Gunnild Pedersdatter Bendike

Gunnild blev gift med Johannes Johansen Schrøder den 24 okt. 1724. Johannes (søn af Johannes Hansen Schrøder og Sophie Carlsdatter Rosenmeyer) blev født den 4 feb. 1696 i Helsingør; døde den 16 maj 1774 i Slaglille Præstegaard. [Gruppeskema] [Familietavle]

Else blev gift med Christopher Nyholm i 1746. Christopher blev født den 30 jul. 1712; døde den 14 jun. 1768. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Adam Anthon Wegge. Adam døde i 1768. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Ole Wegge i 1763. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Skoleholder i Slaglille, Blidstrup og Græsted.

Johannes blev gift med Anna Christiane Christiansdatter i 1769. Anna blev født i 1740; døde i 1834. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Ermutte Charlotte Spärck den 02 dec. 1772 i Frederiksborg Slotssogn, Hillerød. Ermutte (datter af Johan Lorentz Spärck og Anna Henrichjette Kühner) blev døbt den 05 sep. 1744 i Frederiksborg Slotssogn, Hillerød; døde den 02 dec. 1785 i Tibirke Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Hylleborg Isabelle Abilgaard den 14 sep. 1787 i Tibirke Sogn. Hylleborg blev født den 24 jun. 1746 i Helsingør; blev døbt den 30 Juni 1746; døde den 18 apr. 1821 i Asminderød Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Han mistede sin Moder, da han var syv Aar gammel. Uagtet han ikke havde Lyst til det stillesiddende Skolearbejde, blev han dog holdt i Latinskolen alle Klasserne igennem. Men han har været en vanskelig Discipel, der lavede mange Spilopper.

En Dag havde Peter samlet Oldenborrer og puttet dem ind i Buklerne paa Conrektors Paryk. Efterhaanden som der bliver varmt i Klassen i Timens løb, begynder Oldenborrerne at fare ud af Parykken og summe om Conrektors Hovede til stor Forbavselse for Conrektor og endnu større Moro for Disciplene, der hurtig kom under Vejr med, hvor de kom fra.
En anden Gang havde Knægten spændt en Snor ud i Klasseværelset, saa den nærsynede Conrektor faldt over den, da han skulde op paa Katederet.
Da Conrektor beklagede sig overfor Rektor, tog denne ham med ind paa sønnens Kammer; her sad Peter dydig begravet i sine Bøger. "Der kan De selv se, hvor flittig Peter er," erklærede Rektor.
Som Skovrider skal P. Schrøder have sagt: "Naar jeg rider forbi en Skole, rider jeg for en Ulykke alt hvad min Hest kan rende, for jeg kan ikke holde ud at høre paa den Mumlen i Skolen" (indbyrdes Undervisning).

1761 blev Peter Student, men først efter et Aars Tid at have været Lærer fik han Lov at blive Forstelev; maaske er det Svogerskabet med de to Skovridere Wegge, der har vakt Lysten til dette Liv hos ham, og det har rimeligvis været hos Skovrider A. Wegge i Haderslev Amt, han er begyndt som Jagtlærling.
Det var en haard Overgang for Studenten at skulle begynde forfra som "Hundedreng" i Ordets bogstavelige Betydning; den Gang gjaldt det jo mere om at blive en dygtig Jæger end en god Forstmand, saa det første, Peter maatte lære, var at føre et Kobbel Jagthunde.
Her var han i syv Aar, blev derefter Jæger paa et adelige Gods i Jylland i halvandet Aar, saa kgl. Skovfoged i Stenderup (1770 - 1784) og senere i Aabenraa Amt (1784 - 1794), til, han sluttelig blev kgl. Skovrider i Ulfshus under Haderslev Amt (1794 - 1821).

Naar han færdedes i Mark og Skov, havde han ofte sin Søn Jens Peter med, der tidlig selv fik Jagtgevær paa. De jævne sønderjyske Bønder, som mødte Fader og Søn fuldt udrustende, spurgte da ofte: "Men ka' den bæt' Knejt da åsse skyj'?'' "Ja," svarede faderen, "han skyder lige saa godt som jeg." Ofte tilføjede han med et lunt Smil: "Men det er ikke sagt, han rammer lige saa godt."

Da Peter Schrøder 1821 fratraadte sit Embede, tilstod Kongen ham i Naade en Pension paa 400 Rdlr. i Sølv. Han døde uden forudgaaende Sygdom af et Slag 83 Aar gammel paa Tørning Mølle i Hammelev Sogn 13/3 1825. *)

*) Skildringen af Peter Schrøders Liv er delvis bygget over hans egne Optegnelser, som vi har i Afskrift efter en tysk Oversættelse, der slutter saaledes: "Geschrieben In dänischer Sprache von meinem Urgrossvater, Peter Schröder, bald nach 1821, als er über 80 Jahre alt war."
Hadersleben, 8. April 1898. N. A. Schröder.

1767 ~ Lene Andersdatter Andkier, Datter af en kgl. Skolelærer i Vester Vamdrup. Med hende levede han 58 Aar; de fik 7 Sønner og 4 Døtre, hvoraf dog en døde før Faderen.
Sønnerne blev alle Forstmænd, og Døtrene giftede sig næsten alle med Forstmænd.
Med Peter Schrøder vendte Slægten saaledes tilbage til sit Hjemland.

