| |
|
 |
|
 1907 - 1964 (57 år)
-
| Navn |
Carl Schrøder |
| Suffiks |
E.6.2 |
| Født |
4 feb. 1907 |
Bielitz, Østrig  |
| Køn |
Mand |
| Død |
19 apr. 1964 |
| Begravet |
Mariebjerg kirkegård |
 |
Gravsten for Carl E.6.2 og Lise Schrøder.
Billedet er taget ved Carl Schrøders 100 års fødselsdag. |
| Notater |
- Student (Ordrup) 1925, civilingeniør 1933, radioingeniør ved søminevæsnet 1933-36, eget firma Radiometer 1935 (Aagaard Nielsen & Schrøder, fabrik for elektroniske måleapparater), tillige dir. for A/S Wejra, maskinfabrik med specialproduktion for forsvaret 1951-57, medlem af akademiet for tekniske videnskaber 1952, indvalgt i Industrirådet 1957.
BM forskellige arbejdsgiver- og brancheorganisationer. Form. elektroteknikgruppe i Akademi for tekniske videnskaber. Medlem Statens Tekn.videnskabel. forskningsråd 1960.
Carl var en selvstændig, evnerig natur med enerdi, fantasi og vovemod. Det var et helt nyt felt, han og compagnonen Aagaard Nielsen dyrkede op i Radiometer. Fra en beskeden begyndelse blev det et verdensomspændende specialfirma. I fagfolks og arbejdsgiveres kreds nød han ubetinget tillid. Han kunne virke ret fåmeldt, indesluttet, åndelig blufærdig, men han kunne også udfolde sig som en strålende vært. Det var hans glæde at hjælpe og give. Han slappede af ved sejlsport, og hans bundne hjertevarme forløstes i cellospil. Han var en kærlig og omsorgsfuld familiefader, der til det sidste frydede sig ved at dele sine børns lykke.
Bronzerelief af Nellemann på Radiometer.
B. Aagaard Nielsen i Ingeniørens Ugeblad 23/5-1964. [1]
- RADIOMETER
CARL SCHRØDER
4. 2. 1907
---
19. 4. 1964
Den 19/4-1964 døde civilingeniør Carl Schrøder efter nogle ugers sygdom. Schrøder var søn af ingeniør Aage Schrøder og sønnesøn af forstander Ludvig Schrøder, Askov Højskole. Denne oprindelse forklarer mange af Schrøders egenskaber. Han var ikke alene en dygtig tekniker og fremsynet forretningsmand, men var også levende interesseret i kulturelle og samfundsmæssige anliggender.
Schrøder blev student fra Ordrup Gymnasium i 1925, hvorefter han påbegyndte studiet på Polyteknisk Læreanstalt. Af hensyn til en astmalidelse afbrød han studiet en tid for at sejle som radiotelegrafist. Søluften havde den tilsigtede virkning, så at han kunne vende tilbage til Læreanstalten og tage eksamen som civilingeniør (svagstrøm) i 1933. Den kærlighed til søen, som Schrøder havde erhvervet, mistede han aldrig, og den har sikkert medvirket til, at han søgte og fik sin første ansættelse ved Søminevæsenets Radiosektion.
Schrøder virkede ved Søminevæsenet indtil 1936, men allerede i 1935 stiftede han ingeniørfirmaet Radiometer sammen med mig, der var hans studiekammerat fra Læreanstalten.
Det nystiftede firma, der havde til formål at ”fabrikere elektriske måleapparater til industriel og videnskabelig anvendelse”, havde til huse i Schrøders tjenestebolig i Nyboder og havde værksted i et loftsrum. Der var kun én funktionær beskæftiget foruden indehaverne, Schrøder endda kun i sin fritid. Disse små forhold skulle imidlertid ikke vare ved. I sine drømme om fremtiden så Schrøder Radiometer vokse til en stor virksomhed, og det skyldtes i væsentlig grad hans initiativ, fremsynethed og store organisatoriske evner, at denne vækst virkelig fandt sted.
Schrøder levede med i alt, hvad der foregik på Radiometer, men eksportsalget, byggevirksomheden og den interne organisation havde hans særlige interesse. I 1948 fuldførtes første etape af Radiometers byggeri på Emdrupvej, og Radiomeget kunne for første gang flytte ind i eget hus. Da sidste etape i 1963 var fuldført, i det væsentlige efter Schrøders planer, var loftrummet og den ene funktionær i Nyboderlejligheden erstattet af 10.000m2 etageareal og over 500 ansatte. Også eksportsalget lykkedes for Schrøder, det udgjorde i hans sidste leveår over 85% af Radiometers produktion.
