Oberst Christian Frederik Napoleon Schrøder

Notater:

Han begyndte sin militære Løbebane som Landkadet i 1831 og blev i 1835 Sekondliutenant à la suite ved holstenske Infanteriregiment samt Pagekadet og Repetent ved Landkadetkorpset.
1936 forlod han dette Korps og traadte i Sekondlieutenants Nummer ved Regimentet.
Fra 1838-42 gjennemgik han den kongl. Højskole, og udnævntes efter Hærorganiisationen af 1842 til Premierlieutenant à la suite i Infanteriet.
Ved Afgangen fra Højskolen forsætt4es han til Ingeniørkorpset som Premierlieutenant og ansætts ved de ved nysnævnte Organisation oprettede Ingeniørtropper med Garnision i Rendsborg.
1845-46 virkede han ved Vejtjenesteni Lauenborg og 1846-47 ved Fæstnings- og Bygningstjenesten i Rensborg.
Efter i 1847 at være forfremmet til Kaptajn af 2. Klasse kom han på ny til Ingeniørkompagniet i Rensborg, hvor han forblev, indtil dette i 1848 sluttede sig til Oprørshæren.
Han overgik da til Fæstnings- og Bygningstjenesten i Kjøbenhavn, men ansattes i Krigsperioden 1849 ved Feltingeniørdetachementet og deltog i Forsvaret af Fredericia og Udfaldet der fra 6. Juli.
Samme aar blev han Kapitajn af 1. Klasse, og i 1850 gjorde han Tjeneste ved Feltingniørdetachementet som Troppekommandør og var med i Slaget ved
Isted 25. Juli.
Imellem Krigsperioderne 1849 og 1850 var han ansat ved Ingenuiørtropperne, hvilken Virksomhed han ogsaa gjenoptog efter Krigen.
Fra 1851-52 fungerede han som Kommandør forIngeniørdetachmentet i Slesvig og fra 1852-63 som dirigerende Officer for Ingeniørdirektionen sammesteds.
I 1860 erholdt han Majors Karakter, og i 1861 bestyrede han Befæstningsanlææene i Dannevirkestillingens Centrum.
Ved Udbruddet af Krigen 1864 overtog han Stabschefsposten ved den aktive Ingeniørkommando, som han beklædte, indtil han efter Dybbøls Fald blev kommanderende Ingeniørofficer paa Als.
Efter Krigen ansattes han som højstkommanderende Ingeniørofficer paa Fyn og i 1865 som dirigerende Ingeniørofficer for Kronborg Fortifikation.
Fra 1865-69 var han tillige bestyrende Officer for Anlægget af Kjøbenhavns Søbefæstning.
I 1865 udnævntes han til virkelig Major og i 18687 ved den nye Hærlovs Ikrafttræden til Oberst for 2. Ingeniørbataillon (Reservebataillon) og 2. I(ngeniørdirekttion.
Førstnævnte Stilling fratraadte han i 1877, og sidtnævnte i 1869, i det han da overtogChefsposten ved 1. Ingeniørdirektion, som han dog atter afgav i 1870

I 1867 var det nemlig blevet overdraget Schrøder at lede de den Gang paabegyndte omfattende Forsøg vedrørende Anvenddelse fa Søminer, paa hvilket Omraade der samvirkedes med de 2 andre skandinaviske Riger. Disse Forsøg førte til Loven af 1870 om Oprettelsen af Sømintjenesten ved Hæren, og det var da selvfølgeligt, at Schrøder, der havde sat saa meget dygtigt Arbejde ind paa denne Sag, blev Chef for den nye Tjeneste, hvilken Stilling han beklædte indtil 1878.
Ved sin Fratræden indtraadte han aom Medlem af den samme Aar under Marineministeriet oprettede Søminekommission.

Fra 1877 indtil sin Afsked af Krigstjenesten 8. Januar 1880 var han Chef for 1. Ingeniørdirektion, og det overdroges ham 1881-88 at bestyre Bygningsvæsenet ved Usserød Klædefabrik og Frederiksværk Krudtværk.
Ordner: 1871 Kommandør af 2.Grad - I 1878 Kommandør af 1.Grad af Dannebrogsordenen.