Peter blev gift med Lene Andersdatter Andkier den 25 sep. 1767 i Skrave sogn. Lene (datter af Anders Sørensen Andkier og Anne Cathrine Nisdatter Dall) blev født den 08 okt. 1744 i Vamdrup sogn; døde den 06 jun. 1826 i Hammelev sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Det er denne Præst, vi skylder det meste af, hvad ovenfor er meddelt om vore Forfædre.

Frk. Zelma Schrøder der i sin Tid var Medhjælper hos Frk. Jenny la Cour paa Væveskolen i Askov, stammer fra Præsten i Slaglille.

stud. 1762,
cand. 26.aug. 1765,
præst til Slaglille 22. april 1768,
Søborg 29. Okt.1777,
i Helsingør 24. maj 1793,
i Ringsted 27. juni 1800

Christopher blev gift med Sophie Hedvig Spärck i 1777. Sophie (datter af Johan Lorentz Spärck og Anna Henrichjette Kühner) blev født den 9 maj 1747 i Hillerød; døde den 11 maj 1812 i Ringsted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Navn:
Ifølge skifte i Lejre herred 23. april 1842 skulle der også være en datter Mine.
Ifølge Per Schrøder er hun død i Gundsømagle 19. april 1842, men hun anføres som snedker Christian Hansens hustru. I folketællingen 1840 i Gundsømagle anføres Snedker Christian Frederik Hansen og hustru Henr. Sophie Schrøder.

Elisabeth blev gift med Snedker Christian Friderich Petersen den 30 sep. 1803 i Esbønderup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johanne blev gift med Christian Holm i 1806 i Sct. Mariæ sogn, Helsingør. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

????

Han kan muligvis være den, der er nævnt i optegnelserne over Optisk Telegrafstationer som er nævnt i Post & Tele Museums fortegnelse over samme:

Telegrafstation: Maribolille
Kommune: Tårnby; Sogn: Tårnby
Sandsynlig beliggenhed: Blev også benævnt Dragør, men lå på Maglebylille Mark nord for Dragør.
Besætning: Bestyrer Cand. jur. Frederik Carl Gram Schrøder (1781-1852).
Bemærkninger: Oprettet i 1807.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ane Marie Kihl. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Karen Magrethe Frederiksen den 25 mar. 1814 i Skælskør. Karen blev født den 20 okt. 1794 i Skælskør; døde den 18 jan. 1856 i Skælskør. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Andreasdatter Frost. Mette (datter af Andreas Mogensen Frost og Mette Hansdatter Ravn) blev født den 16 aug. 1798 i Stenderup; døde den 22 nov. 1817 i Stenderup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gunild blev gift med Slagter Christian Michael Egelund den 04 nov. 1796 i Aabenraa. Christian (søn af Christian Michael Egelund og Maria Schou) blev født den 07 nov. 1770 i Aabenraa; døde den 26 jan. 1817 i Aabenraa. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Proprietær-Skytte Jens Poulsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Skovrider i Søholt paa Laaland.

Christopher blev gift med Marthe Maria Leschert (Loschert) den 02 maj 1802 i Krønge sogn, Maribo Amt. Marthe (datter af Johannes Loschert og Marthe Madsdatter) blev født den 22 jul. 1777 i Assens, Båg, Odense; blev døbt den 25 jul. 1777 i Assens, Båg, Odense; døde den 15 jan. 1856 i Bursø Sogn, Maribo Amt; blev begravet den 23 jan. 1856 i Bursø Sogn, Maribo Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Skovrider Claus Hundewadt den 27 jul. 1804 i Hejls, Nørre Tyrstrup, Vejle. Claus (søn af Jørgen Hundewadt og Marie Kierstine Frilund) blev født i 1770; døde den 16 okt. 1847 i Hoptrup sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannet af sin far Peter Schrøder, skovrider på Ulfshus, derefter skovfoged på Stenderup Strand. Efterfulgte derefter sin far som kgl. skovrider på Ulfshus.
Flyttede til sidst til Frederiksdal skovridergård, hvor den ældste søn Peter Schrøder var skovrider.
Nis og Annecken Schrøder ligger derfor begravet på Mårslet kirkegård, hvor deres gravstene stadig kan beses, da grevstedet over de mange Schrødere er overtaget af Mårslet kirke, som bevaringsværdigt minde.
Nis var Dannebrogsmand.

Nis blev gift med Annecken Beeck den 16 apr. 1808 i Oxenvad. Annecken (datter af Frantz Beeck og Anna Hansdatter Fuglsang) blev født den 12 mar. 1780 i Oxenvad sogn; blev døbt den 29 mar. 1780 i Oxenvad; døde den 22 feb. 1867 i Maarslet sogn, Frederiksdal Skovridergaard; blev begravet den 28 feb. 1867 i Mårslet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Han gik i Almueskole med tysk Undervisning, men lærte intet, hverken Dansk eller Tysk. Da Børneflokken vokser til derhjemme, maa Jens Peter ud i Verden for selv at tjene sit Brød. "Penge eller Penges Værdi arvede jeg ikke efter mine Forældre, men maaske arvede jeg det, der var bedre".
Han bliver Skytte paa Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803), men det er betegnende for, hvor lavt Forstvæsenet dengang stod, at Skytten tillige maatte øve Tjenergerning paa Herregaarden.
Jens Peter var en stræbsom ung Mand, og da han stærkt følte Savnet af Kundskaber (han kunde næppe skrive sit Navn, da han blev Skytte), faar han fat paa nogle danske Forskrifter for selv at lære sig at skrive, ligesom han ogsaa gør Forsøg paa at tilegne sig Begyndelsesgrundene i Læse- og Regnekunsten.
Han kom saa som Skytte og Skovrider til Engestofte (1804 - 1813) hos Godsejer Wichfeld. Som ugift boede han paa Herregaarden; da han siden giftede sig med den derværende Husholderske, Johanne Elisabeth Waldner, blev den senere Godsforvalterbolig bygget til dem.
Han vilde have Godsejeren til at prøve de nymodens Bøgekulturer, men det var ham ikke muligt at faa Penge til at købe Bøgeplanter for; saa "reddede" han nogle i sin Broders Planteskole paa Søholt, nær Maribo Sø, hvor der endnu staar smukke Bøgeskove fra den Tid.