På Radiomeget var Schrøder ikke alene en inspirerende og dygtig leder, også medarbejdernes vedfærd lå ham stærkt på sinde. Mange arbejdere og funktionærer han gennem årene betroet Schrøder deres vanskeligheder, og han gav sig tid til at forstå deres problemer og gav råd og tilrettelagde hjælp, der virkelig kunne føre ud af vanskelighederne.
Schrøder stillede store krav til sin medarbejdere, men endnu større krav til sig selv.
Den sidste uge, han var på Radiometer, følte han sig syg, men gennemførte trods tiltagende træthed den 18. marts et foredrag om Radiometers udvikling og organisation for en kreds af firmaets venner, der var indbudt til at se den nye bygning. Denne dag blev Schrøders sidste på Radiometer.
Schrøder var også medstifter af A/S Wejra Maskinfabrik i 1947. Han var dette firmas administrerende direktør 1951-57 og blev derefter formand for bestyrelsen.
En mand med Schrøders arbejdsevne og initiativrigdom er der brug for i mange faglige og videnskabelige organisationer. Han var således medlem af bestyrelsen for Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i København og af forretningsudvalget for Jernindustriens Sammenslutning fra 1955, af dettes arbejdsudvalg fra 1959 og af Industriraadet fra 1957. Fra 1948 til 1956 var han formand for Radio-Industriens Patent-Forening.
Schrøder var også medlem af Akademiet for de tekniske Videnskaber, fra 1959 formand for dettes gruppe 5, medlem af Akademirådet og 2. vicepræsident til 1962, samt medlem af Danmarks teknisk-videnskabelige Forskningsråd fra 1960.
Schrøder var aktiv for oprettelse af selvstændige forskningslaboratorier under ATV. Han så heri et middel til at fremme kontakten mellem Læreanstaltens videnskabeligt arbejdende lærerkræfter og industrien. I denne forbindelse må nævnes Radioteknisk Forskningslaboratorium, der vist i særlig grad havde Schrøders kærlighed, og af hvis bestyrelse han var medlem fra starten i 1944.
Schrøder var meget interesseret i udbygningen af ingeniøruddannelsen i Danmark. Han var en ivrig forkæmper for oprettelsen af Ingeniørakademiet og var medlem af dettes repræsentantskab. Han var også medlem af det udvalg udgået af Læreanstaltens elektrotekniske fagråd og ATV’s gruppe 5, der i den såkaldte blå betænkning af 1957 gik ind for den elektrotekniske afdelings udflytning til Lundtofte.
I sin efterhånden sparsomme fritid slappede Schrøder af i samvær med familien og vennerne. Han holdt meget af musik, især kammermusik, og spillede selv cello i en kvartet sammensat af gamle venner. Og sejlsporten havde stadig Schrøders store kærlighed, og sine sommerferier tilbragte han som regel i sin båd.
For mig, der var Schrøders ven i de mange år, kom hans alt for tidlige og uventede død som et hårdt slag, og på Radiometer vil han efterlade et tomrum, som bliver meget vanskeligt at udfylde.
Uanset savnet her går mine og Radiometers medarbejderes tanker og medfølelse dog især til hjemme på Dalvej til fru Lise Schrøder og til de to døtre og de to sønner, der så tidligt mistede deres far.
B. Aagaard Nielsen
|
| Person-ID |
I9 |
Schrøder Slægten | Johannes E. Schrøders Slægtebog |
| Sidst ændret |
14 okt. 2024 |
| Familie |
Lise Briem Ottar, f. 23 jan. 1911, Frederiksberg sogn , d. 29 apr. 1967, Gentofte Hospital (tidl. Amtssygehuset) (Alder 56 år) |
| Gift |
22 dec. 1937 |
Lyngby Kirke |
| Børn |
| + | 1. Birgitte Schrøder, E.6.2.1, f. 28 apr. 1939, Hellerup Sogn , d. 10 mar. 2007, Viborg (Alder 67 år) |
| + | 2. Civilingeniør Johan Schrøder, E.6.2.2, f. 05 maj 1940, Hellerup Sogn , d. 5 apr. 2019, Gentofte Hospital (tidl. Amtssygehuset) (Alder 78 år) |
| + | 3. Henrik Schrøder, E.6.2.3, f. 05 maj 1940, Hellerup Sogn , d. 20 jun. 2024 (Alder 84 år) |
| | 4. Marianne Schrøder, E.6.2.4 |
|
| Sidst ændret |
3 mar. 2006 |
| Familie-ID |
F4 |
Gruppeskema | Familietavle |
-
-
| Billeder |
 | 1951 - Gruppebillede fra Slægtsmødet i 1951
Søndag den 3 juni 1951 på Grundtvigs Højskole i Frederiksborg (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
-
| Kilder |
- [S4] Slægtebog 1971, Frederik Schrøder, (Udgivet af Schrødersamfundet,Trykt som manuskript, marts 1971), 69 (Troværdighed: 2).
|
|
|
|
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet