Last Name:
First Name:


    
Our Family Genealogy Pages

 Notes


HomeHome    SearchSearch    PrintPrint    Login - User: anonymousLogin    Add BookmarkAdd Bookmark

Matches 1 to 50 of 450

      [1] 2 3 4 5 ... 9» Next»

   Notes   Linked to 
1 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Family: F444
 
2 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Family: F1042
 
3 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Family: F721
 
4 Viet i svogeren Skovrider Ole Wegges Hus i Skrave sogn. Family: F18
 
5 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Family: F907
 
6 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Family: F907
 
7 Døbt og tilmeldt pinsekirken april 1980.
Elektrotekniker, ans.v.ing.fa. Bruun & Sørensen.
Leder af Århus Kristne Radio 1987. 		Lars Abildskov
 
8 Ifølge Kirkebogen for Helsinør er navnet indskrevet som: -Hilleborg Isabella- og forældrene som :Christian Ulrich Abelgaard og Christine Feilbere. Hylleborg Isabelle Abilgaard
 
9 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Christian Alkjær, C.2.2.1.1.1
 
10 Hans var uddannet møbelsnedker og virkede som sådan hele sit voksenliv. Hans Gram Alkjær
 
11 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Jens Alkjær, C.2.2.1.1.2
 
12 Note skrevet i december 2007 af Johans fætter Jens Disen C2.2.2.3
Johan blev student i 1958, arkitekt fra kunstakademiet i 1971, lærer samme steds i 1971, Nationalbanken, fuldmægtig i grafisk afdeling.
Designer af frimærker og den nye mønt- og pengesedler serie som kom i tidsrummet 1993 til 1999.
 		Johan Ludvig Alkjær, C.2.2.1.1
 
13 Navneforandring til Alkjær bevilget den 28. oct 1903 Marinus Andersen Alkjær
 
14 Note 2. Skrevet af barnebarn Jens Dinsen C.2.2.2.3. – Slægtebogens tekst fra 1957.
Født på Thorup Østergård, Simested sogn, søn af gårdejer Niels Christian Andersen og hustru Dorthea Hansen. Elev på Testrup 1898-1899, lærer (Silkeborg) i 1903, årskursus lærerhøjskolen i gymnastik i 1906, i engelsk og dansk i 1914 – 16. Sløjdeksamen i København i 1912, højskolelærer – kursus i Askov i 1919. Lærer ved Kolt efterskole1903 – 04, anden lærer Østofte 1904 – 06, ved Mulernes legatskole, Odense 1906 – 08, førstelærer i Østofte 1908 – 13, kommunelærer i Ordrup (Gentofte) fra 1913, forstander for Gentofte kommunes fortsættelseskursus 1928 – 48, beskikket censor ved seminarierne fra 1013, medhjælper ved gymnastik inspektionen 1922 – 33 ved sløjdinspektionen 1030 – 50.
Ridder af Dannebrog i 1948.
Hans væsen var troskab og kærlighed, retsind og pligtfølelse, fra han som dreng vogtede sin faders får under hedebakkerne i Himmerland og siden gennem alle livets forhold i hjem og skole, Hans livssyn hvilede på de åndelige værdier, han fandt i grundtvigske kredse, hov Nørregård på Tes i Silkeborg. I 1919 tog med sin familie ophold i Askov for at deltage i sløjdskole lærerkursus og blev nær knyttet firl forstander Anders Nielsen på sløjdskolen.
Alt dette kom til at præge hans lærergerning.
Hans livs hovedopgave blev den almene undervisning for voksne i Gentofte kommune, der under hans ledelse voksede op til en omfattende skole. "ingensinde glæder han sig mere end ved de lejligheder, hvor kursuspræget måtte vige for noget ægte menneskeligt.
 		Marinus Andersen Alkjær
 