Selv maatte J. P. Schrøder klare sig med en ringe Løn; det var trange Tider under den langvarige Kamp med Englænderne, hvor Skovrideren forøvrigt var blandt de Herregaardsskytter, der blev purret ud paa Laaland i 1807, da man frygtede for engelsk Landgang, og som siden "dækkede" General Castenschiolds Tilbagetog til Smaaøerne efter Nederlaget ved Køge - et Felttog der minder lidt om Slavekrigen i Jylland i 1848.

For at bjærge Livet slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter.
Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow.
Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige.

J. P. Schrøder blev Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853), til han 70 Aar gammel trak sig tilbage til Fordel for sin Søn Anders. Sine sidste Leveaar (1/11 1853 - 20/4 1860) boede han i den tidligere Forpagterbolig til Frihedsminde (Sønnen Peter boede som Forpagter paa Hovedbygningen).
Han led meget i de Aar, men hans Taknemlighed og kærlige Sind voksede med de svære legemlige Lidelser. Han ligger begravet med mange af sine nærmeste i Familiegravstedet paa Skjørringe Kirkegaard.

Som sin Fader gik han med Liv og Sjæl op i Skovdyrkningen. Han sørgede, naar Skovene, som følge af Statsbankerottens Virkninger, paa Grev Ejnar Reventlows Ordre blev hugget til Upligt for at skaffe Penge, men arbejdede ivrig med Nyplantning, saa vidt mulig Bøg, hvor Jordsmonnet var tørt nok dertil.
Der blev gravet Grøfter for at afvande den sumpede Skovbund og anlagt nye Veje.
En af hans største Glæder var at køre Gæster rundt og vise dem Resultaterne af sit Skovarbejde.
Selv skrev han, 71 Aar gammel: Min Gjerning har været mig let, thi den har været mit Livs Lyst."

Det var endnu dengang almindeligt at lade Kreaturer, navnlig Svin, gaa paa Olden i Skovene. Omkring 1830 var der i Christianssæde Skov en Svineflok, som havde drevet om der i flere Aar og efterhaanden var bleven ganske vilde, saa der maatte holdes "Vildsvinejagt" paa dem.
Navnlig var der en gammel Orne med vældige Hugtænder, som de ikke kunde faa Livet af, thi dens Flæskesvær var saa tyk, at Kuglerne sad fast i den uden at volde anden Skade end at gøre Ornen edderspændt rasende. En Dag havde den gamle Skovrider sine to Sønner, Anders og Peter, med ud paa Jagt; de blev posteret med Ryggen mod en stor Tykning, som Dyret skulde forbi.
Da det nærmer sig og stiler lige hen imod Faderen, giver denne Drengene Tegn til, at de ikke maa skyde for ikke at hidse Dyret; han vil have det saa nær paa Livet, at han kan være sikker paa et dræbende Skud.
De staar saa alle tre spændt og lurer, men til sidst kan Peter ikke dy sig, han giver Ild. Dyret blev paa Stedet.

Der fandt hyppig Tyverier Sted i Skovene, saa der i lange Tider maatte holdes omhyggelig Vagt, hvad der ikke var nogen ufarlig Historie. Inden Skovrideren om Aftenen lagde sig til Ro, stillede han i de Dage et ladt Gevær ved Siden af sin Seng.

Paa Grund af hans mangelfulde Skolekundskaber kneb det for ham at føre Skovregnskaberne, der med Aarene blev mere indviklede, saa han maatte overlade det til sine Sønner, navnlig Anders, at udarbejde dem.

Overfor Skovbetjente som i sit Hjem var han streng, men omsorgsfuld og retfærdig. Opdagede han, at det kunde være til Fordel for hans underordnede at faa en anden Tjeneste, tog han intet Hensyn til sit eget Bedste, men var selv den ivrigste for at skaffe dem den attraaede Plads.
Han var opvokset under Rationalismens Indflydelse og synes at have taget Udtryk som: Djævelen gaar omkring som en brølende løve o.l. bogstavelig, og det forargede ham.
Han talte højt og dominerende, og han talte meget og gerne; han bandede som almindeligt i Datiden, og ikke mindst i hans Slægt, men uden at tænke derved. *)

*) Han gik ret almindelig under Navnet "Lyne-Jens" eller "Lyne-Schrøder''.

Han var gudhengiven og meget taknemlig for sin Lod paa Jorden og haabede paa, at hans gode Vilje, Troskab og Pligtopfyldelse skulde blive taget for god af den kærlige Gud i Evigheden.
Hans Børn blev opdraget i streng Lydighed, men han elskede dem, og i Følelsen af sine egne Mangler dér ofrede han alt, hvad han kunde, paa at skaffe dem en Undervisning, der svarede til deres forskellige Evner.
Han kunde fortælle Eventyr og mange Træk fra sin Barndom og Ungdom; han sang Viserne fra Tiden omkring 1800 og Salmerne i Kirken med kraftig Røst.
Adskillige Fyndsprog laa ham let paa Tungen:
Hvad du kan gøre idag, sæt ej op til imorgen.
Det er en daarlig Mus, der kun har eet Hul at krybe i.
Tænk, før du handler.
Vorherre er alle Daarers Formynder, o.lign.