(Kilde: DbL/15)

Christian blev gift med Julie Marie Lund den 09 aug. 1851. Julie (datter af Peter Andreas Lund og Cathrine Marie Gynther) blev født den 06 nov. 1828. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Nationalbankdirektør Fritz C. G. Schrøder blev født den 19 jul. 1866 i København; døde den 13 aug. 1936.

Notater:

????

Han kan muligvis være den, der er nævnt i optegnelserne over Optisk Telegrafstationer som er nævnt i Post & Tele Museums fortegnelse over samme:

Telegrafstation: Maribolille
Kommune: Tårnby; Sogn: Tårnby
Sandsynlig beliggenhed: Blev også benævnt Dragør, men lå på Maglebylille Mark nord for Dragør.
Besætning: Bestyrer Cand. jur. Frederik Carl Gram Schrøder (1781-1852).
Bemærkninger: Oprettet i 1807.

Friederich blev gift med Ane Marie Kihl. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Ermutte Charlotte Spärck den 02 dec. 1772 i Frederiksborg Slotssogn, Hillerød. Ermutte (datter af Johan Lorentz Spärck og Anna Henrichjette Kühner) blev døbt den 05 sep. 1744 i Frederiksborg Slotssogn, Hillerød; døde den 02 dec. 1785 i Tibirke Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af Slotsforvalteren paa Frederiksborg.

Søster til Christopher Schrøder´s hustru

Notater:

Han blev undervist, først privat, siden i Mesterlektien, af sin senere Svoger, Magister Peder Clod, med hvem han sluttede et varmt Venskab, som senere blev fornyet, da de begge var brevet Rektorer i Nordsjælland.
I 1715 blev han Student. Allerede det følgende Aar blev han straks efter Filosofikum tredie Lectie-Hører i Helsingør, hvor han om Dagen arbejdede med at undervise andre i Skolen, og om Aftenen og Natten læste for sig selv, saa han i 1717 kunde tage theologisk Eksamen med Laud.
Hans Videlyst lod ham ikke slaa sig til Ro med de Kundskaber, han havde erhvervet. 1719 rejste han med sine foresattes Tilladelse udenlands. Her gæstede han flere berømte lutherske Universiteter, bl.a. Wittenberg, hvor han dyrkede de østerlandske Sprog og holdt en theologisk Disputats med Tanken paa at blive Præst.
1720 blev han kaldt hjem for at overtage Stillingen som fjerde Lectie-Hører i Helsingør. 1721 blev han Huslærer hos Biskop Deichmann i Christiania, der var gift med hans Moster; her gjorde han sig ikke alene elsket af Biskoppens Børn, men vandt ogsaa dennes Fortrolighed, saa Biskoppen ønskede at benytte ham som Skriver i en hemmelig Brevveksling med Kong Frederik IV.
Dette var imidlertid i høj Grad Johs. Schrøder imod.
Han søgte i Stedet det forfaldne Rektorat i Frederikshald 1722. "Her fandt han Skolen og Byen i en ynkelig Stand; Byen havde Borgerne selv nogle Aar forhen (under Karl Xll's Belejring) opbrændt for at udjage Fjenden.
Skolen var plat øde, Disciplines Tal var ej mere end syv ialt. Men den kom snart paa Fode igen ved hans berømmelige Flid."
Hvor smaat og besværligt det her har været, faar vi et indtryk af ved at høre, at han Gang paa Gang forgæves søger Præstekald, at det i de otte Aar, han er Rektor der, kun lykkes at dimittere én Student, og at han, for at bringe sig i Erindring, maa tage Magistergraden i 1726 og udgive: "Kort historisk Beskrivelse over Friderichshald" paa Riim (Kbhvn. 1727), hvorfor Holberg takker ham i sin Danmarks Riges Historie.

15/5 1730 opnaaede Johs. Schrøder endelig Forflyttelse, idet han da paa Anbefaling af Confessionarius Lintrup og Amtmand Fr. Gram blev kaldet til Rektor i Frederiksborg.

Som sin Tids betydeligste danske Skolemand øvede Johs. Schrøder en overordentlig Indflydelse.
Det blev en Blomstringstid for Frederiksborg lærde Skole som ingensinde tilforn.

"I Lærdom, Philosophie, Theologie og Philologie var han allerede en stor Mand, men i hans Embeds Flid og Nidkierhed, i en klog, almeennyttig og virksom Brug af sine Studeringer var han endnu større."

Som Lærer var han utrættelig; han lod det ikke være nok med den almindelige Undervisning paa Skolen, men læste ogsaa privat med de tungnemme Elever paa sit Studerekammer fra Kl. 5 om Morgenen til Skoletid, og fra dennes Slutning til Kl. 8 om Aftenen, saa længe hans Kræfter kunde slaa til.
"Faa skal kunne udholde hans Arbeyde, og faa kunde giøre dette Embede med de Sinds Gaver, med den Sagtmodighed og den Iver, med den Nedladenhed og Grundighed tillige."
Med sin medfødte Sagtmodighed var han paa Skoletugtens Omraade langt forud for sin Tid; "thi Barskhed, Strænghed, Riiset, som da var det almindelige Skole-Scepter, var ham altid modbydelig."

Johannes Schrøders Skolestyre i Frederiksborg falder i en Tid, hvor der herskede det stærkeste Røre indenfor den danske Kirke, hvor vidt forskellige Retninger og Livsanskuelser, fra stive Statskirkemænd til ukirkelige Separatister, fra dybt alvorlige Pietister til løsslupne Fritænkere, kappedes om Førerskabet.
Det var svært i saadanne Tider med Frisind og Mildhed at skærme den store Skolehjord bod Vranglærerne. Det synes dog, som om det er lykkedes Rektoren at holde den gyldne Middelvej.
I Præsten Nicolaj Brorsons Levned hedder det om de gudelige Forsamlinger, denne paa Søn- og Helligdage afholdt i Præstegaarden, at ogsaa en stor Del af Latinskolens Disciple indfandt sig der, "opmuntrede tildels af denne Skoles berømmelige Rector, Hr. Professor Schrøder, med sine Colleger." *)

*) Kh. S. 3. R. VI 673.

Takket være en Række udmærkede nidkære Slotspræster af udpræget pietistisk Farve bliver Frederiksborg et Brændpunkt for den halleske Pietisme i Nordsjælland, saa det bliver et Kendemærke paa en pietistisk Præst at være dimitteret fra Johs. Schrøders Skole.
Snart følger imidlertid en Flok kirkefjendske Fanatikere i de besindige Pietisters Kølvand for at fiske i rørte Vande; det er disse Folk, man i Datidens Sprog benævner "Pietister", og derfor ser vi det mærkelige, at Johs. Schrøder som oftest fremstilles som en orthodoks Modstander af Pietismen ("han vaagede over, at hans talrige Skoleflok ikke skulde blive et Rov for deres Fanatismum").

Rektor Schrøder maatte ofte prædike ganske uforberedt, naar Præsten var syg.
Som den indsigtsfulde og lærde Mand blev han brugt til Raadgiver baade i pædagogiske Spørgsmaal (af Kronprins Frederik V's Lærere) og i videnskabelige Anliggender.

”22/10 1756, da et andet Embede var ham tilbudt (sc. Domprovstiet til Roskilde, hvortil han endog havde bekostet sig Præsteklæder), hvilket han for visse Aarsager ikke erholdt, blev han uden Ansøgning beskikket til Professor philosophiæ extraord. ved Kjøbenhavns Akademie, endskjønt han forblev fremdeles som Rektor ved Frederiksborg Skole.''
Hans lange Arbejdsdag, haard Sygdom og Alderdomssvaghed nødte ham til fra 1759 at dele Rektorforretningerne med en Conrektor, og til efter 50 Aars Skolegerning som "Jubellærer" at trække sig tilbage i 1766, idet han til sin Død beholdt sin fulde Rektorløn. *)

*) Af særlige Kilder til Rektor Johannes Schrøders Historie mærkes: Jens Worms Lexicon over lærde Mænd (1773) II 354-56, H. P. Dalhoff, Hvirring, Optegnelser fra 1784, trykt i Fredb. I. Skoles Program 1899, S. 37 f., A. Jantzen i biogr. Leks. XV 310, Bjørn Kornerup i Fredb. Amts Aarb. 1916, S, 30-32.

