Malerinde Lis Alma Søren Hansen, F.4.2.2

Familie/Ægtefælle/Partner: Bjarne Konrad Nielsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Jette Vibe Nielsen, F.4.2.2.1
2. Jeppe Steen Nielsen, F.4.2.2.2
3. Mads Bo Nielsen, F.4.2.2.3
4. Kirsten Ea Nielsen, F.4.2.2.4 blev født den 14 aug. 1965 i Tranbjerg sogn; døde den 18 feb. 2006; blev begravet i Tranbjerg Kirkegård.

Notater:

Realeks. 1922, Snedkerlære 1922-25, håndværks-og
handelsudd. i Frankrig og Sverige, samt Danmark 1925-28, Fritz Hansens Eftf. 1928, medindehaver 1933, meddir. 1955, formand bestyr. 1969-73,
BM Danmarks Nationalbanks jubilæumsfond 1968, R1 1965.

BM opførelse af boliger for arbejderklassen 1944.
Dansk oversøisk finérværk 1949, forretningsudv.for foren. til lærninges uddannelse 1944, formand for Købestævnets møbeludstilling 1951-55, for Dansk kunsthåndværk 1951, i Det danske Selskabs repræsentantskab fra 1951, Dansk Arbejdes repræsentantskab fra 1953, BM Kunsthåndværkerskolen fra 1953, Form. for komité for udstilling i Det danske Hus i Paris 1955, form. for Dansk kunsthåndværk 1951-58, for Den Permanente 1959 - R. 1955. R1, Vasaorden 1957.

Søren blev gift med Kirsten Rolf Schroeder, F.4.2 den 21 sep. 1929 i Københavns Valgmenigheds Kirke. Kirsten (datter af Rolf Schroeder, F.4 og Alma Ellen Eickhoff) blev født den 12 jun. 1908 i Frederiksberg, Sct. Marcus sogn; døde den 11 aug. 1971; blev begravet den 18 aug. 1971 i Vestre Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Alle,der lærte Kirsten at kende kom til at holde af hende. Man kunne se hendes sjæl, fordi hun ejede hjertes oprigtighed.Hun duede ikke til at gå med maske.Det hun havde på hjerte måtte ud, om hun nok så meget havde stemningen imod sig.Mor havde en dyb natur, og livet var ingen let sag for hende. Når presset blev for stort, lukkede hun sig ude fra verden. I det hele taget var det ofte svært for hende at magte tilværelsen. I sin kærlighed var hun uden forbehold. Hun omfattede os alle med stor kærlighed, og ikke mindst børnene stod hende nær. Sælvom mor var plaget af sygdom, og ofte havde det vanskeligt med sig selv, så spredte hun alligevel lys og glæde omkring sig. Hun kunne le som få, og hendes latter smittede og kunne udløse en befriende munterhed der gjorde godt. Vi var lykkelige og taknemmelige for, at vi fik lov til at opleve nogle sidste dejlige måneder sammen med mor. Efter operationen var hun så glad og ligesom psykisk befriet. Denne sidste tid knyttede ogsa familien stærkere sammen, og der er vist ikke noget, der kunne have glædet mor mere.
(Uddrag af Lis´mindetale på begravelsesdagen.(F.4.2.2.)

Christian blev gift med Marie Abelone Hansen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Tømrersvend 1891. Afgang fra Kunstakademiet,1902
Tegner hos arkitekterne W.Dahlerup og V.Koch,
Guldmedaille i Leipzig 1913, assistent ved Kunstakademiet 1902-13, Medlem af Akademisk Arkitektfor.s Bestyrelse,Akademiraadet,Dansk Standardiseringsraad og af Bestyr. for Foren. til Hovedstadens Forskønnelse. Indenrigsministeriets Konsulent i Byggesager fra 1920.
Har bl.a. opført "Hvide Hus" i Askov 1898, Kirke og Præstebolig i Askov 1899, Prof.Jens Schous Klinik 1909, Gruntvigs Hus i Kbhn.1908, Belysningsvæsnets Administrationsbygning 1913, Ombygning af Askov Højskoles Hovedfløj 1913, Johanneskirken i Brørup 1924.

Under hans hånd fik stenene idé og ånd. Med små midler kunne han skabe skønhed og udtrykke meget i enkle symboler. Han var et bindeled mellem den københavnske del af slægten og Askov. I sit lange virksomme liv rejste han varige minder om sin rige kunstneriske skabertrang i monmumentale bygninger i hovedstaden, og hans sociale forståelse udfoldede sig under gerningen som kgl.bygningsinspektør. Hans kraftige skikkelse med det skarptskårne ansigt og det mægtige hvide hår fyldte i vor kreds.Han var trofast mod slægten og ejede flere af dens bedste egenskaber(retsind, evne til at skønne klart). Han havde et rigt sind, skarp tanke, frodigt lune og drøftede gerne livets problemer.