I sin Ligtale over J. P. Schrøders anden Hustru omtalte Sognepræsten "hans faste Retsindighed, sjeldne Virkelyst og store praktiske Dygtighed."
Og hun har i et Brev kort før deres ægteskab tegnet ham som "den kraftfulde, sandhedskjærlige og godmodige Mand."

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Elisabeth Wagner. Johanne (datter af Snedkermester Wagner) blev født i 1775; døde den 12 dec. 1832 i Skørringe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Frederikke Lovise Hviid den 20 sep. 1833. Frederikke (datter af Gæstgiver Peder Hviid og Ide Margrethe Jokumsen) blev født den 16 jan. 1803 i Nakskov; døde den 18 jul. 1839. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Skovrider paa Grevskabet Nysted Slot paa Laaland, (Baroniet Guldborgsund), senere Gaardejer i Vindeby paa Laaland.

Anders blev gift med Karen Dorthea Petersen den 07 okt. 1814 i Nysted. Karen (datter af Andreas Petersen) blev født i 1782 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

J. S. har Gjertrud.

Friederich blev gift med Juliane Valentiner den 26 sep. 1821 i Aastrup sogn. Juliane (datter af Jacob Valentiner og Anna Catrine Svanekjær) blev født den 18 jan. 1793 i Sottrup sogn; døde den 06 jun. 1868 i Stenderup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Forpagter på Bøstrupgård i Drøsselbjerg sogn v. Slagelse, senere vognmand i Ringsted.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Husum. Karen (datter af Thomas Husum og Anna Gertrud Hansdatter Weile) blev født den 26 mar. 1779 i Kirke Hyllinge v. Horns Herred; døde den 13 nov. 1808 i Drøsselbjerg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Caroline Elisabeth Huusher. Caroline blev født den 28 jan. 1787 i Borup v. Ringsted; døde den 21 sep. 1832 i Ringsted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Navn:
Ifølge Folketælling 1855 i Tikøb har hun og datteren Ane skiftet fra lutheraner til mormon.

Ane blev gift med Andreas Andersen den 13 jul. 1838 i Skt. Mariæ sogn, Helsingør. Andreas blev født den 21 feb. 1813; døde den 9 nov. 1842. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Michaelsen. Frederik blev født den 24 maj 1822 i Fjellebro, Herringe sog, Sallinge Herred, Fyn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Han begyndte sin militære Løbebane som Landkadet i 1831 og blev i 1835 Sekondliutenant à la suite ved holstenske Infanteriregiment samt Pagekadet og Repetent ved Landkadetkorpset.
1936 forlod han dette Korps og traadte i Sekondlieutenants Nummer ved Regimentet.
Fra 1838-42 gjennemgik han den kongl. Højskole, og udnævntes efter Hærorganiisationen af 1842 til Premierlieutenant à la suite i Infanteriet.
Ved Afgangen fra Højskolen forsætt4es han til Ingeniørkorpset som Premierlieutenant og ansætts ved de ved nysnævnte Organisation oprettede Ingeniørtropper med Garnision i Rendsborg.
1845-46 virkede han ved Vejtjenesteni Lauenborg og 1846-47 ved Fæstnings- og Bygningstjenesten i Rensborg.
Efter i 1847 at være forfremmet til Kaptajn af 2. Klasse kom han på ny til Ingeniørkompagniet i Rensborg, hvor han forblev, indtil dette i 1848 sluttede sig til Oprørshæren.
Han overgik da til Fæstnings- og Bygningstjenesten i Kjøbenhavn, men ansattes i Krigsperioden 1849 ved Feltingeniørdetachementet og deltog i Forsvaret af Fredericia og Udfaldet der fra 6. Juli.
Samme aar blev han Kapitajn af 1. Klasse, og i 1850 gjorde han Tjeneste ved Feltingniørdetachementet som Troppekommandør og var med i Slaget ved
Isted 25. Juli.
Imellem Krigsperioderne 1849 og 1850 var han ansat ved Ingenuiørtropperne, hvilken Virksomhed han ogsaa gjenoptog efter Krigen.
Fra 1851-52 fungerede han som Kommandør forIngeniørdetachmentet i Slesvig og fra 1852-63 som dirigerende Officer for Ingeniørdirektionen sammesteds.
I 1860 erholdt han Majors Karakter, og i 1861 bestyrede han Befæstningsanlææene i Dannevirkestillingens Centrum.
Ved Udbruddet af Krigen 1864 overtog han Stabschefsposten ved den aktive Ingeniørkommando, som han beklædte, indtil han efter Dybbøls Fald blev kommanderende Ingeniørofficer paa Als.
Efter Krigen ansattes han som højstkommanderende Ingeniørofficer paa Fyn og i 1865 som dirigerende Ingeniørofficer for Kronborg Fortifikation.
Fra 1865-69 var han tillige bestyrende Officer for Anlægget af Kjøbenhavns Søbefæstning.
I 1865 udnævntes han til virkelig Major og i 18687 ved den nye Hærlovs Ikrafttræden til Oberst for 2. Ingeniørbataillon (Reservebataillon) og 2. I(ngeniørdirekttion.
Førstnævnte Stilling fratraadte han i 1877, og sidtnævnte i 1869, i det han da overtogChefsposten ved 1. Ingeniørdirektion, som han dog atter afgav i 1870

I 1867 var det nemlig blevet overdraget Schrøder at lede de den Gang paabegyndte omfattende Forsøg vedrørende Anvenddelse fa Søminer, paa hvilket Omraade der samvirkedes med de 2 andre skandinaviske Riger. Disse Forsøg førte til Loven af 1870 om Oprettelsen af Sømintjenesten ved Hæren, og det var da selvfølgeligt, at Schrøder, der havde sat saa meget dygtigt Arbejde ind paa denne Sag, blev Chef for den nye Tjeneste, hvilken Stilling han beklædte indtil 1878.
Ved sin Fratræden indtraadte han aom Medlem af den samme Aar under Marineministeriet oprettede Søminekommission.