15 Note skrevet af barnebarn til Marinus, Jens Dinsen C.2.2.2.3.
Sløjdbladet skriver følgende nekrolog september 1950.
Forstander M. A. Alkjær døde 72 år gammel i Haderslev den 28. september (1950) under en rejse. Han var frisk og oplagt til rejsen, og døden kom overraskende. Han blev begravet på Ordrup kirkegård under stor deltagelse den 3. oktober (1959). Han var ridder af Dannebrog.
M.A. Alkjær havde i en menneskealder plads i sløjdforeningens ledelse. Han var kendt af alle, dels i sin tid som lærer på kursusene i Askov og dels senere som tilsynsførende for Askov-Sløjd-Retning, et hverv som han med største interesse og iver gik op i.
Som tilsynsførende var han den tålsomme og lempelige, men han fastholdt sine synspunkter. Kunne han ikke nå deres gennemførelse med et slag, lagde han op til det næste – lige så elskværdige som altid, men med det faste klare mål at nå det tilsigtede resultat. I askov-Sløjdbevægelsen har han således været en drivende kraft – langt mere end adskillige, som kun kendte hans elskværdige form, nåede at se.
Han uddannede sig i sine yngre år i begge sløjdretninger, men han var alle dage Askov-Sløjdens mand. Hans ungdomserfaring fra Dansk Sløjdlærerskole gav ham dog nok – på en tid, da dette ellers kunne knibe for Askovfolkene – en vis forståelse af, at også Dansk Sløjd havde værdier, som måtte pålagtes.
I de sidste fem og tyve år stod han i Sløjdbevægelsens forgrund og dav deltager i alle væsentlige forhandlinger og afgørelser. Indtil i fjord – da yngre kræfter trådte til – var han i ledelsen for sløjdforeningen af 1902, og hans medarbejdere påskønnede stærkt både hans initiativ, hans udholdenhed og personlige trofasthed. Han var ikke blot en medarbejder; han var også en ven.
I sin tjeneste under Gentofte kommune nedlagde han sig stor fortjeneste som leder af ungdoms- og aftenskolevæsnet. Fra en beskeden begyndelse voksede de under hans ledelse til de helt store dimensioner. Ved siden af sløjdsagen havde denne ungdomsskolesag hans største interesse. Nationalt var han varmt følende for Sydslesvig, som han da også havde på nært hold; en datter (min mor Eli C.2.2.2.) er gift med Skolelederen i Nibøl (Niebüll).
Vi har mistet en varmhjertet medarbejder og ven. Vi mindes ham og hans indsats med dyb og oprigtig tak.
 		Marinus Andersen Alkjær
 
16 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Mette Lene Alkjær
 
17 Note skrevet af Nielses nevø, Jens Disen C.2.2.2.3 (dec. 2007)
Niels tog studentereksamen fra Ordrup gymnasium i 1928, sløjdlærer eksamen fra Askov 1932, cand.mag. 1936. Studieophold ved universitetet i London og Exeter samt i Italien, Rom og Paris. Manuduktør, universitetsassistent 1937.
Lærer ved Mariaforbundets sociale kursus 1936-40, Vestre borgerdyd 1949-41, lektor i engelsk litteratur ved Århus universitet fra 1945. Københavns universitet 1962 – forskningsbiblioteket ved det Kgl. Bibliotek 1959.
Niels har udgivet Studier i Shelleys digtning, udgivet "Ludvig Find" udstillingskatalog i malerens hundrede år 1969 og "William Blakke og andre Essays" 1974. Udgivet Udvalgte skrifter William Blake 1970, medforfatter af Det indre Univers 1972. Tidsskrifter og kronikker 1964-71 vedrørende norrøn litteratur i københavnske samlinger. "Ludvig Finds Børnebilleder" 1980.
Niels var, indtil han som 70-årig måtte trække sig tilbage, ansat ved Det kongelige Bibliotek. Hans hovedinteresse var de engelske og romantiske digtere.
En hjertesag var udleveringen af de islandske håndskrifter, hvor han med ukuelig energi deltog i diskussionerne. I sit korte otium kastede han sig helt over sine interesser læsning, musik og havedyrkning.
 		Niels Kristian Schrøder Alkjær, C.2.2.1
 