24/10 1724 ~ Gunnild Peders Datter Bendike af Frederikshald (1702 - 1747). Hendes Fader, Peder Pedersen, var Købmand og stammede fra Jylland. Hun blev Moder til 9 Sønner og 5 Døtre, hvoraf dog kun 4 Sønner og 3 Døtre overlevede hende.
Hans Tab var ham for føleligt, til at han kunde indlade sig i noget andet Ægteskab.
Han tilbragte i Rolighed sine seks sidste Leveaar hos sine Børn og døde i Slaglille Præstegaard 16/5 1774.
Paa Epitafiet i Slaglille Kirke over "den velfortiente og elskte fromme Gamle Herr Magister'' staar der: "Han var en ufortröden Lærer, en venlig og from Mand, Fader og Menneske-Ven, En god Christen, altid fornöyet med Guds Veye og tryg under hans Varetægt. Sov her hen i et fast Haab om det Tilkommende: Jeg veed, at min Frelser lever, Job. XIX, 25."

At det ikke har været lyse og milde Kaar, de yngre børn er vokset op under i den travle Enkemands Hus, hvor to unge Døtre maatte staa de fire mindre Brødre i Moders Sted, er let at forstaa.
Den yngste Søn vil dog mene, at alt gik ordentlig til og lykkedes vel.
H. P. Dalhoff derimod skriver, at hans gamle Rektor som Enkemand vel fik "et roligere Liv, men ikke i alle Dele fornøjeligere; thi næsten alle hans Børn udartede; af ingen havde han synderlig Glæde, og af nogle stor Sorg."
Det kunde maaske tænkes, at denne Dom udspringer af et akademisk Snæversyn, som regner det for et Fald, naar saa godt som alle Rektors Børn følger Tidens Feltraab, det Løsen, som den franske Filosof Rousseau gav Ord: "Lad os vende tilbage til Naturen". Udviklingen har i alt Fald vist, at det blev til Lykke og Helse, at denne gamle lærde slægt i de følgende Led fra Studerekamrene søgte ud i Skov og Mark.
Under en Voksbuste, som en af Rektors Elever har modelleret af ham i hans Alderdom, sattes følgende Vers:
Om en Discipel tør sin Lærers Værd bedømme,
Da kan et Hundrede Og Ti i Præstestand
Som og Tre Hundrede, Halvfems og een berømme
Professor Schrøder for en lærd og dydig Mand.

Johannes Hansen Schrøder.
stud. 19. Juli 1673,
kapellan i Helsingør 20.sept. 1684,
sognepræst 7.aug. 1711,
3' lektie-hører i Helsingør 1716,
Rektor i Frederikshald i Norge 1722,
Rektor i Frederiksborg (Hillerød) 1730,
1756 Professor; han nedlagde embedet i 1766.

Er optaget i Giessings Jubel-lærere, udgivet i 1781. Der er heri en meget lang og fyldig beskrivelse af hans store dygtighed og indsigt i videnskabelige forhold.

Sine sidste år levede han hos sønnen Christoffer, der dengang var præst i Slaglille lige øst for Sorø.

Johannes blev gift med Gunnild Pedersdatter Bendike den 24 okt. 1724. Gunnild (datter af Købmand Peder Pedersen og Anna Bendike) blev født i 1702; døde den 29 nov. 1747. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Slotsforvalter i Frederiksborg

Johan blev gift med Anna Henrichjette Kühner. Anna blev født i 1705 i Culmbach, Tyskland; døde den 31 mar. 1769 i Hillerød. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kom til Danmark med Dronning Sophie Magdalene (Chr.VI)