Fra 1877 indtil sin Afsked af Krigstjenesten 8. Januar 1880 var han Chef for 1. Ingeniørdirektion, og det overdroges ham 1881-88 at bestyre Bygningsvæsenet ved Usserød Klædefabrik og Frederiksværk Krudtværk.
Ordner: 1871 Kommandør af 2.Grad - I 1878 Kommandør af 1.Grad af Dannebrogsordenen.

(Kilde: DbL/15)

Christian blev gift med Julie Marie Lund den 09 aug. 1851. Julie (datter af Peter Andreas Lund og Cathrine Marie Gynther) blev født den 06 nov. 1828. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Laurits Petersen Telling den 17 okt. 1846. Laurits blev født i 11 nov. i Skælskør. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Købmand i Flensburg Borgerbrev dat. 9. juni 1856.
Grosser borgerbrev udstedt af Magistraten i København den 20. November 1866.
Ansættelse som toldassistent i København 30. November 1871.
Konglig udnævnelse som Tolsasssistent den 8. August 1881.
I Oktober 1876 tildelt erindringsmedaille for deltagelse i "Kampen for Fædrelandet 1848 - 50".
Gjorde i krigsaaret 1850 tjeneste ved: 3die Linie Inf. Bataillons 4de Compani
Den 1. Juki 1873 optaget i "De Københavnske Toldassistenters Forening"


Døbt:
Faddere: Barnet blev båret til dåben af: Jomfru Jacobine Boesen fra Taarnmark,(Stednavnet skal sikkert være Tornemark By)
Jomfru Hansine Georgine Christophersen.
?---------?.
Lorentz Larsen.
Toldbetjent Fabricius.

Begravet:
Nekrolog fra "Nationaltidende" den 24. May 1895:
Jordefærd. Igaar jordedes under stor Deltagelse fra Kapellet på Fasankirkegaarden Toldassistent i København Fredeik Peter Ludvig Schrøder. Provst Schepelern talte ved den rigt blomstesmykkede Kiste, og efter at der var sunget en Psalme, samt et "Farvel", bæres Kisten til Graven af den Afdødes tidligere Kolleger. Det talrige Følge bestod væsentlig af Toldembedsmænd og Handlende.

Den Afdøde, der var født den 7. Marts 1828, havde tidligere havt en større Kjøbmandsforretning i Flensborg, men da Krigen i 1864 brød ud, maatte han, grundet på sin Danskhed og Patriotisme fortrække, og tog da til Kjøbenhavn, hvor han i en ca. 3 Aar var etableret som Grosserer. I 1869 konstitueredes han som Toldassistent i Kjøbenhgavn, hvor han den 30, November 1871 fik fast anhsættelse, 1881 kongelig Udnavelse i Toldvæsenets 4. Lønningklasse, og forblev i denne Stilling lige til sin Død, som overraskede ham i selve Udførelse af sin Tjeneste.
Han døde som han levede "en sit Fædreland fuldtro Mand".
Mangen dansk Soldat vil fra Krigaaret mindes ham med Taknemlighed,thi dansk var Schrøder med Liv og Sjæl, altid rede til at hjælpe enhver Dansk, og efter yderste Evne støtte den danske Sag i Slesvig.

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorothea Catharina Witt. Dorothea (datter af Johan Nicolay Witt og Cathrine Marie Kolb) blev født den 17 sep. 1845 i Flensburg, Schleswig-Holstein; døde den 18 jan. 1923 i Frederiksberg; blev begravet den 27 jan. 1923 i Frederiksberg, Fasan Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Catrine blev gift med Hans Methner Aspach den 03 maj 1833 i Bursø Sogn, Maribo Amt. Hans (søn af Ole Jacob Aspach) blev født den 22 jan. 1787 i Rødby; døde den 22 apr. 1873 i Vindeby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johanne blev gift med Jens Christophersen den 22 apr. 1826 i Krønge, Fuglse, Maribo. Jens blev født den 24 aug. 1802 i Bursø Sogn, Maribo Amt; døde den 10 nov. 1837 i Bursø Sogn, Maribo Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johanne blev gift med Knud Jacobsen den 28 apr. 1838 i Bursø Sogn, Maribo Amt. Knud (søn af Jacob Knudsen og Karen Pedersdatter) blev født den 09 jul. 1809 i Våbensted; døde den 28 maj 1889 i Bursø Sogn, Maribo Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Christian Schmidt. Hans blev født i ca 1800. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helene blev gift med Carl Sophus Steenstrup den 21 nov. 1840 i Maribo amt, Fuglse herred, Holeby sogn. Carl (søn af Hans Resen Steenstrup og Johanne Magdalene From) blev født den 29 nov. 1800; blev døbt den 30 okt. 1800 i Hjemmet; døde i før 1880. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peter blev gift med Julie Hedevig Schouboe den 30 apr. 1841 i Gladsaxe. Julie blev født den 01 okt. 1813 i Købelev; døde den 09 nov. 1861 i Torslev. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johannes blev gift med Ingeborg Isachine Sidenius den 09 okt. 1844. Ingeborg blev født den 12 okt. 1818 i Odense, Særslev sogn, Skovby herred; døde den 30 apr. 1847 i Bursø Sogn, Maribo Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johannes blev gift med Anna Charlotte Brix den 17 jun. 1853 i Fuglse, Maribo. Anna blev født den 05 nov. 1834 i Fuglse, Maribo; blev døbt den 06 jan. 1835; døde den 06 mar. 1882. [Gruppeskema] [Familietavle]