18 Navneforandring fra Andersen til Alkjær bevilget den 28 oct 1903 Christen Alkjær f. Andersen
 
19 Note skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i dec 2007
Chresten var værftsejer i Troense på Tåsinge 		Cresten Andersen
 
20 Han kristnedes den 11.Jan.1766 i Kellerød -Tystrup Sogn Jakob Andersen
 
21 Note skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i dec 2007
Karen var stupige på Valdemar slot på Tåsinge. 		Karen Kirstine Andersen
 
22 Note skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i dec 2007
Anders var skræddermester i Fåborg 		Anders Andersen Pirud
 
23 Note skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i dec. 2007.
Anna Cathrine var stupige på Hvidkilde
Slot ved Svendborg inden hun sammen med Rasmus flyttede til København.
 		Anne Cathrine Andersen, g. Nielsen
 
24 Datter af en Kgl. Skolelærer i Vester Vamdrup. Lene Andersdatter Andkier
 
25 Cornelius Appel blev født i Aabøl ved Toftlund og er ud af en lærerfamilie. Efter sin konfirmation arbejdede han ved landbruget og kom i 1839 på Lyngby Seminarium, hvordra han demitterede i 1841. I seminarietiden blev Cornelius Appel stærkt grebet af religiøse spørgsmål, især under påvirkning f N.F.S. Grundtvig. Efter sin eksamen blev han lærer i bl.a. Ribe, Døstrup, Ballum og Løjt, hvor han også blev påvirket af de herrnhutiske tanker, men han tilegnede sig efterhånden et rent grundtvigsk menneskesyn. Som lærer i Ballum har Appel uden tvivl også mødt disse tanker igennem den rige bonde Knud Laustsen Knudsen i Forballum og hans bror Jens Lassen Knudsen, der havde haft Kresten Kold ansat som huslærer allerede i 1838.

I 1851 blev Appel timelærer ved Tønder Seminarium, formentlig i sammenhæng med at der skulle ansættes flere dansktalende lærere, fordi skolesproget i Tønder i henhold til sprog-reskripterne tvangsmæssigt skiftede fra tysk til dansk. Appel blev nu en fremtrædende fortaler for at lempe den hårdhændede sprogpolitik over for den tysk-orienterede befolkning i Slesvig

På et kirkemøde i København i 1857 udtalte Grundtvig sig til fordel for, at der skulle være både danske og tyske præster i de blandede sogne i Sønderjylland, og i 1861 kom der den lempelse i reglerne, at forældre kunne vælge, om deres børn skulle konfirmeres på dansk eller tysk; og der blev åbnet mulighed for, at der kunne gives privatundervisning på tysk.

Denne ændring vakte stærk modstand hos det overvejende flertal af sønderjyder, men den blev hilst med glæde af Cornelius Appel, der på det tidspunkt var lærer ved Tønder borgerskole, og kredsen omkring ham, de såkaldte "Klosterbrødre", præst i Tønder Johs. Mathias Dahl, forpagter August Beck og huslærer hos Knud L. Knudsen på Visby Hedegård Chr. Siegfred Ley. (Navnet "Klosterbrødre" fik de efter et møde i Løgumkloster).

Cornelius Appel skrev et indlæg i Vestslesvigsk Tidende den 27. maj 1861 om Klosterbrødrenes holdning til den danske sprogpolitik.

"Klosterbrødrenes" synspunkter prægede Cornelius Appels søn Jacob Appel, der som undervisningsminister gennemførte den frisindede sønderjyske skoleordning, som gav mulighed for tyske skoler med fuldt statstilskud i Sønderjylland efter Genforeningen.

