten og Ane Margrete Abildgård) blev født den 29 mar. 1785 i Næstved; døde den 03 mar. 1855 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]


  8. 15.  Ane Pauline Holten blev født den 29 mar. 1785 i Næstved (datter af Toldkontrollør Hans von Holten og Ane Margrete Abildgård); døde den 03 mar. 1855 i København.
    Børn:
    1. 7. Margrethe Sophie Charlotte Manthey blev født den 27 jun. 1811 i Søllerødgård, Rensborg; døde den 16 apr. 1897 i Askov.
    2. Kontorchef Nikolaj Manthey blev født den 7 feb. 1823 i Falkensten.