Juliane blev gift med Peder Christian Sidenius den 03 jul. 1842 i Bursø Sogn, Maribo Amt. Peder blev født den 09 jun. 1814 i Maribo; døde i sep. 1843 i Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Juliane blev gift med Købmand Laurits Ferdinand Schrøder den 09 nov. 1845 i Maribo. Laurits (søn af Johan Heinrich Bernhard Schröder og Bodil Kirstine Pough) blev født den 09 nov. 1819 i Helsingør; døde den 26 jun. 1903 i Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannet hos faderen skovrider Nis Andkier Schrøder på Ulfshus.
Blev i 1835 ansat som skovrider og godsforvalter på baroniet Gyldencrone Wilhelmsborg ved Århus. Boede i skovridergården "Frederiksdal" til sin død 1877. Inddelte skovarealet i parceller mærket med sten, af disse findes endnu tre tilbage. Førte ca. 1860 en vandkilde i rør til et udløb 'Kilden' ved begyndelsen af den gamle vej til Wilhelmsborg. Kilden findes stadig 2006.

Peter blev gift med Annecken Feddersen den 10 okt. 1829 i Thomashus, Bjerning. Annecken (datter af Fedder Hendrichsen og Sidsel Hansdatter Gymoes) blev født den 08 feb. 1802 i Thomashus, Bjerning; blev døbt den 09 feb. 1802 i Bjerning, Haderslev; døde den 26 jan. 1867 i Vilhelmsborg Skovridergård; blev begravet den 01 feb. 1867 i Maarslet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Møller Asmus Boisen den 28 dec. 1833 i Hammelev. Asmus (søn af Hans Boysen og Helena Paulsen) blev født den 17 jan. 1800 i Tørning Mølle, Hammelev; blev døbt den 20 jan. 1800 i Hammelev; døde den 10 feb. 1883 i Tørning Mølle, Hammelev; blev begravet den 16 feb. 1883 i Hammelev. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lena blev gift med Skibskaptajn Andreas Jepsen den 25 aug. 1831 i Bjerning, Haderslev. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Skovrider på Aakjer.
Styrtede med sin hest ved et hestevæddeløb. Bror Peter, skovrider på Wilhelmsborg sørgede for, at han blev begravet på Mårslet kirkegård, hvor hans mindekors er opstillet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Abelone Madsdatter. Abelone (datter af Mads Madsen og Ane Hansdatter) blev født den 21 nov. 1814 i Søllinge; blev døbt den 26 dec. 1814 i Søllinge kirke; døde i før 1869. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Malermester i Haderslev.

Navn:
Staves forskelligt:
"Godsche" i følge opslag 483 1852-1861 Haderslev Vor Frue, Haderslev, Haderslev.
"Godske" i følge opslag 75 1849-1870 Nustrup, Gram, Haderslev.
"Gottsche" i følge andre noter.

Godsche blev gift med Cathrine Dorothea Lauritzen i før 1849. Cathrine (datter af Guldsmed Jens Lauritzen og Hanna Maria Henningsen) blev født den 21 jun. 1819 i Bredsted; døde den 27 mar. 1873 i Haderslev. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hanna blev gift med Gårdejer Aegidius Lautrup den 26 nov. 1836 i Bjerning, Haderslev. Aegidius (søn af Christian Lautrup og Helene Lautrup Schrøder) blev født den 02 nov. 1810 i Adelby, Flensborg; døde den 20 maj 1898. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gunnild blev gift med Skolelærer Johan Nikolai Iversen den 13 jul. 1843 i Bjerning, Haderslev. Johan (søn af Frederik Wilhelm Iversen og Charlotte Louise Frederikke Darre) blev født den 08 apr. 1816 i Smidstrup; blev døbt i i Hørsholm; døde den 5 feb. 1892 i Bursø Sogn, Maribo Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Skovrider. Forstråd. R.

Caspar Hermann blev uddannet som jæger hos overforstmester FF. von Krogh som kontrasignerede faderens udstedte Forst og Jagtbrev.
Fra 1845 skovrider på Wedellsborg og fra 1854 tillige Frederiksgave.
Forstråd 1869. R 1894. Kultegning og lille maleri af Gude. Selvbiografi i ordenskapitlet.