I 1865 blev Cornelius Appel forstander på Rødding Højskole, efter at Ludvig Schrøder havde flyttet skolevirksomheden til Askov. Her oprettede han først en børneskole, og i 1869 genoptog han højskolearbejdet igen, men efter krigen 1870-71 fik han kun lov til tre måneder om året at holde højskole for piger.

I 1874 blev Cornelius Appel præst for den første sønderjyske frimenighed, Rødding Frimenighed, oprettet i protest mod den preussiske landskirke. Ordinationen af Cornelius Appel den 30. juli 1874 på Askov Højskole var en væsentlig begivenhed i debatten om retten til selv at oprette menigheder. Se Ingeborg Appels beskrivelse her.

I 1885 forbød de preussiske myndigheder helt skolevirksomheden, men Cornelius Appel drev skolens landbrug på 46 ha videre indtil han i 1889 på grund af svigtende helbred flyttede til Fyn, hvor han døde i Odense i 1901.

Mindesten i Skibelund Krat med indsat portrætrelief i bronze udført af billedhuggeren N. Hansen-Jacobsen, Vejen. Stenen blev afsløret den 24. september 1905, hvor Cornelius Appels yngste søn Jacob Appel holdt afsløringstalen.

 		Cornelius Appel
 
26 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Ingeborg Appel, E.3.3.1
 
27 Jacob Christian Lindberg Appel var yngste søn af Cornelius Appel og blev født på Rødding Højskole i 1866. Han var blandt de første elever på Skibelund Friskole, der blev oprettet i 1874. Hans tre første navne henviser til Grundtvigs kampfælle i kirkekampen Jacob Christian Lindberg.

Jacob Appel var elev ved Askov Højskole 1882-85 og blev efter en uddannelse ved Polyteknisk Læreanstalt i fysik, kemi og matematik fra 1890 først lærer og senere, fra 1906-28 forstander på Askov Højskole. Han var en af de mest fremtrædende højskoleforstandere i højskolehistorien og gav Askov Højskole en meget væsentlig rolle i nordslesvigernes nationale kamp.

I perioden 1910-13 var han undervisningsminister i venstreministeriet Berntsen og igen 1920-24 i ministeriet Neergaard. Fra 1922 var han tillige kirkeminister. I disse perioder bar hans hustru Ingeborg Appel hovedansvaret for skolen, hvor hun var en dybt respekteret og afholdt leder.

Som undervisningsminister efter Genforeningen i 1920 havde Jacob Appel et hovedansvar for den frisindede skolelovgivning i Sønderjylland, kaldet den sønderjyske skoleordning, som gav det tyske mindretal gode vilkår for skolevirksomhed. Skoleordningen var bl.a. bemærkelsesværdig, fordi der var 100 % statstilskud til de tyske skoler. Skoleordningen var endvidere kendetegnet ved, at der til hver skole var knyttet en skolekommission med ret til at ansætte og afskedige lærere.

Både som politiker og forstander støttede han ud fra en grundtvigiansk livsholdning højskolebevægelsen, frimenigheds- og friskoletanken. Som lærer var han en meget søgt foredragsholder, der ud over sin undervisning i fysik, matematik og regning også inddrog psykologi og samfundslære. Hans lederegenskaber fik stor betydning for Askov Højskoles udvikling til landets mest søgte højskole.

Mindesten i Skibelund Krat. Initiativet til at rejse stenen blev taget af en række sønderjyske kulturforeninger og Dansk Skoleforening i Flensborg og blev afsløret på Jacob Appels fødselsdag den 23. april 1944. Hans hustru Ingeborg Appels navn blev tilføjet i 1960.