Død på Diakonissestiftelsen.

Rolf blev gift med Alma Ellen Eickhoff den 29 maj 1900 i Sct. Matthæus. Alma (datter af Gottfried Eickhoff og Alma Wulff) blev født den 29 maj 1876 i Frederiksberg; døde den 01 feb. 1959 i sygehjemmet Solbjerg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Alma var, især i ægteskabets første år, til stor kunstnerisk inspiration for Rolf. Sin rige pernsonlighed udfoldede hun i sti hjem med sin smittende glæde over alt, hvad der var skønt, både for øje og øre. Hun havde særlig sans for at samstille douce farver. Hendes sinds faverige nuancer, båret af dyb alvor, udfoldede sig ved flyglet. Hun havde humoristisk sans og kunne lige til det sidste ramme sagens kerne. Hun fulgte sine børns virke med levende deltagelse(efter Rolfs død var særlig Erling hendes trofaste støtte) og glædede sig over sine børnebørn og til allersidst over oldebarnet. Hendes sind var følsomt og religiøst; i de senere år søgte hun, så ofte hun kunne Eliaskirken(Georg Bartholdy). Hun havde en sjælden evne til at sige Gud tak for alle ting, hvordan det end gik, og til at bede for alle sine kære; det gav fred i sindet også i den sidste svære tid, da hun ikke længere kunne være i sit hjem. Hun trøstede sig ved 2.Kor.12,9: "Min nåde er dig nok, kraften fuldkommes i magtesløshed."

Død på sygehjem Solbjerg.

Notater:

Grosserer, Missionskasserer.

Privat undervist, til han ti år gammel kom i almueskole.
Kontorist hos godsforvalter Trap, Ourebygaard 1853-56.exam.jur.58 Godsfuldmægtig Ourebygaard 59. Såret ved prøjsernes overgang til Als 29/6 1864. Birkefuldmægtig 1864-65.
Elev og lærer på Askov 1865-67. ForstanderBrøderup højskole 1867-73
Bogholder og forvalter ved kunstflidsbortlodningen 1873-87.
Vinhandler 1880-1913, grosserer 1894.
Grundlagde det første soldaterhjem 1873 kasserer for Kbhvn.s skyttefor. 1880-98, for St. Peders gæstehjem 1891-1900, for Santalmissionen 1896-1913, for Bethesdamøderne 1893-1913, forretningsfører for Kirkeligt Samfund 1898-1913, formand for Kbhvn.s afd. af Dansk Folkesamfund fra 1894, i styrelsen for S.-J.S. fra 1884, for den Grønlandske Kirkesag fra 1906 m.m. R.1904.

Valgsprog:"Tro vel og vær tro", bomærke:
Tir lægger hånden i Fenrisulvens gab.
Hans liv var præget af, at han troede Gud og mennesker vel. Hans tro på Gud gav sjælsstyrke til at bære modgang under små kår og hustruens årelange sygdom. Hans tro til mennesker gav ham mod og udholdenhed til at tjene sit folk, især Danmarks ungdom. I sit livs aften kunne han vidne for slægten: "Livet er det dejligste eventyr i Vorherres navn og i det danske folk".- Han var en sjælden flittig mand.Når hjernen skulle hvile, tog han fat i haven eller huggede brænde. Han fortalte gerne historie, mytologi og folkeeventyr først for sine højskoleelever, siden for sine børn og for soldater gennem 45 år. Han var ydmyg, trofast og tjenstvillig. Livet lærte ham tålmod, og tålmodigheden voksede under hans sidste halvtredie år lange sygeleje,hvor han var ganske uarbejdsdygtig, men åndsfrisk. Den slægtsfølelse, der havde fået ham til at samle slægtebogen, var levende til det sidste.
Den, der tror Vorherre vel, er den allerstørste sjæl.
Elisabeth Schrøder: Johs E. Schrøders hjem i H.P.B. Barfod: Minder fra gl. grundtvigske hjem V (1925). Fr. Schrøder: Johs.E. Schrøder (1921)

Johannes blev gift med Anna Pauline Wagner den 13 okt. 1868 i København, Vor Frelsers Kirke. Anna (datter af Oberstløjtnant Moritz Carl Friedrich August Wagner og Margrethe Sophie Charlotte Manthey) blev født den 13 okt. 1844 i Sølvgades kaserne; døde den 20 dec. 1900 i Frederiksberg, Dronning Olgas vej. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Søster til Ludvig Schrøders Hustru.
Hun havde udpræget skønhedssans, spillede og sang, læste udtryksfuldt og smukt op i hjemmet, men var svag og led af periodiske depressioner.
På hendes gravsten står Mt.5,4.

Gottfried blev gift med Alma Wulff. [Gruppeskema] [Familietavle]