Caspar blev gift med Elsa Maria Wildfang den 12 maj 1846 i Aastrup, Feldum. Elsa (datter af Jep Christiansen Wildfang og Maren Jacobsdatter Schmidt) blev født den 31 jul. 1824 i Aastrup, Feldum; blev døbt den 11 aug. 1824 i Aastrup; døde den 21 mar. 1903 i Rørdam Skovriddergård, Wedellsborg; blev begravet i mar. 1903 i Husby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Skovrider fra 9. dec 1845 på stamhuset Rathlousdal med bolig i Vejlshus, Odder sogn. Forstråd. Fejrede i 1895 det sjældne 50-års jubilæum som skovrider. Fratrådte stillingen som skovrider i maj 1897, men blev boende i Vejlshus til sin død. Den yngste søn Jacob Christian Schrøder overtog embedet som skovrider

Wilhelm blev gift med Anna Catharina Schrøder den 04 sep. 1846 i Stenderup. Anna (datter af Skovfoged Friederich Ferdinand Schrøder og Juliane Valentiner) blev født den 28 jul. 1824 i Stenderup; blev døbt i i Stenderup; døde den 01 nov. 1903 i Odder, Vejlshus; blev begravet den 7 nov. 1903 i Odder. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henriette blev gift med Gaardfæster Niels Saabye Lützen den 9 apr. 1830. Niels blev født i 1803; døde i 1885. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Skovrider paa Christianssæde.

Anders blev gift med Karen Sophie Randrup den 22 maj 1838. Karen blev født den 7 jun. 1809; døde den 1 feb. 1894. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Efter omsorgsfuldt at have plejet sin Moder, til hun døde, da Lene var 20 Aar gammel, kom denne som Husjomfru til Sognepræst N. Clausen-Bagge i Rubbelykke. Det sagdes, at hun gik med en stille Kærlighed til Præstens Søn, cand. theol. Henrik Clausen, som døde ung af galopperende Svindsot.
Da hendes Broder Peter havde overtaget Forpagtningen af Frihedsminde, forestod hun Husholdning og Mejeri der. Hun blev hos ham, efter at han var bleven gift, hjalp sin Svigerinde og blev Børnenes første Lærerinde til sin Død.
Pastor Clausen-Bagge vidnede ved hendes Jordefærd, at hun havde "en god Forstand, noget saa elskeligt, en Blyhed i Gemyttet, en Finhed i Følelsen, et ædelt Hjerte, tækkeligt Væsen, usvigelig Hengivenhed, opofrende Trofasthed, og samvittighedsfuldt bestræbte hun sig for bestemt og punktlig at opfylde, hvad hun erkendte for sin Pligt, elsket af alle og gudfrygtig."

Peter blev gift med Christine Caroline Franch den 5 jun. 1844 i Ø. Ulslev kirke. Christine (datter af Johannes Franch og Karen Bacher) blev født den 5 jun. 1822; døde den 6 apr. 1872; blev begravet i Skørringe Lolland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

I sine yngre Aar til 1839 var hun i Huset hos Provst Barfod i Fakse.
Hun styrede saa Hus for sin Fader til hans Død og traadte med Omhu og Kærlighed i Moders Sted for sine tre Halvbrødre; trods vedvarende Svagelighed passede hun Husholdningen med stor Dygtighed.
Efter Faderens Død fik hun 5/11 1860 sammen med sin yngre Søster Trine et Ejendomshus i Maribo, hvor hun boede til sin Død. Hendes Forstand var lille, hendes Ærlighed, Troskab og Kærlighed var stor.

Notater:

Hun var hjemme, da hendes Stedmoder døde 1839, men havde ellers forskellige Tjenester, bl.a. som Lærerinde paa Nørregaard ved Bandholm, og Ørebygaard nær Juellinge.
Senere var hun i en Aarrække Oldfrue hos Baron Bertouch-Lehn paa Lungholm, derefter styrede hun Hus for sin Halvbroder Christian paa Jægersbo.
Efter Faderens Død boede hun dog den meste Tid i Maribo.
Hun var meget munter og frisk, havde en ret god Sangstemme og kunde en Mængde Viser, som hun gerne sang; hun havde ogsaa læst en Del. Hun sagde om sig selv, at Vorherre havde taget fejl, da han lod hende blive en Pige, "jeg skulde have været en Dreng".
Ogsaa hun var duelig og pligttro i sin Gerning, opofrende overfor sine Halvbrødre og især paa de gamle Dage kærlig overfor dem og sine Omgivelser, hvis Venskab hun vandt.

Notater:

Skovrider under Baroniet Sønderkarle.

Christian blev gift med Emma Margrethe Petrine Smidt den 7 okt. 1879. Emma blev født den 14 okt. 1850; døde den 22 sep. 1902. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hjemmeundervist bl.a. af løjtnant H. Rosenstand og cand. teol. Nissen, på Herlufsholm 1848-54, cand. teol. 1860, forstander for Rødding 1862-64, forstander for Askov 1865-1906, Ridder af Dannebrog, Nordstjernen og St. Olav, tit. prof. 1906.
Medlem af Landstinget 1886-90, af det kirkelige udvalg 1904-07, BM Det danske hedeselskab, Kirkeligt samfund af 1898, Dansk skolefor., private nordiske skolemøder, form. Ribe Amts plejehj. for. m.m. Medudgiver Nordisk Maanedsskrift 1883-88, Danskeren 1888-94, medarbejder ved ”Højskolebladet”.
Biografier om P. Larsen-Skræppenborg, Mads Melbye, Ludv. Helveg, Ewald og Baggesen, Oehlenschläger, Grundtvig. ”Menneskeslægtens Levnedsløb”, ”Det danske hedeselskab”, ”Danmarks hjælpekilder og næringsveje”, ”Den nordiske folkehøjskole” m.v.