Kilde:
Den Store Danske Encyklopædi
 		Jacob Christian Lindberg Appel
 
28 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Ulla Bang
 
29 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Børge Beltoft
 
30 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Rikke Benborg
 
31 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Annemette Konstantin Berg, E.2.1.5.3.1
 
32 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Annemette Konstantin Berg, E.2.1.5.3.1
 
33 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Pia Konstantin Berg, E.2.1.5.3.3
 
34 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Tina Schouboe Berg, E.2.1.5.3.2
 
35 Sognepræst til Endeslev-Vraaby, Præstø Amt. Frederik Christian Birch
 
36 Nekrolog fra Københavns Universitet's Årbog 2001:

Mogens Blegvad blev født 25. juni 1917 i København som søn af overlæge, dr.med. Olaf Blegvad og Gudrun Blegvad. Han blev student fra Øregård Gymnasium i 1935 og påbegyndte derefter filosofistudiet ved Københavns Universitet, som han afsluttede med magisterkonferens i 1942. Efter den daværende studieordning rummede magisterkonferensen et betydeligt islæt af psykologi; dette harmonerede godt med Blegvads interesser og kom ham tillige til nytte efter eksamen, hvor han i en årække, fra 1943 til 1948, var ansat ved Københavns Kommunes Psykotekniske Institut.

I 1948 - 1949 var Blegvad på et studieophold ved University of North Carolina at Chapel Hill. Dette ophold gav ham et stort fagligt såvel som personligt udbytte, bl.a. stiftede han her venskaber med personer i den amerikanske akademiske verden som han bevarede resten af livet.

Herefter fulgte nogle år, fra 1949 - 1958, hvor Blegvad var beskæftiget som først vikar, dernæst aspirant og til sidst bibliotekar ved det Kgl. Bibliotek. Samtidig arbejdede han på en manuskript med titlen "Den naturalistiske fejlslutning", som han forsvarede for den filosofiske doktorgrad ved Københavns Universitet i 1959. Bogen er et fint udtryk for Blegvads filosofiske profil, dels ved sit emne, der ligger i krydsfeltet mellem moraltænkning og psykologi, mellem filosofi og empirisk menneskevidenskab, dels ved sin metodologiske åbenhed. Bogen er i denne henseende et opgør med den rene sproganalytiske tænkemåde, som på det pågældende tidspunkt var dominerende i den anglo-amerikanske filosofi. Blegvad påpeger, hvorledes denne dominans har fået filosofferne til fuldstændig at overse værdien af fænomenologiske indsigter (i en psykologisk, Gestalt-teoretisk snarere end husserliansk forstand), herunder indsigter i moralens fænomenologi, hvilket undertiden har forledt dem til at nære skepsis mht. selve realiteten af moralske fænomener. Blegvad hævder, at anvendelse af fænomenologiske metoder kunne føre til en løsning af moralfilosofiens grundproblem, nemlig forholdet mellem kendsgerninger og normer, hvor en fundering af moralske normer på psykologiske eller andre empiriske kendsgerninger traditionelt har været betragtet som en grundlæggende fejltagelse, "den naturalistiske fejlslutning". Blegvad udtrykker oven i købet afslutningsvis den dristige tese, at problemet måske ikke så meget består i, hvordan der kan være plads til værdier i en verden af rent faktuelle kendsgerninger, men snarere hvordan der kan være plads til faktuelle kendsgerninger i en verden, som er dybt gennemsyret af værdier.

Bogen peger i retning af moderne debatter, hvor filosoffer har søgt at grunde moralens realitet i en analogi imellem moraloplevelse og perceptionen af sekundære sansekvaliteter. Den peger også ved sine metodologiske overvejelser frem imod den nutidige situation i anglo-amerikanske filosofi, hvor de sproganalytiske redskaber er blevet suppleret med andre, og hvor empiriske, "naturalistiske" metoder spiller en stadig større rolle.

Arbejdet banede vejen for Blegvads ansættelse ved Københavns Universitet, først som forskerstipendiat fra 1960, dernæst som lektor i filosofi fra 1961 og endelig fra 1964 som professor i samme fag.

I 1963 udgav Blegvad en lille bog, "Moral og Samvittighed", som er baseret på en serie radioforedrag som han havde holdt i regi af Søndagsuniversitetet. Her leverer han bl.a. i en populær form en empirisk, "moralvidenskabelig" undersøgelse af den art, hvis filosofiske relevans han havde plæderet for i disputatsen. Det er en redegørelse for moralens og samvittighedens fænomenologi, uddybet med teoretiske indslag fra samtidens moralpsykologi og illustreret med eksempler på moralindlæringens variation fra kulturkreds til kulturkreds. Arbejdet viser, hvorledes Blegvads interesser på frugtbar vis bevægede sig i krydsfeltet mellem praktisk filosofi og de empiriske menneske- og samfundsvidenskaber.

Blegvads filosofiske interesser omfattede også videnskabsteori, især med henblik på samfunds- og humanvidenskabernes problemstillinger. Denne interesse kom fint til udtryk i bogen "Samfundsvidenskab og Samfundsvidenskaber" fra 1969. Her diskuter han klart og oversigtligt samfundsvidenskabernes videnskabsteoretiske status og særlige metodologiske problemer og giver et bud på, hvorfor samfundsvidenskaberne er relativt ufuldkomne i sammenligning med naturvidenskaberne.

Blegvads interesse i samfundsvidenskabernes substans så vel som deres videnskabsteoretiske status viser sig igen i bogen "Samfundstænkning i 100 år -temaer og skikkelser" fra 1984. Denne bog havde Blegvad som redaktør og hovedforfatter, især bemærker man fra hans hånd en fin fremstilling af samfundsvidenskabernes historie. Bogen kombineredes med en ambitiøs radioserie, som også havde Blegvad som hovedredaktør.

Herudover havde Blegvad en stor produktion af videnskabelige artikler til danske og internationale bøger og tidsskrifter. Dertil kommer talrige anmeldelser og bidrag til encyklopædier.

Blegvad var stærkt engageret i Examen Philosophicum ("filosofikum") og tog straks efter sin tiltræden som professor i 1964 initiativ til, at der iværksattes et udvalgsarbejde til at løse de problemer som filosofikum stod over for ved universitetets overgang til masseinstitution med store studenteroptag og stort pres på skemalægningen på grund af de nye strammere studieordninger. Imidlertid blev arbejdet overhalet af den politiske udvikling, "studenteroprøret" og de ændrede magtforhold mellem professor - og lektorgruppen, og Blegvad måtte opleve, at et undervisningsministerielt dekret i 1971 skubbede det meget betydeligt udvalgsarbejde, som han havde haft en væsentlig del i, til side og afskaffede filosofikum. Dette var til stor fortrydelse for Blegvad, bl.a. fordi han, klarere end de fleste af sine kolleger, så værdien af, at filosofien bevarer en bred kontaktflade til andre akademiske fag. Sagsforløbet styrkede også Blegvads universitetspolitiske konservatisme og mistro over for studenterpolitikken, idet han så de studerendes afvisende holdning til filosofikum som en væsentlig faktor i denne politiske beslutning.

Blegvad havde glimrende administrative evner og beklædte allerede tidligt mange tillidshverv i faglige organisationer inden for flere fag, således som medlem af bestyrelsen for Dansk Psykologforening fra 1947 (som næstformand fra 1948), medlem af bestyrelsen af Dansk Sociologisk Selskab fra 1953 (som næstformand fra 1956), for Nordisk Sociologisk Selskab i 1953 - 57 og 1959 - 65 samt for Selskabet for Filosofi og Psykologi fra 1951 og en menneskealder frem. Han beklædte diverse bestyrelsesposter ved Nordisk Sommeruniversitet i perioden 1951 - 69, var medlem af redaktionen af Danish Yearbook of Philosophy 1964 - 86, medlem af Den Danske Nationalkomite for International Union for the History and Philosophy of Science 1978, formand 1982, medlem af bestyrelsen for Fornanderska Fonden, Lund 1983, og for Alf Ross' Fond af 1979 i 1987. Han modtog tillige adskillige æresposter, således som medlem af Vetenskapssocieteten i Lund 1965, og af Det kgl. Danske Videnskabernes Selskab 1973.