Fra Herlufsholm fik han engang det vidnesbyrd, at han havde ingen god hukommelse, men et godt judicium. Denne evne til at skønne, ikke mindst om åndelige værdier, kom ham i høj grad til gode i hans manddomsgerning, den gav ham sporsans til at finde frugtbare emner til sine foredrag; ingen har bedre evnet at udmønte Grundtvigs tanker til folkegavn. Den hjalp ham til at se sundt på sine lærlinge, så han kunne kalde de gode spirer frem hos dem, og til at knytte en stab af dygtige lærere og selvstændige personligheder til skolen. Hans jævne, stille, myndige tale var ikke smykket med ydre veltalenhed, men bygget på omhyggelige studier og fordybelse i emnet, så ordet blev dåd for lydhøre modne tilhørere. Han favnede vidt, men forstod at samle alt – arbejdet på at skabe skov på Jyllands hede, den lille mønstergård ”Damhus” samfølelsen med det virksomme borgerliv (”hjælpekilder og næringsveje”) – om sin livsgerning i Askov. Det var et hårdt slag for ham og hans hustru, at de måtte forlade deres gerning Sønderjylland, men de blev så nær grænsen som muligt, så de kunne holde levende forbindelse med vennerne sønden å.

Han var en ”Johannesnatur”, noget af en tordensøn i de yngre dage, af kærlighedens apostel i de ældre år, ikke mindst da han også måtte træde i mors sted for sine børn. Han var en taknemmelig mand og trængte til at møde folks taknemmelighed, ikke så meget for sin egen skyld, som for den sag, han repræsenterede. Han var glad for sine børn og holdt sig ung med dem.
Død i sit hjem i Askov.

Ludvig blev gift med Charlotte Caroline Eliza Johanne Wagner den 24 sep. 1862 i København, Vor Frelsers Kirke. Charlotte (datter af Oberstløjtnant Moritz Carl Friedrich August Wagner og Margrethe Sophie Charlotte Manthey) blev født den 29 sep. 1842 i Rendsburg, Schleswig-Holstein; døde den 11 nov. 1904 i Askov. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Grosserer, Missionskasserer.

Privat undervist, til han ti år gammel kom i almueskole.
Kontorist hos godsforvalter Trap, Ourebygaard 1853-56.exam.jur.58 Godsfuldmægtig Ourebygaard 59. Såret ved prøjsernes overgang til Als 29/6 1864. Birkefuldmægtig 1864-65.
Elev og lærer på Askov 1865-67. ForstanderBrøderup højskole 1867-73
Bogholder og forvalter ved kunstflidsbortlodningen 1873-87.
Vinhandler 1880-1913, grosserer 1894.
Grundlagde det første soldaterhjem 1873 kasserer for Kbhvn.s skyttefor. 1880-98, for St. Peders gæstehjem 1891-1900, for Santalmissionen 1896-1913, for Bethesdamøderne 1893-1913, forretningsfører for Kirkeligt Samfund 1898-1913, formand for Kbhvn.s afd. af Dansk Folkesamfund fra 1894, i styrelsen for S.-J.S. fra 1884, for den Grønlandske Kirkesag fra 1906 m.m. R.1904.

Valgsprog:"Tro vel og vær tro", bomærke:
Tir lægger hånden i Fenrisulvens gab.
Hans liv var præget af, at han troede Gud og mennesker vel. Hans tro på Gud gav sjælsstyrke til at bære modgang under små kår og hustruens årelange sygdom. Hans tro til mennesker gav ham mod og udholdenhed til at tjene sit folk, især Danmarks ungdom. I sit livs aften kunne han vidne for slægten: "Livet er det dejligste eventyr i Vorherres navn og i det danske folk".- Han var en sjælden flittig mand.Når hjernen skulle hvile, tog han fat i haven eller huggede brænde. Han fortalte gerne historie, mytologi og folkeeventyr først for sine højskoleelever, siden for sine børn og for soldater gennem 45 år. Han var ydmyg, trofast og tjenstvillig. Livet lærte ham tålmod, og tålmodigheden voksede under hans sidste halvtredie år lange sygeleje,hvor han var ganske uarbejdsdygtig, men åndsfrisk. Den slægtsfølelse, der havde fået ham til at samle slægtebogen, var levende til det sidste.
Den, der tror Vorherre vel, er den allerstørste sjæl.
Elisabeth Schrøder: Johs E. Schrøders hjem i H.P.B. Barfod: Minder fra gl. grundtvigske hjem V (1925). Fr. Schrøder: Johs.E. Schrøder (1921)

Johannes blev gift med Anna Pauline Wagner den 13 okt. 1868 i København, Vor Frelsers Kirke. Anna (datter af Oberstløjtnant Moritz Carl Friedrich August Wagner og Margrethe Sophie Charlotte Manthey) blev født den 13 okt. 1844 i Sølvgades kaserne; døde den 20 dec. 1900 i Frederiksberg, Dronning Olgas vej. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Anna var opvokset i skovfogedboligen Silliumshave i Sd. Stenderup hvor faderen Friederich Ferdinand Schrøder var skovfoged. Da denne var bror til Wilhelm Schrøders far, skovrider Nis Andkier Schrøder, Ulfshus, var Wilhelm og Anna Catharina fætter og kusine.
Wilhelm og Anna grave findes på Odder kirkegård.

Anna blev gift med Forstraad Wilhelm Friederich Georg Schrøder den 04 sep. 1846 i Stenderup. Wilhelm (søn af Skovrider Nis Andkier Schrøder og Annecken Beeck) blev født den 31 jan. 1824 i Bjerning, Ulfshus; blev døbt den 13 feb. 1824 i Bjerning, Haderslev; døde den 05 sep. 1901 i Vejlshus skovridergård; blev begravet den 10 sep. 1901 i Odder. [Gruppeskema] [Familietavle]