Det filosofiske oplysningsarbejde i regi af Folkeuniversitetet stod Blegvads hjerte særligt nær. Han blev medlem af programrådet ved Folkeuniversitetet i København i 1954, og var næstformand fra 1978 til 88. Han var ansvarlig for opbygningen og ledelsen af hele to fag på Folkeuniversitetets linieuddannelse, nemlig dels filosofi, dels en tværfaglig samfundsvidenskabelig linie betitlet Samfund og Politik.

Blegvad var gift to gange, første gang i 1942 med Sigrid Marianne Holm (ægteskabet opløstes i 1956), anden gang i 1961 med Victoria Britt-Mari Persson, der var jurist og retssociolog. De to delte mange faglige interesser, og skrev artikler sammen. De ledsagede også ofte hinanden på kongresser og udlandsophold, således da Blegvad i 1970 var Visiting Professor ved University of California at Santa Barbara. Blegvad følte sig ligesom Britt-Mari godt tilpas i den amerikanske akademiske verden, ligesom han og Britt-Mari udfoldede stor gæstfrihed når amerikanske kolleger var i byen. Ved sådanne lejligheder var ægteparret Blegvad de strålende værter ved selskabeligheder, hvor kolleger og studerende også var velkomne.

Mogens Blegvad var en akademiker med vidtfavnende interesser og en bred, tværfaglig kompetence i feltet imellem praktisk filosofi og de empiriske samfunds- og humanvidenskaber. Han gjorde en stor indsats i administrative organer, hvor han altid vandt sine kollegers respekt ved sin retlinethed og principfasthed, selv personer som ikke måtte dele hans konservative grundholdninger. Han fandt sig aldrig helt til rette ved universitetets overgang til masseinstitution, og kunne som underviser på store hold virke noget formel og distant. Han var en ganske anden som leder af små læsegrupper og kollokvier. Ved sociale anledninger, som han selv hyppigt bidrog til som en strålende vært, var han munter, ja ofte kåd. Vi er mange der er taknemmelige for at have mødt ham i alle disse sammenhænge.

Mogens Blegvad døde den 12. august 2001.

Han vil leve i vores erindring.

Finn Collin
 		Mogens Blegvad, E.1.2.1
 
37 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Susanne Adina Blegvad, E.1.2.1.3
 
38 Møller på Tørning Mølle.
Købte 1784 Tørning Mølle på auktion for 7777 Daler courant. Af den tilhørende jord er en del købt af herredsfoged Holm. 		Asmus Boisen
 
39 Ejer af Drabæk mølle i Skanderup. Hans Jes Boisen
 
40 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Camilla Maria Bojsen-Møller, E.1.4.1.1
 
41 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Signe Soon Bojsen-Møller, E.1.4.3.4
 
42 Gift med Provst Petersen. Anne Boysen
 
43 dr. med. overlæge i Kolding. Jacobi Frederik Wildfang Boysen
 
44 Gift Andersen. Maren Rebækka Boysen
 
45 Lært Farmacien i Næstved apotek fra 1884. Medhjælpereksamen 1888 (mg). Apoteker på Løve
apoteket i Nykøbing F til sin død. 		Valdemar Boysen
 
46 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Poul Guiseppa Brunello, E.5.4.2.5
 
47 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Poul Guiseppa Brunello, E.5.4.2.5
 
48 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Lone Bæk, E.6.2.1.2
 
49 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Christina Konstantin Bønnelykke, E.2.1.5.1.1
 
50 At least one living individual is linked to this note - Details withheld. Christina Konstantin Bønnelykke, E.2.1.5.1.1
 

      [1] 2 3 4 5 ... 9» Next»

  

This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding, Copyright © 2001-2008, created by Darrin Lythgoe, Sandy, Utah. All rights reserved.